Landmand laver marker om til minivådområder: - Det virker bare
Med den nye grønne trepart står danske landmænd over for nye krav om at reducere kvælstofudledning på markerne. Landmand Peter Hindbo har gode erfaringer med de såkaldte minivådområder.
I 2021 søgte landmand Peter Hindbo fra Lunderskov om EU-penge til at omlægge sin jord til et minivådområde, hvor nærringsstoffer fra 100 hektar nærliggende landbrugsjord bliver lagret og renset i tre sammenhængende søer på cirka 2 hektar.
- Det vi står ved er ganske vist stiv lerjord, så man kan virkelig avle et godt udbytte her. Men det er også et lavtliggende område, så det er sent klar om foråret, og det er svært at dyrke om efteråret på grund af vand. Derfor har der altid været nogle år, hvor man ikke avler ret meget på jorden her, forklarer Peter Hindbo om området, der er udtaget som minivådområde.
Cirka 50 procent af kvælstofferne og 50 procent fosfor, som kommer med overfladevandet på markene ned i søerne, bliver renset fra.
Udgifterne har været dækket, så det har ikke kostet ham noget. Og på den måde sparer han også naturen for de mange nærringsstoffer, der skader vandmiljøet.
Men han har også skabt et levested for planter og dyr i det ellers meget opdyrkede marklandskab.
- I dag kan vi jo se, der ligger ænder hernede, og vi har svaner og rørhøns og mange andre fugle. I og med vi har plantet nogle planter, som blomstrer hen over sommeren, det gør, at der er rigtig mange guldsmede og andre insekter i området, så der er virkelig kommet meget mere liv end før. Det virker bare, siger Peter Hindbo.
På den måde har Peter Hindbo været forud for sin tid. For det er netop den slags, vi kommer til at se mere af med den grønne trepartsaftale.
- Det er bare om at komme i gang, da det er helt oplagt at få lavet nogle flere minivådområder, lyder det fra landmanden.
Med den politiske trepartsaftale om landbruget bliver vådområder og drænvirkemidler som minivådområder vigtigere end nogensinde før, lyder det fra direktør for innovation hos Seges, Lisbeth Henricksen.
- Med den nye aftale skal landmændene gøre langt mere end i dag for at mindske deres udledninger af kvælstof. Derfor skal de benytte de virkemidler, som har den største effekt på udledningen, og her er f.eks. vådområder og minivådområder blandt dem, der virker allerbedst, og de er også iblandt de mest omkostningseffektive virkemidler, siger hun.
Ifølge Lisbeth Henricksen kan et minivådområde på en hektar reducere udledningen af kvælstof lige så meget som 20-30 hektar med skov, fordi skov kun reducerer udledningen af kvælstof fra det areal, som træerne står på. Dermed kræver skovrejsning et større areal for at opnå den samme reduktionseffekt.
- Det er dog vigtigt, at lokale aktører som lodsejere, landboforeninger og kommuner hurtigt bliver mobiliseret i forhold til planlægningen af vådområder, udtagning af lavbundsjorde og etablering af skov, så de laves der, hvor det giver mest effekt. Der skal tænkes i helheder ved udarbejdelsen af arealomlægningsplanerne, og de skal have en stærk lokal forankring.
Endnu et vådområde på vej
Ikke langt fra Peter Hindbos minivådområde har han også et stykke jord, som også skal blive til et vådområde. Det har hidtil været dyrket, men med de stigende vandmængder er dét blevet sværere. Snart kobler de drænrør fra, og så klarer naturen resten.
- Så stiger vandstanden og jorden er helt dækket, og så kan den heller ikke afgive særlig meget CO2 til atmosfæren.
Han har et budskab til de lodsejere, der måtte sidde og være bekymrede for at skulle tage jord ud af brug.
- Der er ingen grund til bekymringer. Det er bevist, at det virker, og vi tager målinger hver måned på vores område både på indløb og udløb, og det virker bare. Der bliver renset godt halvdelen af kvælstofferne fra hele tiden, så det virker, siger landmanden.