Hun kommer fra Sibirien og har ikke lært at cykle, men det skal hun nu

Over tre kursusdage har de studerende øvet balance, trafikregler og at signalere.
Udgivet

I Horsens skal en håndfuld SOSU-studerende snart i praktik i hjemmeplejen, men inden de kan sætte sig på cyklen og køre ud til borgerne, skal de første lige lære at cykle.

Vi synger, at det går så let som ingenting, men det gør det faktisk ikke for alle. Det er nemlig ikke alle, der er så glade for deres cykler, at en tur på den to-hjulede er lig med hygge.

For seks social- og sundhedsstuderende er det med rystende hænder, når de sætter sig op på deres cykler.

- Jeg har ikke den erfaring fra mit hjemland, så det er stadig svært for mig, siger Anna Meldgaard-Andersen.

Anna Meldgaard-Andersen har lært at mestre balancen, men har stadig svært ved at signalerne i trafikken. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Hun er vokset op i Sibirien og er uddannet jurist, så for hende har det ikke ligget i kortene, at hun skulle cykle rundt i hjemmeplejen i Horsens.

Men det skal hun nu til, og derfor har hun brugt seks timer på at lære at sætte i gang, bremse, vise tegn og køre om hjørner.

En anden verden

Nogle af kvinderne har aldrig siddet på en cykel, og nogle havde aldrig troet, at de skulle komme til det. Derfor har undervisningen været med meget praktisk træning, og der har også været et par styrt indimellem.

- Det er ekstremt svært at lære at cykle som voksen, det ville svare til, at jeg nu skulle lære at stå på rulleskøjter. Vi tænker frem og at, 'nu falder jeg nok', og al den katastrofetænkning har man som voksen og ikke som barn, siger Hanne Christensen, rekrutteringskonsulent i Horsens Kommune.

Hanne Christensen, Anna Meldgaard-Andersen, Jonna Mae Gyares Ledet, Mary Ann Palada Bastrup Sørensen og Michael Bramer. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Det er hende, der har været med til at stable kurset på benene, fordi hun kunne se, at der var nogle, der ville have svært ved at gennemføre deres praktik.

Michael Bremer fra Dansk Skolecykling står for at afholde kurset og har bred erfaring med at undervise.

- Børn er vant til at lære motoriske færdigheder, de har lært at kravle, gå og spille bold, så derfor flytter de sig hurtigt motorisk. Voksne er ikke vant til at lære nye motoriske færdigheder, og de er også meget optagede af, hvad der kan gå galt, det er børn ikke, siger han.

Derfor tager det længere tid, når man som voksen skal lære at cykle i trafikken, fordi det tager længere tid at kunne flytte sit blik fra cyklen og ud i trafikken.

Men når man læser til social- og sundhedsassistent eller -hjælper, så skal man undervejs i praktik hos hjemmeplejen, og der foregår det primært på cykel.

- Kurset er en rigtig god mulighed for os, fordi vi kan forberede os til arbejde og praktik. Jeg var lidt nervøs, for det var en udfordring for mig at begynde på cykelkurset, siger Anna Meldgaard-Andersen.

Mere arbejdskraft

Cykelkurset har ikke tidligere været et tilbud til de SOSU-studerende i Horsens, men for Hanne Christensen er der en større mening med det.

- For mig er det et spørgsmål om, at vi har nogle elever, som vi gerne vil beholde på arbejdsmarkedet og i Horsens Kommune. Så hvis vi vil klæde dem på til at kunne løse deres opgaver og til at have frit valg i forhold til, om de vil arbejde på et plejecenter eller i hjemmeplejen, så kan vi faktisk hjælpe dem med relativt små greb, siger Hanne Christensen.

Der er lidt teori på kurset, men rigtig meget er praksis undervisning. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Derudover er Danmark et stort cykelland, og derfor er der endnu flere fordele i at lære at cykle, når man ikke er vokset op i landet.

- Det er godt for vores sundhed at kunne cykle omkring, og når man spejler sig i det danske samfund, hvor vi er vant til at cykle i Horsens, så tænker jeg også, at man bliver en del af en helhed, når man har muligheden for at cykle, siger hun.

Som en del af kurset har de studerende også haft mulighed for at købe en billig cykel igennem kommunen, så de også kan øve sig i fritiden.

- Det er min første cykel, så det er lidt spændende. Jeg håber, jeg vil bruge den meget, siger Anna Meldgaard-Andersen.

Hun har efterhånden mestret balancen på cyklen, men der er stadig nogle småting, som hun fortsat skal øve sig på.

- Jeg kan kun cykle fremad, jeg kan ikke cykle rundt, og det er også svært for mig at vise signal, siger hun.

Næsten klar til praktik

Hanne Christensen tør godt kalde det første cykelkursus og nok ikke det sidste.

- Jeg har ikke noget overblik over, hvor mange elever vi i virkeligheden har, som er udfordrede, eller som godt kunne tænke sig at få det genopfrisket. Men vi har lige i dag talt om, at det kunne være, at vi skulle gøre det igen, siger Hanne Christensen.

Anna Meldgaard-Andersen havde tæt på ingen erfaring med at cykle, inden hun begyndte på kurset. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Det igangværende hold kan måske også få brug for lidt mere træning, men Anna Meldgaard-Andersen føler sig faktisk klar.

- Jeg er mig meget stolt over at have været med på kurset, og at jeg nu kan bruge mine cykelevner til at komme rundt i byen, siger Anna Meldgaard-Andersen.

- Det er, hvad vi havde frygtet allermest, lyder det fra demensramts familie om dom

Tirsdag blev en 74-årig demensramt mand dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Dommen til en 74-årig demensramt mand er det værst tænkelige resultat.

Det fortæller familiemedlemmerne dagen derpå til TV SYD.

- Der var ikke noget godt ved det, lyder reaktionen fra den ældste af den 74-årige mands sønner.

- Det er det værst tænkelige udfald. Det er, hvad vi havde frygtet allermest. Han fik den strengeste dom i skyldsspørgsmålet, den strengeste sanktion, og oveni det fik han en kæmpe regning med alle sagsomkostninger, erstatning til afdødes to voksne børn og begravelseshjælp til den 99-åriges efterladte, lyder det.

Retslægerådet har vurderet, at et skærmet demensafsnit ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme den risiko, der vil være for ny kriminalitet qua hans sygdom

Senioranklager Susan Nielsen, Sydøstjyllands Politi

Familiemedlemmerne ønsker ikke deres navne frem af hensyn til deres demensramte far, der nu er dømt i en straffesag og af hensyn til deres mor, der er dybt påvirket af sagen.

Sidste år i juni sendte hun sin mand gennem 57 år på plejehjem. Han fik diagnosen demens i 2016, og hun kunne ikke længere klare at passe ham hjemme.

- I må love mig at passe godt på ham, sagde hun ifølge familien, da hun overlod sin mand i Kolding Kommunes varetægt på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.

Et halvt år senere var hendes mand varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og familien føler sig svigtet.

- De lovede at passe på vores far, da han flyttede på plejehjem – det løfte må man da sige, de har brudt, skriver de i en mail.

Lørdag den 9. december forlod den 74-årige sin lejlighed på plejehjemmet omkring klokken 6.30. Han gik over i et af de andre huse og ind i en lejlighed, der havde samme nummer som hans egen, der altså lå i et andet hus.

Han troede angiveligt, at han var i sit eget hjem, da en 99-årig kvinde pludselig stod foran ham og ville have ham ud af sin bolig. Det gjorde ham vred, og han skubbede hende omkuld.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Kvinden brækkede en hofte, næsen, og en skulder gik af led, og hun blev om aftenen opereret på Kolding Sygehus. Dagen efter fandt en laborant hende død.

Kvinden var efter episoden ved sine fulde fem og forklarede til plejehjemspersonalet, hvad der var sket. Den 74-årige havde før forvildet sig ind til hende, men her havde hun haft held til at få ham til at sætte sig ned, så hun kunne hente hjælp. Det kunne hun ikke den morgen i december.

Trods sine alvorlige skader ønskede hun ikke at melde ham til politiet, for han kunne ikke gøre for det, sagde hun ifølge vidner.

Politiet valgte dog at sigte den 74-årige, sidenhen rejste anklagemyndigheden tiltale, og tirsdag den 29. oktober faldt der altså dom i sagen i Retten i Kolding.

Den 74-årige blev kendt skyldig i legemsangreb med døden til følge og dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.

- Psykiatrien dækker ikke hans behov

I vurderingen af, om en tiltalt er skyldig eller ej, ser man i juraen bort fra, om personen var tilregnelig i gerningsøjeblikket eller ej. Man skal derfor også bort fra, at den 74-årige led af demens, og at han på grund af sin demens reagerede, som han gjorde den 9. december.

Det var familien klar over, men de havde alligevel håbet, at Retten ville tage mere hensyn til hans sygdom.

- Da vi i december blev klar over, at retsplejeloven ikke tager hensyn til hjernesygdomme som demens, forberedte vi os på, at han nok ville blive kendt skyldig. Men vi var på ingen måde forberedte på, at han skulle ende med den hårdest mulige dom og den hårdeste sanktion, lyder det fra familien.

Det var her i retssal 11 i Retten i Kolding, at den 74-årige mand tirsdag blev dømt. Han har ikke selv været til stede under retssagen på grund af sin demenssygdom. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Det er kun i selve spørgsmålet om sanktion, at man kigger på de personlige forhold som for eksempel demens, og derfor lagde anklagemyndigheden op til en anbringelsesforanstaltning i stedet for en fængselsstraf.

Retslægerådet havde anbefalet, at den 74-årige blev anbragt på en psykiatrisk afdeling, og det lænede senioranklager Susan Nielsen sig op ad.

- Retslægerådet har vurderet, at et skærmet demensafsnit ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme den risiko, der vil være for ny kriminalitet qua hans sygdom, sagde hun efter dommen.

Den 74-åriges forsvarer havde lagt op til, at han skulle anbringes på et demensplejehjem, hvilket de læger, der har været tæt på ham under varetægtsfængslingen, også anbefalede, men Retten valgte altså at lytte til Retslægerådet.

- Psykiatrisk afdeling har hverken rammer eller personale til så langvarige ophold. Vi har et godt forhold til afdelingen, men når vi spørger til alle de forhold og behov, de ikke dækker, svarer de 'I må forstå, at vi ikke er et plejehjem', lyder det fra familien.

De bliver bakket op af fagfolk med forstand på demens.

- Når man har med mennesker med demens at gøre, skal man forsøge at skabe det bedste liv overhovedet muligt for dem, for så kommer de ikke til at skubbe til andre, og de kommer ikke til at gøre ting, der muligvis kan være farlige, men det liv kan man ikke indrette til dem på en afdeling, der er lavet til midlertidige ophold, siger demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning med 30 års erfaring på området.

Cheflæge Klaus Müller Nielsen fra psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 74-årige har været de seneste 10 måneder, siger også, at de ikke er stedet for demensramte patienter over længere tid.

- Vi behandler borgere med demens, når de har akutte symptomer, som kan lindres. Det kan være overvældende angst, depression eller overvældende vrede, hvor andre borgere også kan komme i fare. De symptomer kan vi lindre, men vi kan jo ikke helbrede demens, og det betyder, at en demensramt patient på sigt ikke skal være på et akutpsykiatrisk sygehus, siger han og tilføjer, at de patienterne typisk er hos dem i 10 dage.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov. 

Den 74-åriges forsvarer Anja Hedegaard Nielsen har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.

Gymnasieelever laver film om drukkultur, efter rapport afslører drikkepres

Karen Thomsen Weile skaber sammen med sine medstuderende på Campus Vejle film, der skal sætte fokus på unges drukkultur. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet

Over halvdelen af unge mellem 15-25-årige svarer i en rapport, at de har oplevet et pres for at drikke alkohol. For at skabe en samtale om drukkulturen, laver elever på Campus Vejle film om emnet.

På Campus Vejle har film og alkohol været på skoleskemaet i denne uge.

Det har det for at sætte fokus på unges alkoholindtag, der ifølge en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, er så stort, at det ofte ødelægger festen for unge.

- Vi prøver at vise, at det er okay at sige nej til at drikke alkohol og stå i mod presset fra andre, fortæller Karen Thomsen Weile, der er 1.g-elev på Campus Vejle, om filmen, som hende og gruppekammeraterne er ved at skyde.

Gymnasieelever i færd med at lave film på Campus Vejle. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

Som en del af en af en landsdækkende filmkonkurrence ved navn 'Drik mindre - oplev mere', som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag, skaber de unge film, hvor budskabet kredser om unges alkohol- og festkultur.

- Alkohol fylder lidt mere, end hvad jeg regnede med og har oplevet på tidligere skoler. Jeg føler dog også, at vores klasse er gode til at respektere et nej, siger 1.g-eleven.

Rapporten 'Unges alkoholvaner i Danmark 2023' fortæller, at 59% af 15-25-årige har oplevet at blive udsat for pres til at drikke, mens 32% fortæller, at de selv har presset til druk. Dertil svarer 74%, at de har fortrudt at drikke for meget til en fest.

Fakta om danske unges drukkultur

Rapporten 'Unges alkoholvaner i Danmark 2023' belyser alkoholvaner blandt 1.026 unge i alderen 15-25 år. Rapporten kom frem til følgende resultater:

•54% af unge, der går eller har gået på en ungdomsuddannelse, havde forventning om øget alkoholforbrug ved start på ungdomsuddannelse. 68% svarer, at de reelt øgede deres alkoholforbrug ved start på ungdomsuddannelsen

•59% har oplevet drikkepres

•32% har selv lavet drikkepres

•74% har oplevet at drikke så meget, at de fortryder det næste dag

•40% har haft blackout

•29% er kommet til skade på grund af alkohol

•87% mener at det skal være ok at sige ‘nej tak’ til alkohol til fester

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden

Mere end 35 gymnasier deltager i filmkonkurrencen, ligesom der før kameraerne blev fundet frem og gjort optageklar, blev holdt oplæg om alkohol på gymnasierne.

Det er ikke en tilfældig ide, at initiativet er blevet taget op af de to organisationer. Danske unge har et stort alkoholforbrug, og det håber de at skabe en samtale blandt hovedpersonerne om.

- Der er nogle helt klare sociale, personlige og helbredsmæssige konsekvenser forbundet med unges alkoholvaner. Filmkonkurrencen kan være med til at skabe et kreativt rum, hvori de unge kan forholde sig til, hvad der er ok, og hvad der ikke er, fortæller Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpese og TrygFonden, i en pressemeddelelse om filmkonkurrence.

Filmkonkurrencen blev afgjort ved, at eleverne stemte på, hvilken film fra deres gymnasie, der skulle gå videre i konkurrencen. Vinderen får 5.000 kroner til et arrangement på skolen, og det er 10. år, at konkurrencen afholdes.

Desværre for Karen Thomsen Weile vandt hendes gruppe ikke konkurrencen, men hun vil gøre sit for, at presset til at drikke ikke vinder.

- Jeg synes ikke, det er vigtigt at drikke, for at være en del af fællesskabet, siger hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.