I 2.A skaber gratis skolemad sammenhold og madmodige elever
I halvandet år har 1.-3. klasse på Ølgod Skole fået serveret gratis skolemad, som en del af et større forsøg, der skal booste udvikling og trivsel. Både elever, forældre og lærere er begejstrede.
To drenge deler skåle med frugt og gnavegrønt rundt og tørrer rutineret rullebordet over med en karklud.
Imens har skolepædagog Maj-Britt Juul Troelsen travlt med at klippe pizzaer ud i passende stykker.
Klokken er 11.30, og det er tid til frokost i 2.A på Ølgod Skole.
Vi kan mærke, at de bliver mere madmodige og tør smage på nogle forskellige ting
Maj-Britt Juul Troelsen, skolepædagog på Ølgod Skole
I programserien ”Politik i virkeligheden” har tvSyd inviteret en række folketingspolitikere væk fra Christiansborg og ud i den virkelighed, de bestemmer over.
Skolemad til alle?
En af de aktuelle diskussioner handler om, hvorvidt Danmark skal have en statslig finansieret skolemadsordning.
Der blev i efteråret i fjor afsat omkring 850 millioner kroner på finansloven til en forsøgsordning med skolemad startende fra sommeren 2025.
På Ølgod Skole er de allerede i gang med at afprøve skolemad. Som en del af et igangværende forskningsprojekt får børnene nemlig maden serveret på skolen.
Otte-årige Aura kaster sig straks over pizzaen, for det er ikke noget, hun plejer at få i madpakken.
- De laver meget lækker mad, og jeg kan godt lide det. Min livret er pizza, så jeg er meget glad i dag, siger hun.
God tid til maden
2.A er en del af forskningsprojektet Generation Sunde Børn, som 23 udvalgte skoler fra Sjælland og Region Syddanmark deltager i.
Projektet har fokus på bevægelse, søvn og skærmvaner hos indskolingselever i 1.-3. klasse.
Generation Sunde Børn
To-årigt forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden, der er udviklet af forskere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.
Involverer cirka 2000 indskolingsbørn i 1.-3. klasse fordelt på 23 klasser fra Sjælland og Region Syddanmark.
12 af skolerne er indsatsskoler og 11 er sammenligningsskoler - fordelt ved lodtrækning.
I tvSyds sendeområde er kun Ølgod Skole med som indsatsskole, mens Årre Skole er sammenligningsskole.
På indsatsskolerne er der fokus på ekstra fysisk aktivitet, gratis skolemad, og der afholdes forældreworkshops om børns søvn- og skærmvaner.
På de 11 sammenligningsskoler er der ikke indsatser, men der vil blive gennemført de samme målinger til sammenligning af effekter.
Projektet afsluttes april 2026.
Kilde: Syddansk Universitet
Og så altså sund skolemad, som eleverne får serveret fire dage om ugen.
Det er de glade for i klasselokalet på Ølgod Skole, hvor eleverne er bænket i små spisegrupper med fire elever omkring hvert bord.
Mens gulerodsstave og pizzastykker forsvinder fra tallerkenerne, taler klassen om det, de får serveret.
Her bruger de gerne 45-50 minutter på frokostmåltidet. Inden forsøget gik i gang var frokostpausen omkring 25 minutter.
Men selvom der går lidt tid fra de andre fag, mener Maj-Britt Juul Troelsen, der er skolepædagog i 2.A., at det er godt givet ud.
- Hvor mange gange er det, man skal prøve at smage noget nyt?, spørger Maj-Britt Juul Troelsen.
En skov af hænder flyver i vejret.
- 15 gange, for det er kun, når man har prøvet mange gange, at man måske kan lide det, forklarer en dreng.
Tør meget mere
I begyndelsen af projektet var skolemåltidet udfordrende for en del af eleverne, fortæller Maj-Britt Juul Troelsen.
Men nu tør de meget mere.
- Vi kan mærke, at de bliver mere madmodige og tør smage på nogle forskellige ting. Vi får rigtig meget fisk, og det er der børn, der har været udfordret af. Vi har også fået pasta med pesto, og det var der måske tre i klassen, der sådan rigtig spiste af de første par gange. Men sidste gang var det hele klassen, siger skolepædagogen.
Gode vaner på flere plan
Det er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet Camilla Trab Damsgaard, der leder maddelen i Generation Sunde Børn.
Baggrunden er blandt andet, at andelen af overvægtige børn stiger fra 13 procent til cirka 18 procent på landsplan i løbet af skoletiden.
Derfor involverer projektet ikke kun skoler, men også SFO’er, børnenes forældre og de lokale supermarkeder.
- Hele grundtanken er at gøre det nemmere at have gode vaner i alle de arenaer, hvor barnet har sit liv. Men rigtig meget baseret på nysgerrighed og leg og de eksisterende strukturer, så vi også har fokus på trivsel og inklusion, siger Camilla Trab Damsgaard og tilføjer, at Generation Sunde Børn netop er opstået, fordi der ikke findes særlig hårdtslående evidens for, hvorvidt skolemad virker på børns sundhed og læring.
- Vi har ikke resultaterne fra vores projekt endnu, så det bliver virkelig spændende at se, hvad det viser, siger lektoren.
Godt for alle
I 2.A er tallerkenerne ved at være støvsuget. Dagens madhelte kører rullebordene frem. Den titel skiftes eleverne til at have, og det betyder blandt andet, at de skal gå til hånde i køkkenet efter frokosten.
- Her har vi altid mange børn, som gerne vil ud og hjælpe. Jeg hører også forældrene fortælle, at de har fået børnene mere med i køkkenet. Og også er mere opmærksomme på, hvordan de kan servere maden, og hvordan de kan udfordre deres børn, siger skolepædagog Maj-Britt Juul Troelsen.
Hun er også sikker på, at de vil tage nogle principper med sig fra projektet, når klassen vender tilbage til madpakkerne om et halvt år.
- Den måde vi organiserer os, hvor vi sidder sammen og spiser. Det giver bare helt vildt meget til fællesskabet. Det er godt for os alle, både børn og voksne, at være samlet omkring mad og madglæde, siger hun.
