Der mangler studieboliger i byen: - Jeg havde ikke regnet med at skulle bo i et telt, siger studerende

Foto: Privatfoto
Af Lisa Munck Seidelin
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Borgmester Erik Lauritzen (S) er ærgerlig over situationen, men siger, at kommunen arbejder på højtryk for at løse problemet til næste studiestart.

Da Manuel Magaña kom ind på ingeniøruddannelsen på Syddansk Universitet i Sønderborg, takkede han ja til pladsen med det samme og meldte sig straks på ventelister til studieboliger i byen.

Den 18-årige mand fra Spanien troede, at studieboligmangel var et storbyproblem.

Mit største problem er et så basalt behov som at have et sted at sove

Manuel Magaña, studerende i Sønderborg

Men med halvanden måned til studiestart blev han lidt bekymret over de lange ventelister, der ikke så ud til at rykke sig, og han begyndte derfor at søge efter lejeboliger i byen.

Men her havde han heller ikke heldet med sig.

Først tre dage før Manuel Magaña fløj fra forældrenes rede i Sevilla mod Sønderjylland, vidste han, hvor han skulle bo.

- Det var så stressende, siger han.

Det blev til et bofællesskab sammensat af fem fremmede unge i nød.

Nu bor de fem studerende sammen i et hus i Lysabild – en sønderjysk by med 500 indbyggere og en times bustur til campus. Her sover Manuel Magaña på værelse med en af de andre studerende.

Heldigvis er adjektivet, han bruger til at beskrive sine nye bofæller, "fantastiske".

- De er fantastiske mennesker, siger han og glæder sig over sine nye venskaber.

Men huset, de bor i, er solgt, og de nye ejere overtager per 15. oktober, hvorefter de studerende skal finde et nyt sted at bo.

- Ingeniøruddannelsen er slet ikke nem, men det har vist sig ikke at være min største udfordring at lære at studere. Mit største problem er et så basalt behov som at have et sted at sove, siger han.

Og det problem er han ikke ene om at opleve.

Syddansk Universitets campus i Sønderborg har nemlig fået vokseværk, og flere og flere, særligt internationale studerende, søger mod universitetet.

Kommet som en overraskelse

I år er der blevet optaget 725 studerende på SDU Sønderborgs uddannelser, oplyser SDU til TV 2 – dog med det forbehold, at der kan være nogle, der hopper fra inden for de næste par uger og måneder. Sidste år lød tallet på 614 nye studerende, og i 2022 var der tale om 388 nye studerende.

I princippet er der tale om en lokal succeshistorie for både Sønderborg og regeringen, der i flere år har haft det som en mærkesag at få flere unge til at studere udenfor storbyerne – som regel uden det store held.

Sønderborg Kommune, Region Syddanmark og virksomheder i området har satset millioner af kroner på at trække flere unge til Sønderborgs videregående uddannelser. Og nu ser det ud til at virke.

- Vi vidste godt, at der ville komme flere studerende, men det har overrasket os, at det er gået så godt. Og det her er konsekvensen, siger borgmester Erik Lauritzen (S).

Der går i alt cirka 1300 studerende på SDU i Sønderborg, og det er en meget international skole, hvor 3 ud af 4 studerende er udenlandske.

SDU har foretaget en prognose for de næste par års optag for at estimere, hvor mange flere studieboliger der er behov for i Sønderborg. Den viser, at der vil være cirka 1461 flere studerende i 2028, end der er i dag, og at det vil betyde en mangel på omtrent 800 studieboliger i 2028.

Anbefaler campingpladser

Studiebolig Syd administrerer Sønderborg og omegns 962 kollegieværelser og 200 ungdomsboliger.

Sidste år mærkede man virkelig, at der ikke var nok studieboliger. Derfor satte Studiebolig Syd 50 midlertidige containerboliger op.

I år har Studiebolig Syd så fået sat en anden sal på de midlertidige boliger – yderligere 50 containere ovenpå de nuværende 50.

Men selvom containerne ifølge direktør for Studiebolig Syd, Pia Lorenzen, klart er "nederst i fødekæden" af ønsker fra de studerende, er også de midlertidige boliger nu fyldt op.

- Jeg har ikke så meget som et høloft at flytte ind på, siger Pia Lorenzen.

Jeg har ikke så meget som et høloft at flytte ind på

Pia Lorenzen, direktør for Studiebolig Syd

I slutningen af august skrev Studiebolig Syd på deres hjemmeside, at de anbefaler, at man søger andre steder hen såsom Airbnb, vandrehjem, campingpladser, privat udlejning, Bed&Breakfast og hoteller.

Allan Vejsnæs, der har en række udlejningsejendomme, sagde 1. september til Jydske Vestkysten, at han får 20-30 opkald dagligt fra studerende, der mangler et sted at bo.

Og på Sønderborg Campingplads har man også studerende boende. Det oplyser Jeanet Deleuran, der er blandt bestyrerne af Sønderborg Campingplads, til TV 2.

Hun regner med, at de studerende bliver boende en måneds tid, før de finder noget mere permanent.

Det vides ikke præcis, hvor mange der stadig mangler et sted at bo, men der er stadig folk på ventelisterne til Studiebolig Syd ifølge Pia Lorenzen.

Rimelig kaotisk

20-årige Johan Helmer Nielsen, der er flyttet fra København til Sønderborg for at studere Business Economics and Business Administrations på SDU, har også haft svært ved at finde et sted at bo.

Foto: Privatfoto

Ligesom Manuel Magaña gik Johan Helmer Nielsen ind på Studiebolig Syds hjemmeside for at lægge billet ind på en studiebolig lige efter han var blevet optaget på studiet, blot for at se, at der var omtrent 100 foran ham i køen.

Det var rimelig chokerende. Det var ikke dårlige forhold, men jeg havde ikke regnet med at skulle bo i et telt

Johan Helmer Nielsen

Da det kom til studiestart, så det ikke meget bedre ud. Med to sportstasker og en kuffert flyttede han ind i et glampingtelt på Sønderborg Campingplads.

- Det var rimelig chokerende. Det var ikke dårlige forhold, men jeg havde ikke regnet med at skulle bo i et telt, siger han.

Glampingteltet var kun ledigt i fire dage, så Johan Helmer Nielsen måtte flytte videre på hotel og derefter i Airbnb. Nu har han fundet en lejelejlighed, han skal dele med tre andre studerende.

Boligsituationen har fyldt temmelig meget under en i forvejen stor omvæltning med at flytte væk fra hjemmet i København og starte på et studie, hvor majoriteten af de studerende kommer fra udlandet.

- Det har været rimelig kaotisk det hele, siger Johan Helmer Nielsen.

Foto: Privatfoto

Pia Lorenzen fra Studiebolig Syd understreger, at man kan melde sig på ventelisten allerede, når man søger en uddannelse i Sønderborg. Det har hverken Johan Helmer Nielsen eller Manuel Magaña været klar over.

- Man har selvfølgelig selv et ansvar for at finde den information, der findes om boliger, men det ændrer ikke på, at der ikke var nok pladser til alle, siger Manuel Magaña og tilføjer, at hans nuværende roomies meldte sig på ventelister før optagelsen og alligevel ikke har fået tilbudt en studiebolig endnu.

Tidligere hårdt område

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), forstår godt, hvis det for mange af de nye studerende har været stressende ikke at kunne finde et sted at bo.

- Det er da ikke optimalt, det er slet ikke godt, men vi kan ikke gøre mere, end det vi gør, siger han.

I vidste allerede sidste år, at der var et problem. Hvorfor ender I i en situation, hvor I er nødt til at sætte endnu en etage containere op?

- En byggeproces tager lang tid, siger borgmesteren og oplister nogle af de initiativer og projekter, der er i gang:

Sønderborg Kommune arbejder nemlig på at opføre cirka 540 nye permanente studieboliger, der skal stå klar i slutningen af 2027.

Studieboligerne skal ligge i området Nørager, hvor nogle boligblokke er på listen over regeringens såkaldte parallelsamfund – tidligere kaldet en "hård ghetto".

Det blev derfor besluttet i 2020, at de pågældende boligblokke skulle rives ned, men nu vil Sønderborg Kommune i stedet renovere dem og bruge dem som studieboliger. Allerede nu er boligerne taget i brug til midlertidigt at indlogere studerende.

Spørger man borgmesteren, om der kommer en tredje etage på containerne næste år, er svaret et klart nej.

Breaking

Regeringen vil ekstraordinært give Fanø 20 millioner kroner

Der er et ekstraordinært beløb på 20 mio. kr. på vej til Fanø. Her ved borgmester Frank Jensen (RV) og Erik Nørreby (V).)
Udgivet

Regeringen vil give Fanø Kommune, som er hårdt presset på økonomien, 20 millioner kroner ekstra i finansloven for 2025.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Kommunen har som lille ø-kommune særlige økonomiske udfordringer, konstaterer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Derfor giver regeringen nu et ekstra tilskud på 20 millioner kroner i 2025, og vi vil arbejde for at få ændret lovgivningen, så Fanø fra næste år kan modtage et ø-tilskud på 20 mio. kr. om året, siger Løhde i pressemeddelelsen.

Da regeringen præsenterede sit finanslovsforslag for 2025 i sidste måned, var der afsat 2,5 milliarder kroner til kommunerne.

Det ville give Fanø Kommune 300.000 kroner, men ifølge borgmester Frank Jensen (R) battede det ikke meget, når kommunen ifølge borgmesteren så ind i et hul i kassen på næsten 20 millioner kroner.

Også i fremtiden

De ekstra midler forudsætter, at Folketinget giver sin tilslutning og derfor afventer en endelig udmelding vedtagelse af finansloven for 2025, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Regeringen vil desuden arbejde for en ændring af udligningslovens § 21 med henblik på et tilsvarende årligt ø-tilskud til Fanø Kommune fra 2026 og frem.

Opdateres.

Naja fik en hjerteknusende besked, og så blev alting meningsløst

Naja Kreutzer Rosager mistede sin søster, da hun var 17 år gammel. Hun sørger stadig over tabet. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Vi er ikke gode nok til at tale med andre om den sorg, vi oplever, når vi mister nogen, der står os nær. Sådan lyder det fra Det Nationale Sorgcenter.

Klokken var otte om morgenen, da det bankede på den dengang 17-årige Naja Kreutzer Rosagers dør.

Udenfor stod hendes mor og far og hendes lillebror. Hvorfor stod de der?

At se hendes mor og far sammen en lørdag morgen var ikke en normal situation. De var skilt. Og de græd.

Grunden til, de stod der, var hjerteknusende. Deres førstefødte, Najas søster, som hun lige havde besøgt to dage tidligere, var død. Ramt af et tog.

Det gav ingen mening. Hvordan kunne det ske?'

da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel?

Naja Kreutzer Rosager, kokkeelev, Vejle

Alt kan slutte med ét

Naja svævede ind i meningsløshedens sfære i dagene efter. Hun fik brug for at være sammen med venner.

Festede lidt. Fik sikkert noget alkohol. Gik i fitness klokken fire om morgenen. Det betød intet, om man sov. Om man gik på arbejde. Alt var mærkeligt. Ligegyldigt. En åbenbaring af, at alting kan slutte pludseligt og med ét.

Et par dage tidligere, da de skiltes på Odense Banegård, havde hun sagt ”vi ses”.

- Men da jeg satte mig ind i toget, kom jeg til at tænke på, om jeg egentlig skulle have sagt farvel? Jeg tror, det var min lillebror, der for nylig havde sagt, at man jo dybest set aldrig vidste, om man sås igen, fortæller Naja Kreutzer Rosager.

Nu havde livets endeligt vist sit dystre ansigt. Alt, alt for tidligt.

Ved ikke, hvordan man skal reagere

Naja Kreutzer Rosager valgte at bearbejde tabet af søsteren selv.

- Jeg havde brug for selv at tænke over tingene, fortæller hun.

Naja Kreutzer Rosager arvede sin søsters genbrugs-WHAM-t-shirt. - Jeg gik med den hele december måned det år, hun døde, fordi hun ikke kunne, fortæller Naja.. Foto: Pia Thordsen

- Psykologer har aldrig været mig, og i min aldersgruppe er der er ikke særligt mange, der ved, hvordan de skal reagere, hvis jeg fortæller, at min søster er død. Så bliver der meget hurtigt stille. Og lidt - okay…  De ved jo heller ikke, hvad de skal svare, for det er de ikke vant til at høre – lige som jeg ikke var vant til, at det skulle ske så tidligt for hende, siger Naja.

Tal om det

Det er ikke unormalt, at unge, der har mistet, har svært ved at tage imod netværkets hjælp. En mindre undersøgelse blandt ti tætte veninder til ti kvinder i alderen 15-24 år, lavet i forbindelse med et speciale på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), viste, at mange unge faktisk ender med at skifte ud i deres netværk ovenpå et tab.

Langt de fleste – både unge og voksne – kommer dog igennem sorgen uden hjælp fra psykologer.

Ifølge Det Nationale Sorgcenter er det vigtigt, at man taler med andre om det, når man har mistet en nærtstående.

Og det er vigtigt, at man som ven eller pårørende viser omsorg og ikke er bange for at stille spørgsmål.

Det fortæller Preben Engelbrekt, som er stifter af og direktør for Det Nationale Sorgcenter, der er specialiseret i unge og sorg.

Her er Det Nationale Sorgcenters16 råd fra unge, der har mistet. Du kan finde forklaringer på det enkelte råd på Det Nationale Sorgcenters hjemmeside.

16 gode råd fra unge, der har mistet

  1. Vær der, vis din (ægte) interesse og omsorg

  2. Lad aldrig som ingenting

  3. Der er ikke noget ‘rigtigt’ tidspunkt at spørge, så du må kaste dig ud i det

  4. Når din ven har lyst til at tale, så spørg til detaljer

  5. Bliv ved med at spørge

  6. Understreg, at det er ok, hvis din ven siger fra, når han/hun ikke orker at tale om det

  7. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det

  8. Du behøver ikke at kunne forstå fuldstændig

  9. Hjælp din ven til også at have et fristed

  10. Du skal ikke prøve på at gætte, hvad der er godt for din ven

  11. Vis, du tænker på din ven

  12. Fortæl hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet

  13. Vær tålmodig

  14. Regn ikke med, at sorgen forsvinder

  15. Glad den ene aften – ked af det den næste

  16. Og din ven er jo stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger

Kilde: Det Nationale Sorgcenter

Kan udløse depression og angst

I et normalt sorgforløb aftager sorgen, så den bliver lettere at leve med i løbet af seks til 12 måneder.

Men 10-15 procent af alle, der mister, oplever komplicerede sorgforløb, hvor den efterladte eksempelvis fastlåses i sorg, intenst savn og eventuelt manglende accept af tabet.

Kompliceret sorg kan udløse blandt andet depression og angst, som kan kræve psykologhjælp.

Seks uf af ti opsøger en psykolog efter et tab. Det understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden.

Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter

I Region Syddanmark vurderes det, at mellem 5.400 og 8.000 mennesker årligt gennemgår komplicerede sorgforløb.

Ifølge Preben Engelbrekt, Det Nationale Sorgcenter, opsøger seks ud af ti, der mister, en psykolog.

- Det er langt flere, end de 10-15 procent, der har komplicerede sorgforløb, og understøtter, at vi har en sorgkultur, der foregår i terapi, i stedet for at vi bliver bedre til at tale med hinanden, siger Preben Engelbrekt.

Søsterens ting holder mindet i live

Det er snart to år siden, Naja Kreutzer Rosagers søster døde. Men tårerne sidder stadig på lur, når hun taler om den søster, der lærte hende at stå på rulleskøjter.

- Jeg har fået mange af hendes ting: Hendes spisebord, hendes glas og service. Hendes tv, et billede, noget tøj og hendes rulleskøjter.

- Selvom det kan gøre ondt at leve med hendes ting omkring mig, så hjælper det også. De holder mindet om hende i live. Det fylder rigtig meget i hverdagen, at jeg har de ting, fordi det gør, at man aldrig glemmer hende, hvilket jeg jo ikke vil, siger Naja Kreutzer Rosager.

Naja Kreutzer Rosager lærte at stå på rulleskøjter af sin søster. Nu kører hun på søsterens rulleskøjter. Så er hun stadig "med" på turen.. Foto: Pia Thordsen

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com