Foto: Local Eyes

27-årig varetægtsfængslet, sigtet for forsøg på manddrab

Den 27-årige mand, som politiet har sigtet for forsøg på manddrab efter en skudepisode 31. juli, er blevet varetægtsfængslet.

Det har dommeren besluttet efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding onsdag, som blev holdt for lukkede døre.

Manden er varetægtsfængsles frem til d. 21. november.

Politiet anholdte mandag tirsdag, efter at han havde været efterlyst i tre måneder.

Anholdelse i havneby efter stor opioid-aktion

Politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har onsdag i samarbejde med flere politikredse, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi, anholdt fem personer, som er sigtet for indsmugling og salg af opioider og doping.

Anholdelserne er sket i Esbjerg, i Nordsjælland og på Lolland. Derudover har politiet foretaget ransagning på adresser flere forskellige steder i landet.

Fire af de anholdte bliver torsdag stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling, oplyser NSK i en pressemeddelelse.

Ifølge NSK er der ved onsdagens aktion fundet store mængder dopingpræparater, opioider og sovemedicin.

De anholdte er sigtet efter straffelovens bestemmelser om grov narko- og dopingkriminalitet

De fire, som skal stilles for en dommer, bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster torsdag formiddag klokken 9.30.

Her vil NSK's anklager anmode retten om at behandle sagen for lukkede døre, altså uden adgang for offentligheden.

NSK oplyser ikke, hvorledes de anholdte forholder sig til sigtelserne.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kommunale skatter næsten uændrede på landsplan, men her stiger de

På landsplan nedsættes de kommunale skatter med 23 millioner for 2025. Fire steder i TV SYDs område ændrer de sig dog.

Efter vedtagelsen af budgetterne i landets 98 kommuner, står det klart, at kommunale skatter samlet nedsættes med 23 millioner for 2025, skriver Ritzau. I 2024 steg de med 700 millioner.

I Syd- og Sønderjylland stiger skatten i kommunerne Esbjerg (0,3%-point (pp)) , Fanø (0,33 pp) og Vejen (0,47 pp), mens Fredericia (0,0 pp, men -6 promillepoint i dækningsafgift på erhvervsejendomme) sænker den.

Hun kommer fra Sibirien og har ikke lært at cykle, men det skal hun nu

I Horsens skal en håndfuld SOSU-studerende snart i praktik i hjemmeplejen, men inden de kan sætte sig på cyklen og køre ud til borgerne, skal de første lige lære at cykle.

Formand for Etisk Råd er overrasket over straf til demensramt mand

Retten i Kolding har tirsdag idømt en 74-årig mand til anbringelse på psykiatrisk afdeling, efter han blev kendt skyldig i en 99-årig kvindes død.

Straffen og anbringelsen kommer bag på formanden for Etisk Råd.

- Jeg er personligt overrasket over dommen om, at manden skal på psykiatrisk afdeling, siger Leif Vestergaard Pedersen, der er formand i Etisk Råd.

Etisk Råd har ikke talt om sagen, så Leif Vestergaard Pedersen taler for sig selv.

Hans umiddelbare tanker er, at manden skulle have været placeret på et plejehjem, hvor man kan tage vare på ham.

- Det overrasker mig, at man ikke kan placere ham på et demensplejehjem, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Forsvareren har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om afgørelsen skal ankes.

Foto: Privatfoto

13-årig pige efterlyses - politiet er bekymret

13-årige Ragna er forsvundet, og Sydøstjyllands Politi er bekymret for hendes ve og vel.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.

Hun er 160 centimeter høj, lyst mellemlangt hår, kunstige øjenvipper.

Ifølge politiet er hun sandsynligvis iført bamset dunjakke, og hvide sneaks medbringende en sort taske.

Politiet gør opmærksom på, at hun sandsynligvis opholder sig i København omkring Nørrebro.

TV SYD har været i kontakt med Sydøstjyllands Politi for at høre, om pigen er bortgået, om hun har været nedtrykt, eller om de har grund til at tro, at der er sket en forbrydelse. Men politiet vil ikke komme nærmere ind på pigens forsvinden.

Hvis man har set Ragna eller har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 1-1-4.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nu kan du aflevere dine ulovlige våben hos politiet uden konsekvenser

I hele november bliver det muligt at aflevere ulovlige våben hos politiet anonymt og uden at risikere straf for erhvervelse eller besiddelse af våben.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Frit lejde-aktionen indebærer både ulovlige skydevåben, knive og eksplosiver. Eksplosiver må dog ikke indleveres, men skal hentes af politiet.

De ulovlige våben kan indleveres på politistationerne i Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia og Grindsted.

Politiet fremhæver, at eventuelle ulovlige våben skal pakkes forsvarligt ind, og at eventuel ammunition ikke må ligge sammen med våbenet.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt et våben er ulovligt, anbefaler politiet, at man alligevel afleverer det, så man ikke risikerer at gøre sig skyldig i ulovlig våbenbesiddelse.

Sidst, der var en frit lejde-aktion, var i juni 2017.

Her kan du aflevere ulovlige våben

Horsens Politistation

Holmboes Alle 2

8700 Horsens

Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 13.00

-----------

Vejle Politistation

Skolegade 3A

7100 Vejle

Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 13.00

-----------

Fredericia Politistation

Nørre Voldgade 22

7000 Fredericia

Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 13.00

-----------

Kolding Politistation

Birkemose Allé 23-25

6000 Kolding

Mandag-onsdag: 10.00 – 15.00

Torsdag: 10.00 – 17.00

Fredag: 10.00 – 13.00

----------

Grindsted Nærpolitistation

Vestergade 67

7200 Grindsted

Mandag: Lukket

Tirsdag: 11.00 – 17.00

Onsdag: 09.00 – 15.00

Torsdag: 11.00 – 17.00

Fredag: Lukket

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.