Sådan snakker du med par i fertilitetsbehandling
Hvor gerne du end vil det, kan du ikke fikse din vens sorg over ikke at kunne blive forælder med en velmenende kommentar. Det bliver kun værre, advarer parterapeuten.
”Vi bøvlede altså også med at blive gravide.”
”Det tog os 15 måneder, så det skal nok også ske for jer.”
”I bliver selvfølgelig også forældre på et tidspunkt.”
Det er velmenende ord ment som opmuntring til parret, der har været i fertilitetsbehandling igennem længere tid. Et forsøg på - som den gode ven - at løfte noget af den sorg, venneparret sidder med. Men alle gode intentioner drukner, for det har slet ikke den ønskede effekt, lyder det fra parterapeut og sexolog Ditte Winkel.
Hun medvirker i programserien ” Bliver jeg nogensinde far?”, som kan ses på TV Syd hver søndag kl. 19.30 og lige nu på TV SYD PLAY. Her hjælper hun parret Stine Lykke og Oliver Kielstrup, der har været i fertilitetsbehandling i to år, samt Palle og Sanne Tirsgaard, som har forsøgt at få børn i fem et halvt år.
Meningen med livet forsvinder
Ditte Winkel møder mange par i fertilitetsbehandling i sin praksis i Fredericia. Det par, hun har mødt, som har været længst tid i fertilitetsbehandling, var 11 år, før de indså, at de ikke kunne blive forældre ad den vej.
- Det er en emotionel rutsjebane at være i behandling for ufrivillig barnløshed. Og parrene aner ikke, hvor lang tid turen varer. Det er så mentalt opslidende, siger parterapeuten.
Det er hendes oplevelse, at mange par går fra hinanden under et opslidende fertilitetsforløb. Der findes ikke nye tal for hvor mange, men en stor dansk undersøgelse fra 2014 med 47.000 kvinder viste, at barnløse par har øget risiko for at gå fra hinanden i op til 12 år efter, de går i gang med fertilitetsbehandling.
Det skyldes blandt andet den håbløshed, mange par rammes af, når de er ufrivilligt barnløse, der rammer dem. De kan ikke finde meningen med deres liv. Og derfor er der med parterapeutens øjne en større risiko for, at de velmenende råd lander helt forkert hos parret.
- Et par i fertilitetsbehandling står et helt andet sted end et par, der har været det, eller som ”bare” har haft udfordringer med at få børn. For I blev gravide. Og I blev forældre. Og derfor er der en fare for, at det kan virke arrogant at forsøge at inddrage sin egen historie for at støtte og hjælpe, siger Ditte Winkel.
Støtten bliver til akavede ord
Hun mener, at vi som mennesker har en tendens til, at vi vil fikse det, hvis nogen er kede af det. Det gælder ikke kun indenfor fertilitetsbehandling men også i andre af livets svære stunder, som hvis kæresten har slået op, eller man får en kræftdiagnose.
- Så kan vi blive helt akavede i det og sige ting som ”det skal nok gå alt sammen”, ”du skal nok klare det” eller ”det bliver også jeres tur”. Og det er faktisk noget af det værste, man kan sige, for vi kan ikke fikse det. I hvert fald ikke med ord, siger Ditte Winkel.
Men vi kan hjælpe. Og det kan gøres ret simpelt, er beskeden fra parterapeuten:
- Spørg!
- Det allervigtigste, man kan gøre over for nogen, der er i fertilitetsbehandling, er at spørge, hvad de har brug for. I stedet for at tro, at man selv har svaret eller med sandheden, lyder det fra Ditte Winkel.
For der er ingen grund til at fylde mere på et par, der i forvejen er fyldt op af skuffelser. De har allerede selv søgt vidt og bredt efter svar på, hvorfor de ikke er lykkedes med at blive forældre. Hverken ad naturens sti eller igennem laboratoriets glas. Der mangler med parterapeutens ord nogle brikker i parrets puslespil, og det giver udfordringer.
- Hvis der ikke er en åbenlys forklaring på, hvorfor parret er ufrivilligt barnløse, kan de blive helt religiøse omkring det. ”Hvorfor sker det her lige for os?” Der kan snige sig en ubegrundet tvivl ind, om det er universet, der prøver at fortælle os, at vores gener eller dna ikke er et godt match, siger parterapeuten.
Og når først tvivlen har vist sig hos det mentalt udfordrede par, fortsætter kaos-tankerne, fortæller Ditte Winkel. Det selvom hvert 9. barn i Danmark sidste år kom til verden som resultat af fertilitetsbehandling, og at det derfor ikke længere er unormalt at være i behandling for ufrivillig barnløshed.
”Hvad er vi for et par for hinanden, hvis vi ikke kan få børn?”
”Hvad er det for et signal, vi sender til omverdenen, når vi er i behandling?”
”Hvad tænker de andre om os?”
Det er nogle af de vendinger, som Ditte Winkel ofte hører fra de par, som går hos hende og er ufrivilligt barnløse. For med tiden udvikler parrenes stille ønsker om at blive forældre til nærmest af blive ”projekt børn”.
- Der ligger jo så meget symbolværdi og så meget status i et forældreskab. Og det forstærkes, når parret ikke lykkes med at blive forældre. De måler sig op mod omgangskredsen, som måske allerede har et, to eller tre statussymboler, og så bliver det svært, siger Ditte Winkel og slår fast, at det er her, at man som ven eller familie kan gøre en forskel.
Og det er faktisk ret simpelt, hvis man spørger parterapeuten:
Nysgerrighed er det allervigtigste. Stil dig til rådighed. Vær et blankt lærred. Kom ikke med en masse gode råd. Bare være der og stå på sidelinjen.
Du kan følge de to par Sanne og Palle samt Stine og Oliver i deres drøm om at blive forældre i programserien ”Bliver jeg nogensinde far?” på TV SYD PLAY.