Da alle om bordet vendte sig mod hans kone, følte han sig overset som mand
Palle Tirsgaard håber, at han med sin historie kan være med til at sætte fokus på, at mænd kan blive lige så påvirkede i en svær tid, som mange par gennemgår.
Stemningen var god rundt om det store, hvide spisebord hjemme hos Palle og Sanne Tirsgaard i Grejs ved Vejle.
En flok bekendte var samlet, og samtalen bølgede let frem og tilbage på kryds og tværs af bordet.
Men snart ændrede samtalen karakter.
Jeg blev pludselig bare luft
Palle Tirsgaard, Grejs
For en af gæsterne spurgte parret, hvordan det gik med at blive gravid. Det havde nemlig ikke været helt let, så parret var i fertilitetsbehandling.
Palle forklarede, at det æg, der var blevet befrugtet med hans sæd og sat ind i Sanne, var gået til grunde uden at sætte sig fast og udvikle sig.
Med ét rettede al opmærksomheden sig mod Sanne i den anden ende af bordet. Hun fik en kærlig hånd på skulderen.
Det er jeg virkelig ked af at høre!
Hvordan har du det, Sanne?
Hvor er det bare synd!
De velmente bemærkninger stod i kø.
Men uanset hvor gode intentionerne var, blev Palle både skuffet og ked af det i situationen.
- Jeg blev pludselig bare luft. Det gjorde ondt. Jeg havde lige så mange følelser i det som Sanne, for jeg ville jo også gerne have børn. Man glemmer lidt, hvad manden også går igennem, siger Palle.
Palle sagde ingenting, men han tænkte sit. Og selvom Sanne ikke rigtigt husker den aften, så gør Palle.
- Jeg husker stadig, at en af gæsterne lænede sig frem, satte sin albue i bordet og rettede hele overkroppen ned mod Sanne, så jeg faktisk blev koblet helt af samtalen, siger Palle Tirsgaard.
Han mener at kunne se en samfundstendens, hvor der mest bliver fokuseret på kvinden, når det handler om mislykkede graviditetsforsøg eller aborter.
Men det bør der laves om på, mener han.
Derfor har han også sagt ja til at være med i TV SYD-serien ’Bliver jeg nogensinde far?’, som sætter fokus på, hvordan det er at være mand i et par, hvor det er svært at blive gravid.
Serien kan ses hver søndag kl. 19.30 på TV SYD eller lige nu på TV SYD PLAY.
Jeg tror ikke, at folk altid tænker, at manden bliver lige så påvirket af det som kvinden
Sanne Tirsgaard, Grejs
Nederlag på nederlag
Flere og flere må modtage fertilitetsbehandling for at blive gravide. I 2022 var der over 39.000 behandlingsforløb. Det er en stigning på 15 procent i forhold til 2012, hvor der var 34.000.
Det svarer til, at hvert ottende barn i Danmark kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.
Oplevelsen ved spisebordet var bare én blandt en lang række af hårde nederlag, som 39-årige Sanne og 34-årige Palle har lidt gennem i de 5,5 år, hvor de har forsøgt at opfylde deres drøm om at blive forældre.
5,5 år hvor Sanne ikke kun har skullet forholde sig til sin egen sorg.
- Jeg kan mærke, hvor meget det har påvirket Palle. Nogle gange har han været mere nede over det, end jeg har været. Jeg tror ikke, at folk altid tænker, at manden bliver lige så påvirket af det som kvinden, siger Sanne Tirsgaard.
Verden så helt anderledes ud i 2018, hvor Sanne smed p-pillerne. Lykken ramte dem efter et halvt år, da de kiggede på graviditetstesten.
To streger var lig med, at Sanne var gravid.
Men lige så stor var ulykken samme år, da lægerne i tiende uge fandt ud af, at der ikke var hjertelyd. Derefter fulgte en medicinsk abort og efterfølgende udskrabning.
- Det ramte mig ufatteligt hårdt. Vi troede jo, at alt gik efter bogen, siger Palle.
Derefter prøvede de igen at blive forældre på naturlig vis, men uden held.
Færre og færre danskere
I 2023 fødte danske kvinder i gennemsnit lige under 1,5 barn ifølge Danmarks Statistik.
Hvis en population skal opretholde niveauet, skal dét tal ligge på over 2,1. Sidste gang fødselsraten lå på 2,1 var i 1968.
Lige nu er der knap 6 millioner mennesker i Danmark, men hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2050 være 5 million danskere. I 2100 vil der være 2,5 millioner danskere.
Dårlige forudsætninger
Det stod hurtigt klart, at Palle og Sanne fra naturens side havde dårlige forudsætninger for at blive forældre.
Palles sædkvalitet var ringe, og Sannes æg var dårlige, og der var ikke mange af dem.
- Jeg fik det dårligt med det. Jeg følte, at jeg var en del af problemet. Så jeg følte virkelig skyld over for Sanne, siger Palle.
De blev godkendt til fertilitetsbehandling i det offentlige. Herefter fulgte utallige forsøg med ægudtagning og kunstig befrugtning, der gang på gang mislykkedes.
Hver gang røg der en lille flig af håbet hos dem begge. Og for Palle var det i mere end én forstand.
- Jeg følte mig overset, fordi ingen spurgte mig, hvordan jeg havde det i det her lange forløb, siger han.
Trak sig
Palle fremhæver, at han ikke er i tvivl om, at folk ikke har overset ham bevidst.
Han tror bare ikke, at det er en del af vores kultur at tænke mandens følelser med ind i den ufrivillige barnløshed.
Men han ved selv, hvordan han har haft det.
- Når vi har haft de her nederlag, har jeg trukket mig ind i mig selv. Man magter ikke særligt meget, og det hele er noget forbandet noget, siger han.
Mange får hjælp til graviditet
Omkring hvert 8. barn i Danmark kommer i dag til verden som et resultat af fertilitetsbehandling, og antallet af behandlingsforløb er stigende. I 2012 blev der startet omkring 34.000 fertilitetsbehandlinger i sundhedsvæsenet. Det antal var i 2022 vokset til mere end 39.000.
Den mest udbredte behandlingsform er IVF-behandling, hvor æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med sædceller uden for livmoderen. Metoden kaldes populært for reagensglasbehandling.
Det har også betydet, at de i perioder ikke set lige så meget til familie og venner. De havde brug for ro.
Og så har de begge også lært en ny side af Palle at kende.
- Jeg er blevet mere følsom, og det ligner mig ikke. Vi kan sidde og se det mest intetsigende tv, og så kan jeg få tårer i øjnene. Det er enten noget med nogle børn eller en far.
Som da de for nylig så X Factor, og søsteren til deltageren Helene Frank dukkede op på storskærm under showet.
Det er lige før, at jeg så bare kunne give Sanne en fribillet til at gå ud i byen og ordne det
Palle Tirsgaard, Grejs
Baby eller pengene tilbage
Palle og Sanne var ved at miste troen på, at det offentlige kunne opfylde deres største ønske.
De ville snart give alt for at blive forældre.
Flere penge til fertilitetsbehandling
Det offentlige bruger hvert år ca. 175 mio. kroner på fertilitetsbehandling. Regeringen vil afsætte et yderligere trecifret millionbeløb til området, så man også kan få sit andet barn gennem fertilitetsbehandling.
Og tilbuddet fra en privat fertilitetsklinik lød tillokkende:
‘Baby eller pengene tilbage’.
Det var lige ved at blive det sidste af de to udfald, for Sanne aborterede endnu engang efter 8 uger.
- Det var jo bare endnu et slag i maven, som påvirkede mig. Når jeg mødte nogen, startede den altid på Sanne: ”Hvordan har hun det derhjemme?”. Mine følelser blev ligesom ikke anerkendt, siger Palle Tirsgaard.
Det hjalp ikke på hans selvværd, at den private klinik foreslog dem at bruge en sæddonor.
- Den tanke kunne jeg slet ikke holde ud. Hvis vi gjorde det, ville jeg miste alt. Det er lige før, at jeg så bare kunne give Sanne en fribillet til at gå ud i byen og ordne det, siger han.
Så det afviste de.
Fire mislykkede oplægninger i det private var det efterhånden blevet til.
De 125.000 kroner, som prisskiltet til fertilitetsbehandlingen lød på, brændte efterhånden virkelig i lommerne på det barnløse par.
Men hvis det skulle lykkes, gjorde privatklinikken det klart, at det krævede æg fra en donor.
De foreslog at sætte to befrugtede donoræg op for at højne chancerne.
Den skulle parret lige synke, for de havde egentlig ikke forestillet sig at skulle have tvillinger, selvom de godt kunne se det praktiske ved det - ikke mindst deres historik og Sannes alder taget i betragtning.
- Jeg havde det svært ved donoræg i starten, men efter alt det, vi havde været igennem, føltes det alligevel rigtigt. Barnet ville alligevel vokse i mig, og jeg ville stadig mærke at være gravid, siger Sanne.
Ikke penge tilbage
Og langt om længe…
Pengene får de ikke tilbage, for der ligger lige nu to piger i Sannes mave og venter på at komme til verden i slutningen af juli.
- Vi er lykkelige for det. Men det er som om, det stadig ikke er gået op for os. Der har været så mange nederlag, og det har stået på så længe. Det har bare gjort, at man er endnu mere bange for, at det går i vasken, siger Palle og fortsætter:
- Hvis Sanne siger til mig, at hun har ondt, er jeg den første, der ringer til jordemoderlinjen. Du er meget mere bange for at miste det, end mange nok normalt er.
Men med tre måneder tilbage af graviditeten har de fleste bekymringer lagt sig, og nu handler det om det praktiske.
Der ligger blandt andet babyudstyr for 40.000 kroner og venter på at blive afsendt fra babyudstyrsbutikken.
Og i disse dage går Palle og lægger nyt gulv på det, der før var gæsteværelse.
Snart er det ikke bare gæster, der flytter ind. Det er to nye permanente og længe ventede guldklumper i Palles og Sannes liv.
- I starten sagde jeg, at jeg ikke vidste, hvad jeg ville gøre, hvis det blev tvillinger, for jeg vidste ikke, hvor jeg skulle få al den energi fra. Det er lidt sjovt. Nu glæder jeg mig bare helt vildt, siger Palle.
Se 'Bliver jeg nogensinde far' hver søndag kl. 19.30 på TV SYD eller allerede nu på TV SYD PLAY.