Mad lokker stemmer til EU-valgmøde

Deltagerne blev ikke kun spist af med mad, banko og hygge men fik også et lynkursus i EU. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

EU-valget den 9. juni har svært ved at tiltrække mulige stemmer. Men så tog Det Boligsociale Team i Varde udfordringen op og skabte et andet slags valgmøde.

Lokkemaden er mad. Og den står næsten klar, da 40 ud af 720 beboere i Isbjerg Parken lod sig lokke til et EU-valgmøde i Trivselshuset. 

- Jeg er nysgerrig og vil gerne vide mere om EU, siger ejendomsfunktionær Jørgen Iversen. 

Men det er ikke kun god mad, der bruges som lokkemad. Det Boligsociale Team har også EU-banko, EU-kage og EU-kandidater i spil. 

Sussi Jacobsen (tv) kigger på noget af det merchandise, som det regionale EU-kontor på biblioteket i Varde havde taget med til valgmødet. Her præsenteret af Sandra Bockhoff. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Det er dejligt med sådan et arrangement med en god stemning

Nikolaj Steffenauer, EU-kandidat, Liberal Alliance

Småskænderier 

Det gælder for eksempel Liberal Alliances spidskandidat Nikolaj Steffenauer fra Kolding. 

- Det er et godt arrangement. Ofte sidder vi i en sal mest fyldt med partisoldater og småskændes lidt om tingene. Her møder vi folk ansigt til ansigt og snakker sammen. Det er både meget demokratisk og meget hyggeligt, siger han. 

Hanna Esmarch Lund, projektleder i Det Boligsociale Team, håber at valgmødet vil hæve stemmedeltagelsen i kvarteret. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Netop det, at valgmødet handler om at snakke sammen, er vigtigt. Et bevidst valg af arrangøren. 

- Mange bryder sig ikke om de diskussioner, man ofte kan høre til valgmøder. Men de vil gerne vide noget mere om EU, siger projektleder i Det Boligsociale Team i Isbjerg Parken Hanne Esmarch Lund. 

Ruth Guldberg, folkepensionist, var med til valgmødet. Her viser hun en T-shirt, som reklamerer for en EU-kampagne, der skal lindre de økonomiske og sociale skader ovenpå Covid-19-krisen. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Overrasket 

Så til frokost, hvor der både var burgere og EU-kage, kom Henriette Hansen fra Det Syddanske EU-Kontor og gav - som hun selv kalder det - "et lynkursus i EU". Det gjorde hun igen om aftenen. 

- Det er rigtigt fint. Jeg blev lidt overrasket over, hvor meget forskelligt EU er involveret i, siger Jørgen Iversen. 

Ja, EU betyder stadig mere for vores dagligdag. Om man vil det eller ej. 54 procent af de danske love har sit udspring i EU, fortalte EU-eksperten Henriette Hansen deltagerne.

Det er op ad bakke at få folk til at stemme til EU-Parlamentsvalget. Her er det tegneren Jens Hages version af det i hæfte. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

De stemmer ikke

Alligevel er det svært at få folk til at interessere sig for det europæiske samarbejde. Og det gælder især i boligområdet som Isbjerg Parken i Varde, hvor mange beboere ikke har samme uddannelse og økonomiske resurser som beboere i for eksempel Nordsjælland. 

Det kan ses på valgdeltagelsen. Til folketingsvalget i 2022 var stemmedeltagelsen i boligkvarteret i Varde 65,4 procent. Til sammenligning var den 84,1 procent for hele Danmark.

Ved kommunalvalget i 2021 lå stemmedeltagelsen på 34,6 procent mod 67 procent for hele Danmark. 

Sidste EU-valg i 2019 var stemmedeltagelsen i boligafdelingen i Varde på 42,2 procent mod 66,1 procent i Danmark som helhed.

Det var muligt at komme og brevstemme. "Det var svært, så det tog lang tid for mig at beslutte", siger pensionist Ruth Guldberg. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Med og uden svinekød

Med valgmødet og andre tiltag håber Det Boligsociale Team - blandt andet med støtte fra Trygfonden - at ændre på disse tal. Det var således også muligt at brevstemme i Trivselshuset.      

Så blev maden serveret. Frivillige har stået i køkkenet og lavet farsbrød. Både med svinekød og selvfølgelig også uden af hensyn til de beboere, der ikke spiser det. 

Nu må man jo ikke tale, mens man spiser, men snakken mellem politikere og beboere gik alligevel godt. Såkaldte EU-samtalekort lå på bordet for at inspirere til at tale om særlige emner, der er relevante for det kommende EU-valg. 

De politiske EU-kandidater mødte til valgmødet beboerne ansigt til ansigt. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Sagen fra to sider

Selv om arrangementet betød, at politikerne ikke fik snakket med så mange, var Nikolaj Steffenauer nu godt tilfreds.  

- Det er dejligt med sådan et arrangement med en god stemning. Beboerne får en til at føle sig meget velkommen, siger han. 

Ved et tilfælde sad førtidspensionist Sussi Jacobsen med venstrefløjen og højrefløjen på hver sin side. SF's kandidat John Brandt og Liberal Alliances kandidat Nikolaj Steffenauer. 

- Det er da rart at få sagen fra to sider, siger hun og griner. 

- Men det er ikke partier, jeg stemmer på, skynder hun sig at sige.

Han mistede sin far som 4-årig - først 70 år senere lærte han ham at kende

Karl Jørgen Hansen er hele sit liv blevet kaldt 'Kalle', og hører aldrig sit sande navn udover de få situationer, hvor han bruger sit sygesikringsbevis. Foto: privat
Udgivet

Den 5. oktober er det 80-årsdagen for deportationen af de grænsegendarmer, der blev sendt til koncentrationslejre. For Karl Hansen er det en særlig dag.

Mindehøjtideligheden for grænsegendarmerne er blevet afholdt siden 1946. Lørdag afholdes den i Frøslevlejren, hvor mindestenen, der før stod i Kruså, er blevet placeret.

Hele 141 grænsegendarmer blev deporteret den 5. oktober, og derfor betyder dagen meget for mange. Helt særlig er dagen i hvert fald for 84-årige Karl Jørgen Hansen.

Hvad er en grænsegendarm?

Grænsegendarmeriet var et militært korps, som blev oprettet af Frederik VI i 1839. Grænsegendarmerne bevogtede grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge.

De soldater og officerer, som fra dansk side bevogtede grænsen mellem Danmark og Tyskland under anden verdenskrig, blev kaldt grænsegendarmer.

Kilde: Grænsesti.dk

Han er efterkommer af overgendarm Hans Christian Hansen, der blev deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Hamborg.

Hans Christian Hansen endte med at dø den 19. december, knap tre måneder efter sin ankomst, som følge af de kummerlige forhold, som koncentrationslejrene var kendt for.

Hans Christian Hansen var overgendarm. Her ses han med sin hund foran sit hus i Kegnæs Foto: Privatfoto

Derfor var Karl Jørgen Hansen kun fire år, da hans far døde, og det har betydet, at han ikke har haft en stor relation til hverken sin far eller hans historie.

Men det ændrede sig efter et besøg på Frøslevmuseet. Her fik han hele historien om sin far - fra da han blev placeret i Frøslevlejren til hans død i Neuengamme koncentrationslejr.

- Det var først, da jeg besøgte Frøslevmuseet, at det gik op for mig, at min far blev deporteret på hans fødselsdag, den 5. oktober, fortæller Karl Jørgen Hansen.

Efter besøget på Frøslevmuseet var det som om betydningen af dagen ændrede sig, fordi han nu kendte mere til sin fars historie.

Karl Jørgen Hansens far H.C. Hansen kom først til Frøslevlejren, men blev sidenhen rykket til den tyske koncentrationslejr Neuengamme i Hamborg.

Karl Jørgen Hansen forklarer grådkvalt, at det føles som om, at han er blevet tættere forbundet til sin far.

- Jeg har altid vidst, at han var en god far, selvom jeg ikke har kendt ham. Men efter jeg har deltaget i mindehøjtideligheden de sidste ti år, føler jeg, at jeg er kommet tættere på min far. Hver gang jeg lægger blomsterkransen ved mindestenen får jeg en klump i halsen - og det gør jeg også nu, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.

Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge har deltaget trofast i mindehøjtideligheden de sidste 10 år. Hvert år kommer de med en stor en af familien. Foto: Privatfoto

Uvist hvorfor grænsegendarmerne skulle i lejre

Erling Mario Madsen er driftsleder på Frøslevmuseet. Han forklarer, at man ikke kender den præcise grund til, hvorfor grænsegendarmerne blev placeret i Frøslevlejren og sidenhen i tyske koncentrationslejre.

- Man har aldrig fået en officiel forklaring. Man ved, at tyskerne sendte det danske politi i fangelejre, fordi de var bevæbnede og derfor havde de en større mulighed for at gøre oprør mod tyskerne, fortæller Erling Mario Madsen og tilføjer:

- Man ved som sagt ikke med sikkerhed, hvorfor de danske grænsegendarmer skulle tages til fange, men baggrunden for det er sandsynligvis den samme.

38 ud af 141 grænsegendarmer endte med at dø i de tyske koncentrationslejre.

Et samlingspunkt for familien

Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge Hansen har deltaget troligt i mindehøjtideligheden den 5. oktober de sidste ti år.

Det gør de både for at minde H.C. Hansen på dagen han blev deporteret og for at fejrer hans fødselsdag.

- Det er kommet til at betyde mere for mig, end det har gjort. Måske er det fordi man er blevet ældre, og kommer til at tænke mere over den slags ting, fortæller Karl Jørgen Hansen.

I Kegnæs er der hejst en mindesten til ære for Karl Jørgen Hansens far, overgendarm H.C. Hansen. Foto: Privatfoto

Karl Jørgen og Inge Hansen tager altid til Frøslevlejren med en stor portion af familien.

Begivenheden er blevet et slags samlingspunkt for dem.

I år bliver de elleve familiemedlemmer til mindehøjtideligheden, blandt andet Hans Christian Hansens børnebørn og tipoldebørn.

- H.C. Hansen er min far, mine nevøers farfar og han er sågar et af børnenes tipoldefar. Derfor er det vigtigt for os at komme og mindes ham på dagen han blev deporteret – og ikke mindst på hans fødselsdag, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.

Manden bag undersøgelse kalder situationen i landsdelen en "katastrofe"

Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver og ekspert i marin økologi ved Aarhus Universitet. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix | Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Aabenraa Fjord, sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Flensborg Fjord er det område steder i Danmark, der er hårdest ramt af iltsvind og manglende liv. Det siger Jens Würgler Hansen, der står bag rapporten om iltsvind i det danske farvand, som udkom fredag.

- Det er det, jeg vil betegne som en miljøkatastrofe.

Det siger Jens Würgler Hansen. Han er seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og står bag iltsvindsrapporten.

Han betegner situationen i havet som særdeles kritisk.

Ifølge ham er det særligt havet og fjordene ved Aabenraa og sydpå, hvor det står værst til i hele Danmark.

- Der er nærmest ingen liv tilbage i disse områder, for der er ingen ilt eller næsten ingen ilt i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen er der flere årsager til, at der er så stort iltsvind i området:

- En af hovedårsagerne er, at der ledes mange næringsstoffer ud i fjordene og vandet i området - blandt andet på grund af et intensivt landbrug. En anden grund er, at udskiftningen af bundvandet i området er meget dårlig, så der kun tilføres meget lidt ilt til havbunden. Og så er der også klimaforandringerne, hvor de sidste års regnmængder er med til at vaske flere næringsstoffer ud i havet.

Ifølge Jens Würgler Hansen kan havmiljøet forbedres, men det kræver, at myndighederne handler straks.

- Der er ingen tid at spilde. Og først og fremmest kræver det, at tilførslen af næringsstoffer reduceres markant, og så er det også nødvendigt at reducere fiskeriet med bundtrawl i området, da man konstant forstyrrer den smule liv, der er tilbage med den form for fiskeri og fremmer iltsvind.

Vejle Fjord knapt så hårdt ramt

Vejle Fjord er flere gange erklæret død, men rapporten, der er lavet på målinger foretaget i august og september i år, viser, at der ikke er registreret iltsvind i den indre del af Vejle Fjord i undersøgelsesperioden.

- Vejle Fjord har en stor åbning ud til åbne havområder end mange andre fjorde. Det betyder, at der er en større udskiftning af vandet også i den indre del af fjorden, forklarer Jens Würgler Hansen.

Her kan du læse hele rapporten fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com