Foreningsliv havde ikke det rette tilbud til børn med særlige behov - derfor lavede mor ét selv

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Michelle Holm Lorentsen har skabt et svømmehold for børn med autisme. Autismeforeningen er glad for initiativet, men mener samtidig, det er vigtigt, at børn med autisme lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

Vanddampen stiger fra vandoverfladen, og der er lyde af plask fra bassinet samt børnelatter.

Det er mandag, og klokken har passeret 18:15. Det er tid til, at svømmeholdet ’Korallerne’ hopper i vandet i Vorbasse Svømmehal.

Første elev træder varsomt ud med tæerne og siger til de andre:

- Vandet er okay varmt.

Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre

Anja Hansen, formand, Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland

De to andre elever samt deres to lærere følger trop. Svømmeholdet ’Korallerne’ er nemlig ikke som de fleste andre svømmehold, da de er et mindre svømmehold med fokus på inklusion og trygge rammer for autister.

’Korallerne’ blev dannet i 2021, efter at svømmelærer Michelle Holm Lorentsens egen datter blev diagnosticeret med autisme året forinden. I 2023 blev hendes anden datter også diagnosticeret med autisme.

Korallerne

· Stiftet i 2021 af Michelle Holm Lorentsen

· ’Korallerne’ består af tre elever med behov for særlig støtte

· Aldersrammen på holdet er 6-15 år

· Der er maksimalt plads til seks på holdet

· Udstyret på holdet bliver doneret gennem fonde

· De har undervisning en gang om ugen i Vorbasse Svømmehal

· Holdet er stiftet i samarbejde med Billund Kommune, Parasport Danmark og DGI Sydvest

Michelle Holm Lorentsen vil gerne hjælpe andre, der har haft det ligeså svært som datteren i foreningslivet.

- Hvis jeg gerne vil have, at andre skal gøre noget, så livet bliver bedre for autister, så bliver jeg også selv nødt til at gøre noget for autister, forklarer hun. 

Børn med særlige behov kræver struktur

Hos ’Korallerne’ er der brug for særlige hensyn, for at undervisningen kan fungere. Eleverne får et armbånd, der kan vendes. Den ene side er grøn, og den anden er rød.

Den grønne farve signalerer, at eleven er klar til undervisning, mens at den røde indikerer, at der er brug for en pause fra undervisningen.

Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’

Michelle Holm Lorentsen, svømmelærer

Musikken i svømmehallen er slukket, så der er ro for eleverne til at fokusere. Holdet har eget udstyr. Svømmeplader og dykkerstave har ikke slid på sig, da det kan være et forstyrrende element for eleverne.

Michelle Holm Lorentsen forklarer, at undervisningsformen ofte er ret ens, da det for mange af eleverne giver trygge rammer at vide, hvad de skal igennem i løbet af undervisningen.

Der bliver pustet balloner op som opvarmning til svømmeundervisningen. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Undervisningen begynder som regel med, at børnene puster i balloner for at træne vejrtrækningsevnen og slutter ofte af med, at børnene svarer på, hvad der er gået godt i dag.

Michelle Holm Lorentsen fortæller, at hun har et stort fokus på sit sprogbrug. Alt skal nemlig forklares meget bogstaveligt, da autister kan have sværere ved at forstå ironi og sarkasme.

Autisme

· Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse

· Personer med autisme har ofte en anderledes måde at opleve verdenen og relationer på

· Autisme bliver som regel opdaget inden for barnets første par leveår

· Der findes flere forskellige former for autisme heriblandt infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom

· Ifølge Socialstyrelsen har 0.77 procent af befolkningen i Danmark en autisme-diagnose. Tallet er 1.67 procent for børn under 17

Kilde: bedrepsykiatri.dk

Michelle Holm Lorentsens datter, Julie Lorentsen, er selv med til undervisningen som hjælpelærer. Hun forklarer, at undervisningsformen gør det nemmere at koncentrere sig.

- Jeg kan godt lide, at der ikke er så meget larm. Hvis der er larm, er det svært at fokusere på det, som du skal fokusere på, fortæller Julie Lorentsen.

Fællesskab i individsport

Michelle Holm Lorentsens egne døtre havde svært ved at interagere i fællesskaber i andre holdsport. Det vakte interessen for svømning, hvor det er ens egen præstation, der er i fokus.

Jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme

Anja Hansen, formand for Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland

Selvom svømning er en individsport, mener Michelle Holm Lorentsen stadig, at fællesskabsfølelsen kan have en stor rolle.

  - Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’, fordi alle mennesker vil gerne være med i en form for fællesskab, forklarer hun.

Denne holdning deler Mette Christiansen, der er mor til en af pigerne på holdet.

 - For min datter betyder det, at hun har en fritidsaktivitet, som hun har mulighed for at gå til. Hun har overskud efter svømning og får faktisk også lært noget svømning, så det betyder rigtig meget for os, forklarer Mette Christiansen.

Mette Christiansen er glad for, at hendes datter har fundet et fællesskab i 'Korallerne'. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Mette Christiansen datter har tidligere været en del af andre svømmehold, men har måttet opgive, da der har været for meget larm og for mange børn. Hun forklarer, at hendes barn nu er fyldt op med energi i stedet for at være brugt helt op.

 - Hun har fået venner og glæder sig til hver evig mandag, fortæller hun.

Autister skal også indgå i større fællesskaber

Autismeforeningen Kreds Sydvestjyllands formand, Anja Hansen, er også glad for initiativet, men mener samtidig, at det er vigtigt, at børn med autisme også lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

 - Jeg synes, at det er rigtig godt, at der er sådan et hold, hvis de børn har behov for det. Men jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme, siger Anja Hansen og uddyber:

Michelle Holm Lorentsen håber, at der vil komme flere fællesskaber som 'Korallerne' i fremtiden. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

- Jeg synes, at de små hold er et godt sted at starte, men man skal også bevæge sig videre, når de trives med at være en del af dét fællesskab. Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre, forklarer hun.

Tilbage i svømmehallen hos Michelle Holm Lorentsen har hun et håb om, at flere kan blive inspireret af hendes initiativ, så flere børn med autisme i fremtiden kan finde et trygt fællesskab at udfolde sig i.

 - Der er jo nogle, som skal være de første. Der er nogle, der er nødt til at gøre noget, siger Michelle Holm Lorentsen.

Kraftige snebyger får lastbiler til at skride ud

Foto: Presse-foto.dk
Udgivet

Et snevejrsbælte ligger lige nu over Syddanmark, og det gør det svært for lastbiler at komme op ad bakkerne flere steder.

Der er blandt andet problemer på rute 28 fra Vejle mod Billund og på Bredstenvej mellem Skibet og Bredsten, skriver DR P4 Trafik.

Og på rute 30 mellem Uhe og Billund holder flere lastbiler og biler på kryds og tværs og blokerer Billundvej, lyder det.

Også i Vejle By er der udfordringer på grund af snefaldet. Derfor melder mediet om kø på Horsensvej og Fredericiavej.

Kør forsigtigt!

Først ni år efter ulovlig handling, sker der noget: - Jeg føler mig til grin

Foto: Silas Lilliecrona
Udgivet

I 2015 blev et fredet dige fjernet ulovligt i Taps. Lene Visbech Andersen har kæmpet for at få det reetableret lige siden, men hendes tålmodighed er blevet sat på prøve mange gange.

Kun én kilometer fra Lene Visbech Andersens bopæl blev et 229 meter fredet dige ulovligt fjernet i 2015.

Det fik hende til at anmelde det til Kolding Kommune, og det blev begyndelsen på en sag, der stadig kører den dag i dag.

- Jeg synes, det er fuldstændigt absurd. Det er ikke rimeligt, at det skal tage så lang tid, når man tænker på, at der er foregået noget ulovligt, siger hun.

I januar 2024 var arbejdet med diget i Taps ikke begyndt endnu. Den røde linje viser, hvor diget lå, før det blev fjernet i 2015. Foto: Frank Blauenfeldt | Grafik: Benjamin René Klint Nielsen

Kolding Kommune tog sagen op, og i 2016 meddelte de lodsejeren, at han havde fjernet et fredet dige, og at han skulle få det genopført. Det skete ikke, og sagen overgik til Slots- og Kulturstyrelsen i 2018.

Lodssejeren:

TV SYD har flere gange kontaktet lodsejeren, der har fjernet det beskyttede dige, men han har ikke ønsket at udtale sig.

I et svar til Kolding Kommune i 2017 er hans argumenter for at fjerne det 229 meter lange dige:

  • Det var ikke et dige, vi fjernede, men alene et skamferet læhegn.

  • Læhegnet var beskåret voldsomt med slagleklipper af den tidligere ejer og var derfor ikke en god biotop i forhold til bier og andre bestøvende insekter, da læhegnet primært bestod af hyld og vrietorn.

  • Vi tilbyder at etablere ca. 370 meter dige/vold (25-30 cm) i cirka tre meters bredde på mark 11 (matr.nr. 55b, Torning, Tyrstrup). Læhegnet kommer til at bestå af fire rækker buske/træer, der er egnede for bier og andre bestøvende insekter.

I dag ligger sagen stadig hos Slots- og Kulturstyrelsen, der senest har skubbet fristen i august 2024, hvor de besluttede at reetablering af diget skal ske inden den 1. september 2025.

Til den tid er der gået ti år siden sagens begyndelse.

Lodsejeren har gennem ni år fået flere påbud om, at han skulle reetablere diget. Samtidig har han fået udskudt fristen flere gange.

Jeg føler mig til grin. Min retfærdighedssans har været udfordret i nogle år

Lene Visbech Andersen

Sager som disse strækker sig ofte over mange år

TV SYD har spurgt Slots- og Kulturstyrelsen om, hvorfor det tager flere år at få reetableret diget.

De er ikke vendt tilbage med et svar, men henviser i stedet til et skriftligt svar, de gav TV SYD i oktober 2024.

Her skrev styrelsen, at sager om fjernede diger ofte har et langt sagsforløb, fordi at ejer skal have mulighed for at søge om dispensation, inden Slots- og Kulturstyrelsen kan tage stilling til, om der i sagen skal træffes afgørelse med påbud om at genopføre diget.

Det frustrerer Lene Visbech Andersen, og hun forstår ikke, at det kan tage flere påbud og mange år at få genetableret et dige, der i første omgang blev fjernet ulovligt.

- Jeg føler mig til grin. Min retfærdighedssans har været udfordret i nogle år, siger Lene Visbech Andersen.

Du har kæmpet med det her i ni år. Hvorfor er det så vigtigt for dig?

- Vores landbrug bliver større og større, fordi vi fjerner læhegn og diger i store mængder, og jeg tænker på hvor mange leve- og bosteder, der er forsvundet til vores fugle, insekter og padder, siger hun.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Lene kæmper videre for naturens skyld

Diger er vurderet til at have kulturhistorisk værdi, fordi de ifølge Slots- og Kulturstyrelsen viser Danmarks historie gennem 2.000 år. I gammel tid blev digerne blandt andet brugt til at adskille ejendomme, mark og vej.

For Lene Visbech Andersen har de betydning for det dyreliv, som hun kan se forsvinder år for år. Hun har derfor selv plantet 27.500 træer i sin baghave.

Lene Visbech Andersen står i den skov, hun selv har plantet Foto: Silas Lilliecrona

- Jeg synes, politikerne sover i timen, de snakker og snakker om biodiversitet og klimaændringer, og der sker bare ikke noget, siger hun.

Kan du ikke være ligeglad? Det skader jo ikke nogen mennesker, at diget er blevet fjernet?

- Det skader da, at der bliver fjernet så mange leve- og bosteder for insekter og fugle. Vi kan ikke undvære dem. Vi mennesker dør, hvis vi intet dyreliv har til sidst, siger hun.

TV SYD fortalte sidst historien i januar 2024, hvor arbejdet med at genetablere diget endnu ikke var begyndt. Men her i november er der kommet lidt skub i projektet.

Det begyndende arbejde kan ses på billedet herunder.

Reetableringen af diget i Taps er startet efter ni år. Ifølge Lene Visbech Andersen er diget ikke på størrelse med det, der blev fjernet i 2015. Foto: Silas Lilliecrona

Det imponerer dog ikke Lene Visbech Andersen, der stadig er i tvivl, om det nogensinde kommer til at ligne sig selv igen.

Hun håber dog, at det er den sidste dispensation, lodsejeren kan få.

- Jeg må indrømme, at det ikke ville undre mig, hvis der går yderligere nogle år, før det er på plads. Jeg hænger på. Det er simpelthen blevet en principsag for mig nu, siger hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com