Sådan snakker du med par i fertilitetsbehandling

Stine Lykke og Oliver Kielstrup fra TV Syd-programmet "Bliver jeg nogensinde far?" har været i fertilitetsbehandling i to år, og de har oplevet, at forløbet til tider kan være udfordrende for parforholdet. I forbindelse med programmet går de hos parterapeut Ditte Winkel. Foto: Sebastian Gloor, TV SYD
S
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvor gerne du end vil det, kan du ikke fikse din vens sorg over ikke at kunne blive forælder med en velmenende kommentar. Det bliver kun værre, advarer parterapeuten.

”Vi bøvlede altså også med at blive gravide.”

”Det tog os 15 måneder, så det skal nok også ske for jer.”

”I bliver selvfølgelig også forældre på et tidspunkt.”

Det er velmenende ord ment som opmuntring til parret, der har været i fertilitetsbehandling igennem længere tid. Et forsøg på - som den gode ven - at løfte noget af den sorg, venneparret sidder med. Men alle gode intentioner drukner, for det har slet ikke den ønskede effekt, lyder det fra parterapeut og sexolog Ditte Winkel.

Ditte Winkel oplever, at mange par er i en eksistentiel krise, hvis deres fertilitetsbehandling ikke lykkes. "Hvad er meningen overhovedet med min eksistens, hvis jeg ikke kan formere mig?", hører hun ofte par spørge.

Hun medvirker i programserien ” Bliver jeg nogensinde far?”, som kan ses på TV Syd hver søndag kl. 19.30 og lige nu på TV SYD PLAY. Her hjælper hun parret Stine Lykke og Oliver Kielstrup, der har været i fertilitetsbehandling i to år, samt Palle og Sanne Tirsgaard, som har forsøgt at få børn i fem et halvt år.

Meningen med livet forsvinder

Ditte Winkel møder mange par i fertilitetsbehandling i sin praksis i Fredericia. Det par, hun har mødt, som har været længst tid i fertilitetsbehandling, var 11 år, før de indså, at de ikke kunne blive forældre ad den vej.

- Det er en emotionel rutsjebane at være i behandling for ufrivillig barnløshed. Og parrene aner ikke, hvor lang tid turen varer. Det er så mentalt opslidende, siger parterapeuten.

Det er hendes oplevelse, at mange par går fra hinanden under et opslidende fertilitetsforløb. Der findes ikke nye tal for hvor mange, men en stor dansk undersøgelse fra 2014 med 47.000 kvinder viste, at barnløse par har øget risiko for at gå fra hinanden i op til 12 år efter, de går i gang med fertilitetsbehandling.

Det skyldes blandt andet den håbløshed, mange par rammes af, når de er ufrivilligt barnløse, der rammer dem. De kan ikke finde meningen med deres liv. Og derfor er der med parterapeutens øjne en større risiko for, at de velmenende råd lander helt forkert hos parret.

Tårerne pibler frem, da Stine Lykke og Oliver Kielstrup besøger Ditte Winkel, og Oliver sætter ord på, hvorfor han så brændende ønsker at stifte familie med Stine. - Den dag, det lykkes for os at blive forældre, bliver du verdens bedste mor. Og det er derfor, jeg tager kampen sammen med dig. Foto: Sebastian Gloor, TV SYD

- Et par i fertilitetsbehandling står et helt andet sted end et par, der har været det, eller som ”bare” har haft udfordringer med at få børn. For I blev gravide. Og I blev forældre. Og derfor er der en fare for, at det kan virke arrogant at forsøge at inddrage sin egen historie for at støtte og hjælpe, siger Ditte Winkel.

Støtten bliver til akavede ord

Hun mener, at vi som mennesker har en tendens til, at vi vil fikse det, hvis nogen er kede af det. Det gælder ikke kun indenfor fertilitetsbehandling men også i andre af livets svære stunder, som hvis kæresten har slået op, eller man får en kræftdiagnose.

- Så kan vi blive helt akavede i det og sige ting som ”det skal nok gå alt sammen”, ”du skal nok klare det” eller ”det bliver også jeres tur”. Og det er faktisk noget af det værste, man kan sige, for vi kan ikke fikse det. I hvert fald ikke med ord, siger Ditte Winkel.

Ofte er det kvinden, der løber med opmærksomheden i et fertilitetsforløb, fordi det er hende, der lægger krop til. Det har været udfordrende for Palle Tirsgaard, som medvirker i programmet "Bliver jeg nogensinde far?". - Jeg følte mig overset, fordi ingen spurgte mig, hvordan jeg havde det i det her lange forløb, siger han. Foto: Sebastian Gloor, TV SYD

Men vi kan hjælpe. Og det kan gøres ret simpelt, er beskeden fra parterapeuten:

- Spørg!

- Det allervigtigste, man kan gøre over for nogen, der er i fertilitetsbehandling, er at spørge, hvad de har brug for. I stedet for at tro, at man selv har svaret eller med sandheden, lyder det fra Ditte Winkel.

For der er ingen grund til at fylde mere på et par, der i forvejen er fyldt op af skuffelser. De har allerede selv søgt vidt og bredt efter svar på, hvorfor de ikke er lykkedes med at blive forældre. Hverken ad naturens sti eller igennem laboratoriets glas. Der mangler med parterapeutens ord nogle brikker i parrets puslespil, og det giver udfordringer.

- Hvis der ikke er en åbenlys forklaring på, hvorfor parret er ufrivilligt barnløse, kan de blive helt religiøse omkring det. ”Hvorfor sker det her lige for os?” Der kan snige sig en ubegrundet tvivl ind, om det er universet, der prøver at fortælle os, at vores gener eller dna ikke er et godt match, siger parterapeuten.

Når det bliver for udfordrende for forholdet at være i fertilitetsbehandling, er det vigtigt at forsøge at skabe en genromatisering, siger Ditte Winkel. -De har brug for at mærke, at de er i samme båd. Det virker åbenlyst, men det er det ikke altid for par i den her situation. Foto: Sebastian Gloor, TV SYD

Og når først tvivlen har vist sig hos det mentalt udfordrede par, fortsætter kaos-tankerne, fortæller Ditte Winkel. Det selvom hvert 9. barn i Danmark sidste år kom til verden som resultat af fertilitetsbehandling, og at det derfor ikke længere er unormalt at være i behandling for ufrivillig barnløshed.

”Hvad er vi for et par for hinanden, hvis vi ikke kan få børn?”

”Hvad er det for et signal, vi sender til omverdenen, når vi er i behandling?”

”Hvad tænker de andre om os?”

Det er nogle af de vendinger, som Ditte Winkel ofte hører fra de par, som går hos hende og er ufrivilligt barnløse. For med tiden udvikler parrenes stille ønsker om at blive forældre til nærmest af blive ”projekt børn”.

- Der ligger jo så meget symbolværdi og så meget status i et forældreskab. Og det forstærkes, når parret ikke lykkes med at blive forældre. De måler sig op mod omgangskredsen, som måske allerede har et, to eller tre statussymboler, og så bliver det svært, siger Ditte Winkel og slår fast, at det er her, at man som ven eller familie kan gøre en forskel.

Foto: Privatfoto

Og det er faktisk ret simpelt, hvis man spørger parterapeuten:

Nysgerrighed er det allervigtigste. Stil dig til rådighed. Vær et blankt lærred. Kom ikke med en masse gode råd. Bare være der og stå på sidelinjen.

Du kan følge de to par Sanne og Palle samt Stine og Oliver i deres drøm om at blive forældre i programserien ”Bliver jeg nogensinde far?” på TV SYD PLAY.

Tema

Bliver jeg nogensinde far?

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com