Play

Blitz til 55.000.000 kroner - her var der flest fartsyndere sidste år

ATK-bilerne er udstyret med et fartkamera på stativ, så bilen kan holde et stykke derfra. Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix
Udgivet

Sydøstjyllands politis fotovogne fik lov at blive testet i 2024.

Små 55 millioner kroner.

Så mange penge betalte billister, der trykkede lidt for hårdt på speederen i 2024 i kommunerne Vejle, Horsens, Hedensted, Billund, Kolding og Fredericia, som er de kommuner under Sydøstjyllands Politi, som tvSyd dækker.

Og dykker man ned i tallene for de seks kommuner, så er Vejle den helt store højdespringer. Her blev der i 2024 registreret 9.898 sager, hvilket svarer til 27 blitz om dagen. Og det gav en samlet bødesum på 15,3 millioner kroner.

Tallene kommer fra en aktindsigt, tvSyd har søgt hos Sydøstjyllands Politi.

Herunder kan du se de 10 mest blitzede veje i de seks kommuner i 2024.

Vejle Kommune

Vejnavn

Antal sager

Bødesum

Østjyske Motorvej

5836

8.457.300

Koldingvej

623

1.023.200

Midtjyske Motorvej

557

952.000

Horsensvej

532

830.300

Ibæk Strandvej

445

764.400

Vandelvej

427

720.400

Farrevej

426

762.400

Jellingvej

404

729.800

Fredericiavej

403

649.900

Grejsdalsvej

245

422.800

TOP 10

9.898

15.312.500

Horsens Kommune

Vejnavn

Antal sager

Bødesum

Langmarksvej

456

770.900

Bjerrevej

397

674.200

Strandkærvej

355

631.900

Ydingvej

348

563.000

Sverigesvej

315

645.200

Østjyske Motorvej

288

870.800

Egebjergvej

264

511.600

Vejlevej

263

489.500

Bollervej

262

513.400

Silkeborgvej

241

386.000

TOP 10

3.189

6.056.500

Hedensted Kommune

Vejnavn

Antal sager

Bødesum

Vestvejen

1060

2.662.900

Vejlevej

416

717.200

Bråskovvej

361

759.800

Skanderborgvej

246

459.600

Viborg Hovedvej

219

352.400

Mosegade

211

357.000

Bjerrevej

194

345.300

Vestre Ringvej

144

280.600

Gludvej

118

172.600

Daugårdvej

111

185.200

TOP 10

3.080

6.292.600

Billund Kommune

Vejnavn

Antal sager

Bødesum

Tingvejen

255

417.600

Simmelbrovej

198

390.200

Ribe Landevej

139

234.000

Grindstedvej

129

219.200

Koldingvej

96

178.600

Møllevej

93

160.800

Kolding Landevej

89

131.400

Granvej

48

132.600

Omme Landevej

36

71.800

Skødebjergvej

34

74.400

TOP 10

1.117

2.010.600

Kolding Kommune

Vejnavn

Antal sager

Bødesum

Sønderjyske Motorvej

2337

3.294.600

Fynsvej

2075

3.573.000

Koldingvej

935

1.657.100

Vejlevej

843

1.414.900

Tøndervej

842

1.424.900

Skovvangen

539

861.500

Skamlingvejen

339

637.600

Esbjergvej

338

589.000

Egtvedvej

327

604.500

Jernbanegade

312

501.000

TOP 10

8.887

14.558.100

Fredericia Kommune

Vejnavn

Antal sager

Bødesum

Taulovmotorvejen

4183

5.873.900

Vejlevej

989

1.729.400

Dronningens Kvarter

360

648.400

Indre Ringvej

271

421.800

Snaremosevej

241

413.400

Egeskovvej

206

388.600

Vestre Ringvej

188

309.600

Østjyske Motorvej

143

247.700

Røde Banke

137

294.700

Herslevvej

92

212.200

TOP 10

6.810

10.539.700

Gulvvarme i historisk bygning kan bringe ny danmarkshistorie: - Får kun muligheden én gang

Morten Søvsø er chefarkæolog ved Museum Vest i Ribe. Foto: Ole Møller, TVSYD
Udgivet

Ribe Domkirke skal renoveres for mere end 100 millioner kroner. Under gulvet i kirken kan der ligge danmarkshistorie, og det får chefarkæolog helt op at ringe.

Den knap 900 år gamle Domkirke i Ribe skal have gulvvarme, og det betyder, at hele stengulvet skal graves op.

Og under gulvet kan der potentielt gemme sig masser af danmarkshistorie.

- Det er jo en opgave, man kun får én gang i sin karriere som arkæolog, siger Morten Søvsø, der er chefarkæolog ved Museum Vest i Ribe.

Ribe Domkirke går tilbage til 1100-tallet, og før domkirken stod en stenkirke fra før 1100-tallet. Inden da var der trækirker.

- Det er en enestående mulighed for at prøve at kigge ned på, hvad der i virkeligheden gemmer sig under gulvene i Ribe Domkirke, siger arkæologen.

Ansgar Kirke

Arkæologen fortæller, at tusindvis af ripensere er blevet begravet under kirken helt fra middelalderen og fremefter.

- Vi skal ikke grave dem alle ud. Men vi skal blive klogere på hele domkirkens historie.

Er der nogle bestemte ting, I kigger efter?

- Det helt store spørgsmål er de ældre kirker, og om vi kan placere Ansgar Kirke, der er helt tilbage fra 800-tallet, siger Morten Søvsø.

Ribe Domkirke skal renoveres for over 100 millioner kroner. Foto: Ole Møller, TVSYD

Der kommer ikke til at blive lavet store udgravninger for at placere kirken, men med målrettede undersøgelser vil de forsøge at besvare spørgsmålet, om hvor en af Danmarks første kirker lå.

Ansgar Kirke

Resterne af den kirke, som den kristne biskop og missionær Ansgar fik tilladelse til at opføre i Ribe i midten af 800 tallet, ligger formodentlig gemt under den nuværende Ribe Domkirke.

Antagelsen understøttes af arkæologiske udgravninger ved Domkirken. Her har man fundet adskillige kristne grave fra det 9. århundrede, og de gravsatte viste sig at være opvokset lokalt.

Ansgar Kirke i Ribe kan formentlig være den første kirke i Danmark.

Kilde: Sct. Catharinæ Kirke

- Vi kan skrive danmarkshistorie

Der ligger to kongegrave, men man kender kun til den ene af gravene. Derfor ser chefarkæologen frem til at begynde arbejdet.

- Der er et kæmpe stort arkæologisk potentiale i det her projekt. Her kan vi virkelig skrive danmarkshistorie.

Og han lover, at det ikke er en overdrivelse.

- Tit ved vi fagfolk godt, at det måske er en tilsnigelse, men i dette tilfælde er det faktisk rigtigt.

Den seneste renovering af Ribe Domkirke var fra 1883-1904. Over 100 år senere forventes det nye byggeri at begynde i 2027-2028.

- Vi skal kun ned enkelte steder og se og ellers følge anlægsarbejdet, så på den måde kan jeg ikke love et sensationelt resultat. Men muligheden foreligger, og hvis det er der, skal vi nok finde det, siger Morten Søvsø.

Ribe Domkirke

Domkirken er viet til Vor Frue, eller Jomfru Maria. Dens opførelse påbegyndtes ca. 1150 og var færdigt 100 år senere i ca. 1250. Den afløste en ældre stenkirke på samme sted. Der er nyligt lige syd for Domkirken fundet kristne grave fra midten af 800-årene, så Ansgars kirke fra efter 860 lå formentlig også her.

Kirken er Ribes største turistattraktion med 230.000 besøgende om året.

Kilde: Ribe Domkirke

Pia er uhelbredeligt syg, men kæmper for at vinde over smerterne

Pia Pedersen har haft kroniske smerter i mange år, men hun har først for nyligt fortalt sine veninder om alvoren af hendes sygdom. Foto: Malthe Noes
Udgivet

Selvom Pia Pedersens kroniske smerter forværres hver dag, insisterer hun på, at de ikke skal overtage hendes liv. Nu vil en forsker hjælpe patienter som Pia Pedersen.

- Det er et decideret helvede.

Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.

- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.

Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.

Når mine hænder er rigtig øv, så har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker

Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, så oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, så har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service Foto: Malthe Noes

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, så kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på https://www.tvsyd.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst. Foto: Malthe Noes

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, så kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Philip Rask Lage-Hansen, sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Foto: Malthe Noes

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er det destruktive tanker, er der katastroferende tanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Pia Pedersen og hendes veninde. Foto: Privatfoto, Pia Pedersen

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com