Sankthans var ikke det samme uden bål - nu er det tilbage i landsby

Heidi Brock håber, at hun kan få gang i bålet søndag aften. Video: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Om lidt fyldes luften af både sang og røg, når dette års sankthansaften fejres over hele landsdelen, og efter et bålløst 2023 er der i år fuld gang i bålbyggeriet.

At holde sankthans uden bål er næsten det samme som at holde jul uden juletræ. Der mangler bare noget.

Det var dog virkeligheden for rigtig mange sankthansfejringer i 2023. Her agerede et afbrændingsforbud lyseslukker og satte en stopper for de store bål.

Det er aldrig det samme uden et bål. Bålet er bare et symbol på sankthans

Ulla Toft, formand for Maugstrup Menighedsråd

Men afbrændingsforbuddet har holdt sig på behørig afstand i år. Efter en varm maj kom en våd juni, og nu skal der afholdes sankthans for fuld udblæsning.

I hvert fald her i Maugstrup.

Det er første gang, at Heidi Brock prøver kræfter med at bygge bål i Maugstrup. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

- Det er første gang, jeg laver bål her. Så jeg håber, at jeg kan få gang i det på søndag, fortæller Heidi Brock. Hun er graver og kirketjener ved Maugstrup Kirke og i år også bålansvarlig.

- Der må jeg stå min prøve, siger hun og smiler.

Sankthansaften og ikke mindst sankthansbålet er en gammel og velholdt tradition i landsbyen Maugstrup. Her har de fejret midsommeren siden 1975. Måske endda før.

De regner med, at omkring 50 af de lokale lægger vejen forbi.

Sådan endte bålet med at se ud. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Sikkerhed er vigtigt

Der er mange ting, der skal tages højde for, når man bygger et sankthansbål, og det er Heidi Brock udmærket klar over.

- Jeg tænker over at holde afstand til noget brandfarligt, og jeg tænker også over, hvordan jeg tænder det op, forklarer hun.

- Hvis det blæser meget på søndag, så må vi lade helt være med at tænde det.

Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen har nogle anbefalinger i forhold til, hvor man placerer sit sankthansbål. Foto: Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber

Det er alt sammen forholdsregler lige efter bogen. I hvert fald hvis du spørger Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør hos Trekantområdets Brandvæsen.

- For det første skal man sørge for at bygge bålene stabilt og ordentligt op, så det står sikkert og ikke vælter. Når man så tænder op, skal man være sikker på, at der ikke er nogen dyr inde i bålet. Man helst ikke bruge nogle brandfarlige væsker, så kan man risikerer at få en eksplosion, understreger han.

Jarl Vagn Hansen er beredskabsdirektør hos Trekantområdets Brandvæsen og har nogle anbefalinger til alle, der skal holde sankthansaften med bål. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Har ikke glemt hvordan man gør

Selvom der ingen bål var at finde nær Maugstrup Kirke sidste år, er de dog ikke helt ude af sankthanstræning. For selvom der var afbrændingsforbud, fejrede de alligevel Johannes Døberens fødselsdag.

- Vi holdt bare sankthansaften oppe i præstegården. Det handler om at samles, det handler om nærvær og fællesskabet, fortæller Heidi Brock.

Gode råd til et sikkert sankthansbål

Når bålet skal tændes, er det vigtigt også at tænke på brandsikkerheden.

Derfor har Beredskabsstyrelsen en række gode råd til brandsikkerheden:

  • Placer bålet i en passende afstand til bygninger og omgivelser

  • Bål skal placeres 30 meter fra bygninger med hårdt tag

  • 60 meter fra letantændelige markafgrøder

  • 200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger med videre og oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale

  • Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet, da det kan meget let gå galt

  • Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket. Hæld gerne vand på

  • Sørg for at have rigeligt vand i nærheden

  • Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet, da de let kan komme til skade

  • Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet

  • Er der tale om hård vind (10,8-13,8 meter i sekundet) eller højere vindhastigheder, er det forbudt at tænde bål, medmindre kommunen har givet tilladelse

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Men formanden for Maugstrup Menighedsråd, Ulla Toft, glæder sig nu alligevel lidt ekstra til en sankthansaften med bål til bålsangene.

- Det er aldrig helt samme uden bål. Det er et symbol på Sankt Hans.

Ulla Toft er formand for Maugstrup Menighedsråd og har boet i byen siden 1975. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Og i følge beredskabsdirektøren kan borgerne i Maugstrup roligt begynde at glæde sig til en sankthansaften fyldt med både taler, sang og ikke mindst sankthansbål.

- Vi kan med 100 procent sikkerhed sige, at der ikke bliver noget afbrændingsforbud. Der bliver ild i sankthansbålene i år, understreger han.

Studieboom skaber behov for flere boligere

Alen Imamovič læser økonomi på Syddansk Universitet. Han bo i en lejlighed i Broager, hvorfra han pendler til universitet. Det tager cirka 35 minutter med bussen. Foto: Thomas Møller
Udgivet

Sønderborg Kommune knokler for at følge med efterspørgslen på studieboliger. Nu skal et gammelt vandrehjem tages i brug.

Sønderborg står over for en stigende efterspørgsel af studieboliger, da flere studerende søger mod byen.

Det oplevede Alen Imamovič fra Slovakiet, da han søgte om studiebolig i maj.

- Jeg blev ikke tilbudt en bolig før den 12. august, og jeg blev kun tilbudt én bolig, selvom jeg havde skrevet mig op til omkring 35 boliger, siger Alen Imamovic, der til dagligt læser økonomi på Syddansk Universitet.

Alen Imamovič takkede ja til boligen i Broager, som ligger 35 minutter fra Syddansk Universitet i Sønderborg med offentlig transport.

- Jeg har sommetider undervisning, der først slutter klokken 20.00 om aftenen, og så skal jeg skynde mig at nå bussen. Hvis ikke jeg når den, så skal jeg vente to timer på den næste, siger Alen Imamovič.

I øjeblikket er der cirka 1.300 studerende på Syddansk Universitet (SDU) i Sønderborg, men universitetet forventer, at antallet vil mere end fordoble frem mod 2028.

Ifølge prognoser, udarbejdet af SDU, vil der derfor mangle omkring 800 studieboliger i kommunen om fire år, hvilket har sat kommunen i gang med at finde løsninger.

Vandrehjem til salg

For at imødekomme det voksende behov for studieboliger har Sønderborg Kommune besluttet at købe det gamle vandrerhjem, der netop har været til salg.

- På den korte bane vil det blive indrettet til kollegieværelser, for det er det, vi helt akut mangler. Vi arbejder hen mod næste års studieoptag igen, og der skal vi være klar med flere boliger i Sønderborg, siger borgmester Erik Lorentzen (A).

Den nu tidligere ejer Mads Friis oplevede nedgang af bookninger. Specielt skoleture oplevede han, der blev booket færre og færre af. Derfor gav derfor ikke den profit mads Friis havde regnet med. Foto: Josephine Maria Møller

Kommunen overtager vandrehjemmet til en værdi af 14,7 millioner kroner på mandag, og planen er at oprette 60 nye boliger til studerende.

Selvom købet af vandrehjemmet ikke løser boligmanglen i byen, så er det et lille plaster på såret.

- Vi følger det her tæt, og gør hvad vi kan, for at alle kan få tag over hovedet, siger Erik Lorentzen.

Det er ikke første gang vandrehjemmet lander i kommunale hænder. De ejede det fra 1987 indtil 2004.

Ny plan om Nørager

I jagten på studieboliger, har kommunen for nylig undersøgt, om de nedrivningstruede lejligheder i området Nørager kunne omdannes til 540 studieboliger.

Den plan er nu lagt på hylden, da økonomien ikke kan hænge sammen. Omdannelsen af boligerne i Nørager havde ellers hjulpet gevaldigt på boligudfordringerne.

- Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, men vi arbejder på en plan B, fortæller Erik Lorentzen.

Den nye plan indebærer at kun nogle af bygninger i Nørager skal omdannes til studieboliger. Kommunen har dermed skruet ned for bolig-blusset i området, og håber derfor på at økonomien følger trop.

Der er nu sat en ny plan i søen, som Sønderborg borgmester håber bliver stemt igennem af alle parter. Foto: Josephine Maria Møller

- Vi må bare erkende, at økonomien ikke er til det, men forhåbentlig bliver den nye plan stemt igennem af alle parter, siger borgmesteren.

Der har tidligere været planer om at nedrive 10 af boligblokkene for at gøre plads til nye rækkehuse. Den plan er nu også sat i bero.

Langt væk hjemmefra

Selvom Alen Imamovič havde drømt om en bolig tættere på universitet, så føler han sig meget heldig.

- Nogen af mine venner fik tilbudt bolig i Kolding, fordi der ikke var andet. Jeg har også nogen venner, som bor i Nordborg, hvilket også er ret langt væk. Så jeg føler mig faktisk meget heldig, siger Alen Imamovič.

Per Boysen, som er bestyrelsesformand for Studiebolig Syd, fortæller, at flere studerende har måttet finde alternative boligløsninger i en periode.

- Det er sådan, at de studerende må blive boende i tre måneder efter endt uddannelse, og det næste semester starter to måneder efter. Derfor er der nogen studerende, der har måtte bo på campingpladser eller andre steder i en periode, inden de kan komme ind på et kollegie eller i en studiebolig, siger han.

På trods af boligsituationen i Sønderborg, så er Alen Imamovic glad for sit ophold i Danmark.

- Jeg overvejer at bliver her, når jeg er færdig med at studere. Jeg elsker at være her, siger han.

Han mistede sin far som 4-årig - først 70 år senere lærte han ham at kende

Karl Jørgen Hansen er hele sit liv blevet kaldt 'Kalle', og hører aldrig sit sande navn udover de få situationer, hvor han bruger sit sygesikringsbevis. Foto: privat
Udgivet

Den 5. oktober er det 80-årsdagen for deportationen af de grænsegendarmer, der blev sendt til koncentrationslejre. For Karl Hansen er det en særlig dag.

Mindehøjtideligheden for grænsegendarmerne er blevet afholdt siden 1946. Lørdag afholdes den i Frøslevlejren, hvor mindestenen, der før stod i Kruså, er blevet placeret.

Hele 141 grænsegendarmer blev deporteret den 5. oktober, og derfor betyder dagen meget for mange. Helt særlig er dagen i hvert fald for 84-årige Karl Jørgen Hansen.

Hvad er en grænsegendarm?

Grænsegendarmeriet var et militært korps, som blev oprettet af Frederik VI i 1839. Grænsegendarmerne bevogtede grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge.

De soldater og officerer, som fra dansk side bevogtede grænsen mellem Danmark og Tyskland under anden verdenskrig, blev kaldt grænsegendarmer.

Kilde: Grænsesti.dk

Han er efterkommer af overgendarm Hans Christian Hansen, der blev deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Hamborg.

Hans Christian Hansen endte med at dø den 19. december, knap tre måneder efter sin ankomst, som følge af de kummerlige forhold, som koncentrationslejrene var kendt for.

Hans Christian Hansen var overgendarm. Her ses han med sin hund foran sit hus i Kegnæs Foto: Privatfoto

Derfor var Karl Jørgen Hansen kun fire år, da hans far døde, og det har betydet, at han ikke har haft en stor relation til hverken sin far eller hans historie.

Men det ændrede sig efter et besøg på Frøslevmuseet. Her fik han hele historien om sin far - fra da han blev placeret i Frøslevlejren til hans død i Neuengamme koncentrationslejr.

- Det var først, da jeg besøgte Frøslevmuseet, at det gik op for mig, at min far blev deporteret på sin fødselsdag, den 5. oktober, fortæller Karl Jørgen Hansen.

Efter besøget på Frøslevmuseet var det, som om betydningen af dagen ændrede sig, fordi han nu kendte mere til sin fars historie.

Karl Jørgen Hansens far H.C. Hansen kom først til Frøslevlejren, men blev sidenhen rykket til den tyske koncentrationslejr Neuengamme i Hamborg.

Karl Jørgen Hansen forklarer grådkvalt, at det føles som om, at han er blevet tættere forbundet til sin far.

- Jeg har altid vidst, at han var en god far, selvom jeg ikke har kendt ham. Men efter jeg har deltaget i mindehøjtideligheden de sidste ti år, føler jeg, at jeg er kommet tættere på min far. Hver gang jeg lægger blomsterkransen ved mindestenen får jeg en klump i halsen - og det gør jeg også nu, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.

Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge har trofast deltaget i mindehøjtideligheden de sidste 10 år. Hvert år kommer de med en stor portion af familien. Foto: Privatfoto

Uvist hvorfor grænsegendarmerne skulle i lejre

Erling Mario Madsen er driftsleder på Frøslevmuseet. Han forklarer, at man ikke kender den præcise grund til, at grænsegendarmerne blev placeret i Frøslevlejren og sidenhen i tyske koncentrationslejre.

- Man har aldrig fået en officiel forklaring. Man ved, at tyskerne sendte det danske politi i fangelejre, fordi de var bevæbnede, og derfor havde de en større mulighed for at gøre oprør mod tyskerne, fortæller Erling Mario Madsen og tilføjer:

- Man ved som sagt ikke med sikkerhed, hvorfor de danske grænsegendarmer skulle tages til fange, men baggrunden for det er sandsynligvis den samme.

38 ud af 141 grænsegendarmer endte med at dø i de tyske koncentrationslejre.

Et samlingspunkt for familien

Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge Hansen har deltaget troligt i mindehøjtideligheden den 5. oktober de sidste ti år.

Det gør de både for at minde H.C. Hansen på den dag, han blev deporteret, og for at fejre hans fødselsdag.

- Det er kommet til at betyde mere for mig, end det har gjort. Måske er det fordi, man er blevet ældre og kommer til at tænke mere over den slags ting, fortæller Karl Jørgen Hansen.

I Kegnæs er der hejst en mindesten til ære for Karl Jørgen Hansens far, overgendarm H.C. Hansen. Foto: Privatfoto

Karl Jørgen og Inge Hansen tager altid til Frøslevlejren med en stor portion af familien.

Begivenheden er blevet et slags samlingspunkt for dem.

I år bliver de elleve familiemedlemmer til mindehøjtideligheden, blandt andet Hans Christian Hansens børnebørn og tipoldebørn.

- H.C. Hansen er min far og mine nevøers farfar, og han er sågar et af børnenes tipoldefar. Derfor er det vigtigt for os at komme og mindes ham på dagen, han blev deporteret – og ikke mindst på hans fødselsdag, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com