Patient mærker stadig sit kræftforløb 6 år efter

Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stadig flere kræftpatienter overlever men må leve videre med senfølger, som oftest varer resten af livet. De kan være ubetydelige eller direkte invaliderende. I Danmark ligger fire ud af fem senfølgeklinikker i Region Syddanmark.

- Den dag jeg fik at vide, at jeg havde brystkræft, gik jeg hen til en tilfældig forhave og begravede mit ansigt i en rosenbusk. Snuste ind og tænkte "nej, hvor dufter den dejligt."  

Umiddelbart en besynderlig reaktion. Men Sanne Lund vidste straks, at hun ville livet. 

- Jeg lever mere intenst nu. Alle de der daglige småting, som kunne bekymre mig før, gider jeg ikke at bekymre mig om mere. Altså siger jeg tit til mig selv "nå, og hvad så", fortæller  hun. 

Jeg kan simpelthen ikke rumme så meget socialt mere

Sanne Lund, Esbjerg

Stramme bukser

Men bag den her positive historier ligger der svære tider med kvaler og kampe. For i 2018 fik hun konstateret brystkræft. Måtte igennem møllen med operation, kemo, stråler. 

Hun overlevede. Og lever stadig. 56 år. Fuldtidsarbejde som administrativ vejleder i Det faglige Hus. To voksne børn. Men hun slap ikke uden senfølger. 

Det drejer sig om en række gener. Fra ødelagt hud efter strålerne. 

- Det føles som at tage et par alt for stramme jeans på, siger hun. 

- Senfølger kan være dybt invaliderende, og mange oplever flere senfølger på én gang. Derfor er indsatsen mod senfølger så vigtig, siger Lisa Ventzel, afdelingslæge og leder af Region Syddanmarks Kompetencecenter for Senfølger efter Kræft på Vejle Sygehus.

Man anslår, at der vil være 400.000 patienter i 2025, som lever med senfølger efter et kræftforløb.

Den 25. januar modtog Lisa Ventzel Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2024 for sit arbejde med at etablere en senfølgeklinik på Vejle Sygehus.

Klinikken for senfølger på Esbjerg Sygehus hjalp Sanne Lund med hendes søvnproblemer efter kræftbehandlingen Foto: Finn Grahndin, TVSYD

Vrissen

Hun var helbredt, men ikke helt rask. 

Værst er det, synes hun, at hun har udfordringer med at sove. 

- Det kan man godt blive vrissen af, siger hun. 

Læs meget mere på Senfølgerforeningens hjemmeside 

Koncentrationsproblemer og hukommelsesproblemer er med på listen. 

- Jeg kan sidde på arbejdet og kigge på en termokande lige foran mig - og kan ikke huske ordet termokande. Det var jeg meget bekymret over i starten og frygtede, det blev værre.

Timeout

Hun fik konstateret brystkræft i 2018. Behandlingen fortsatte ind i 2019. Hun har grædt men ikke ret meget. 

- Det gør jeg mig ikke så meget i, siger hun. 

- Er du en hård kvinde? 

- Det har jeg nok været, men det er jeg ikke mere, siger hun. 

Senfølger følger efter hele livet

Mens bivirkninger opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og normalt forsvinder igen, når behandlingen er slut, er senfølger mere varige gener. De kan opstå under eller efter behandlingen – af og til måneder og år efter at kræftbehandlingen er afsluttet. 

Senfølger kan både være fysiske og psykiske helbredsproblemer, som f.eks. træthed, smerter og angst. Nogle senfølger knytter sig til bestemte kræftsygdomme og behandlingen af disse, mens andre er mere generelle.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Nej tak 

Hun har lært at leve med senfølgerne. Som viser deres grimme ansigter "mange gange om dagen, især når jeg får for travlt socialt". 

- Jeg kan simpelthen ikke rumme så meget mere. Men jeg er blevet god til at sætte grænser og ved, at jeg kan blive nødt til at sige fra. For eksempel hvis der er en store begivenhed i weekenden både lørdag og søndag, så må jeg ofte sige nej tak til den ene eller anden begivenhed, siger hun. 

Familie og nære venner ved det, og de accepterer det.  

Hjælp til søvnløse nætter

Men hun har også fået hjælp fra kræftklinikken på Esbjerg Sygehus. Især til hendes søvnproblemer, som både hun og klinikken ønskede at fokusere på, fordi søvnen er så vigtig for ens velbefindende. Hun fik også tilbudt psykologhjælp, men sagde nej tak. Ligesom hun sagde nej tak til kontrolundersøgelserne efter et stykke tid. 

- Det blev for hårdt, fordi man i det øjeblik beskeden om kontrol dukker op i e-boksen, så starter angsten. Det går lige i maven på en, og jeg mærkede, at jeg nærmest blev ukontaktbar, siger hun.    

Her er kønnet på de fire storkeunger - vær med til at give dem navne

Udgivet

DNA-test af fjerprøverne fra de fire storkeunger i Smedager viser, at der er én hun og tre hanner i reden. Du kan her give dit bud på, hvad de skal hedde.

Scroll længere ned for at give dine navnebud.

Jesper Legaard og Hans Skov sætter en GPS på en af stork den ene unge, som viser sig at være en af de tre hanunger. GPS'en blev sat på den 29. juni. Foto: TV SYD og Storkene.dk

Ringmærknings-id på storkeunger i Smedager

Han 3090 0979 + GPS 242838

Han 390 0978

Han 390 0977

Hun 390 3507

Den femte unge, som med en såret vinge i midten af juni blev bragt til vildtplejestation i Erfde i Tyskland, bliver ringmærket og kønsbestemt senere. Den indgår IKKE i navngivningskonkurrencen.

Du kan følge ungerne og forældrene i reden i Smedager døgnet rundt.

Nu skal ungerne have navne, og traditionen tro er det TV SYDs læsere og seere, som er med til at finde navnene.

Storkenavne i Smedager 2012 - 2024:

Navnene i parentes er forældrene til ungerne. Mellem 2011 og 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærkede.

  • 2024 ? (Connie og Thorkild)

  • 2023: Clara og Rune (Connie og Thorkild)

  • 2022: Cort & Vingegaard (Connie & Clyde)

  •  2021: Astra & Zeneca (Connie & Clyde)

  •  2020: Ronja (Bonnie og Clyde)

  •  2019: Anna & Lotte (Annika og Tommy)

  •  2018: Alma, Anton & Line (Annika og Tommy)

  •  2017: Alfred (Annika og Tommy)

  •  2016: Pippi (Annika og Tommy)

  •  2015: To unger (Annika og Tommy)

  •  2014: Tre unger (Annika og Tommy)

  •  2013: To unger, som ikke overlever et regnfuldt forår (Annika og Karlsson)

  •  2012: To unger (Annika og Karlsson)

Udfyld skema med dit bud på navne

Udfyld skemaet nedenfor senest den 10. juli klokken 12.00.

Du skal udfylde det hele, og vi vil meget gerne have din begrundelse for dine navneforslag.

Herefter vælger TV SYD de bedste og mest populære navnekombinationer. De vil efterfølgende blive sendt til SMS-afstemning, hvor alle kan stemme på deres favoritnavne.

Har du ikke et dansk otte-cifret telefonnummer eller et tysk ni-cifret telefonnummer, (du sætter landekode for Tyskland +49 foran nummeret), kan du ikke stemme via skemaet.

Send da i stedet en mail til peel@tvsyd.dk med navn, forslag, begrundelse og mobilnummer. Skriv 'storkenavn' i emnefeltet.

Sidste år hed ungerne Holger og Clara

Du skal give os dit bedste bud på fire navne, og vi vil meget gerne vide, hvorfor netop dé navne. Hvilke navne, du vælger, er helt op til dig.

Tidligere er unger flere gange opkaldt efter romanfigurer i Astrid Lindgrens børnebogsunivers. Sidste år fik Connie og Clydes to unger navne efter de to danske tennisstjerner - Holger Rune og Clara Tauson.

Og året før fik ungerne navne efter de danske Tour de France-helte Jonas Vingegaard og Magnus Cort.

Ungerne i 2021 under coronapandemien fik navnene Astra og Zeneca efter medicinalfirmaet, der lavede coronavacciner.

Tema

Storkene 2024

Med vind i håret trodsede handicappede kvinder højdeskrækken

Udgivet

50 meter oppe i luften og en fremragende udsigt over Esbjerg by. Sådan så fredagen ud for flere brugere på ETAC Rehabiliteringscenter.

To kvinder, der lider af mindre hjerneskader, og som er på rehabiliteringsforløb i Esbjerg, fik vind i håret, da de blev hejst op under skyerne på himlen.

- Hvor er det da vildt, sagde Dorthe Kirstine Starup.

- Ja, det er da helt fantastisk, svarede Line Asbjørn Hansen, mens de kiggede ud over Esbjerg by fra kranen.

Dorthe Kirstine Starup (til venstre i billedet) og Line Asbjørn Hansen (til højre i billedet). Foto: Jeppe Kyvsgaard Frost, TV SYD

Det er centerets støtteforening, ETAC Venner, der står bag arrangementet.

- Der er nogle borgere, som ikke altid har de samme muligheder for at opleve aktiviteter på lige fod med dem, der ikke har udfordringer, siger Erik Sørensen, der er bestyrelsesformand for ETAC Venner.

Og det laver støtteforeningen om på, når de flere gange om året står for at etablere aktiviteter for voksne, der enten har et fysisk eller psykisk handicap.

Erik Sørensen slår fast, at de i støtteforeningen kun ser muligheder i stedet for begrænsninger, når de arrangerer oplevelser for brugerne. Foto: Jeppe Kyvsgaard Frost, TV SYD

Fredag allierede de sig med BMS Kraner, der sponsorerede en kran, der skulle føre brugerne op i en højde, der fik flere til at ryste.

Lige netop det glædede Dorthe Kirstine Starup og Line Asbjørn Hansen sig over, da de med kilden i maven og rystende hænder kom længere og længere op i højden. Det udviklede sig dog hurtigt til grineflip i luften, som de to kvinder havde svært ved at styre.

- Jeg synes, det er en stor oplevelse, siger Line Asbjørn Hansen.

For rehabiliteringscenteret har det en stor betydning, at de har en støtteforening, der sørger for at give deres brugere oplevelser.

- Støtteforeningen betyder rigtig meget især for vores brugere, fordi de kommer til at opleve en helt masse ting, der ligger så tæt på det almene som muligt, siger Syren Mortensen, der er leder af ETAC Rehabiliteringscenter.

Foto: Jeppe Kyvsgaard Frost, TV SYD

Efter kvinderne fik jordforbindelse føltes det for Dorthe Kirstine Starup som om, hendes ben var blevet til gele.

- Øj, hold da op du ryster, siger Line Asbjørn Hansen til Dorthe Kirstine Starup.

På trods af at adrenalinen suste rundt i kroppen på kvinderne, efter alle fire fødder var landet på jorden igen, herskede der ingen tvivl om, at de var begejstret over oplevelsen i højderne.

Brugerne på centeret kan godt forvente at få flere oplevelser med i bagagen fremover.

- Vi vil gerne gøre det mere og mere vildt hver gang, men ligefrem elastikspring, det tror jeg nu ikke, vi lige skal, siger Erik Sørensen mens han smågriner.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com