Ekspertens råd: Kig eleverne over skuldrene og lær ’lækkerness’ af dem
Hvordan ser et godt skolemåltid ud, når man inviterer en gruppe 9. klasser og to folketingspolitikere til at dyste i skolekøkkenet? Her er dommen over to meget forskellige tallerkener skolemad.
En forsøgsordning med statslig finansieret skolemad skal snart rulles ud blandt 20.000 elever.
Der skal nok både være noget salat og sådan nogle lune og kolde retter
Anna Iversen, elev i 9.C på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup
Skolemadsforsøget skal være med til at afklare, om alle danske skoleelever i fremtiden skal tilbydes et gratis måltid mad på statens regning.
Prisen lyder på cirka 5,6 milliarder kroner om året, hvis gratis skolemad skal gøres til en permanent ordning på alle landets skoler.
Hvad vil eleverne spise?
I 9.C. på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev er de ret så klar til at gå ombord i et gratis frokostmåltid som erstatning for taskevarme madpakker.
Men hvad skal der egentlig være på tallerkenen, for at eleverne vil spise maden?
- Der skal nok både være noget salat og sådan nogle lune og kolde retter. Lidt forskelligt, lyder et bud fra Anna Iversen fra 9.C.
I programserien ”Politik i virkeligheden” har tvSyd inviteret en række folketingspolitikere væk fra Christiansborg og ud i den virkelighed, de bestemmer over.
Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF og Helena Artmann Andresen (LA) har indvilget i at trække i forklæderne for at udfordre eleverne fra 9.C i en lille maddyst i skolekøkkenet.
Som du kan se i videoen øverst i artiklen, er der stor forskel på de retter, som elever versus politikere tryller frem i køkkenet.
Men hvem laver så den bedste skolemad?
TvSyd har bedt Ghita Parry, der er formand for Kost- og Ernæringsforbundet, om at anmelde tallerkenerne.
Hun er uddannet økonoma og har derfor stor indsigt i, hvordan man sammensætter et godt og nærende skolemåltid.
Ghita Parrys madanmeldelse
Elevernes tallerken
På tallerkenen: Pastaret med bacon, wrap med friskost og salat, ristet rugbrød med avocado.
Eleverne har formået at lave en frokosttallerken med variation.
Den er indbydende og håndterbar og uden brug af for meget kød.
Rugbrødet er tænkt klogt ind, og selvom jeg kunne ønske mig lidt grønt - fx et par sprøde gnavegulerødder - er der tænkt over, at frokosten skal have en 'lækkerness', og at man kan spise maden helt uden bestik.
Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden. Virkelig godt arbejde!
Mit råd: Få flere grøntsager på frokosttallerkenen.
Politikernes tallerken
På tallerkenen: Gratineret burrito med fyld af oksekød, kål og gulerødder - og en klat guacamole som tilbehør.
De voksne har et udviklingspotentiale på anretningen. Frokosten fremstår lidt tung og kluntet anrettet.
Der er ingen valgmulighed, og maden er virkelig vanskelig at håndtere - selv med kniv og gaffel.
Der er dog gode point for grøntsagerne i burrito'en - her vinder politikerne stort.
Selv ville jeg ikke vælge denne frokosttallerken, simpelthen fordi den ikke er så indbydende.
Mit råd: Kig eleverne over skuldrene og lær lækkerness af dem!