Først ni år efter ulovlig handling, sker der noget: - Jeg føler mig til grin

Lene Visbech Andersen har siden 2015 kæmpet for at få et fredet dige tilbage. Foto: Silas Lilliecrona
Udgivet

I 2015 blev et fredet dige fjernet ulovligt i Taps. Lene Visbech Andersen har kæmpet for at få det reetableret lige siden, men hendes tålmodighed er blevet sat på prøve mange gange.

Kun én kilometer fra Lene Visbech Andersens bopæl blev et 229 meter fredet dige ulovligt fjernet i 2015.

Det fik hende til at anmelde det til Kolding Kommune, og det blev begyndelsen på en sag, der stadig kører den dag i dag.

- Jeg synes, det er fuldstændigt absurd. Det er ikke rimeligt, at det skal tage så lang tid, når man tænker på, at der er foregået noget ulovligt, siger hun.

I januar 2024 var arbejdet med diget i Taps ikke begyndt endnu. Den røde linje viser, hvor diget lå, før det blev fjernet i 2015. Foto: Frank Blauenfeldt | Grafik: Benjamin René Klint Nielsen

Kolding Kommune tog sagen op, og i 2016 meddelte de lodsejeren, at han havde fjernet et fredet dige, og at han skulle få det genopført. Det skete ikke, og sagen overgik til Slots- og Kulturstyrelsen i 2018.

Lodssejeren:

TV SYD har flere gange kontaktet lodsejeren, der har fjernet det beskyttede dige, men han har ikke ønsket at udtale sig.

I et svar til Kolding Kommune i 2017 er hans argumenter for at fjerne det 229 meter lange dige:

  • Det var ikke et dige, vi fjernede, men alene et skamferet læhegn.

  • Læhegnet var beskåret voldsomt med slagleklipper af den tidligere ejer og var derfor ikke en god biotop i forhold til bier og andre bestøvende insekter, da læhegnet primært bestod af hyld og vrietorn.

  • Vi tilbyder at etablere ca. 370 meter dige/vold (25-30 cm) i cirka tre meters bredde på mark 11 (matr.nr. 55b, Torning, Tyrstrup). Læhegnet kommer til at bestå af fire rækker buske/træer, der er egnede for bier og andre bestøvende insekter.

I dag ligger sagen stadig hos Slots- og Kulturstyrelsen, der senest har skubbet fristen i august 2024, hvor de besluttede at reetablering af diget skal ske inden den 1. september 2025.

Til den tid er der gået ti år siden sagens begyndelse.

Lodsejeren har gennem ni år fået flere påbud om, at han skulle reetablere diget. Samtidig har han fået udskudt fristen flere gange.

Jeg føler mig til grin. Min retfærdighedssans har været udfordret i nogle år

Lene Visbech Andersen

Sager som disse strækker sig ofte over mange år

TV SYD har spurgt Slots- og Kulturstyrelsen om, hvorfor det tager flere år at få reetableret diget.

De er ikke vendt tilbage med et svar, men henviser i stedet til et skriftligt svar, de gav TV SYD i oktober 2024.

Her skrev styrelsen, at sager om fjernede diger ofte har et langt sagsforløb, fordi at ejer skal have mulighed for at søge om dispensation, inden Slots- og Kulturstyrelsen kan tage stilling til, om der i sagen skal træffes afgørelse med påbud om at genopføre diget.

Det frustrerer Lene Visbech Andersen, og hun forstår ikke, at det kan tage flere påbud og mange år at få genetableret et dige, der i første omgang blev fjernet ulovligt.

- Jeg føler mig til grin. Min retfærdighedssans har været udfordret i nogle år, siger Lene Visbech Andersen.

Du har kæmpet med det her i ni år. Hvorfor er det så vigtigt for dig?

- Vores landbrug bliver større og større, fordi vi fjerner læhegn og diger i store mængder, og jeg tænker på hvor mange leve- og bosteder, der er forsvundet til vores fugle, insekter og padder, siger hun.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Lene kæmper videre for naturens skyld

Diger er vurderet til at have kulturhistorisk værdi, fordi de ifølge Slots- og Kulturstyrelsen viser Danmarks historie gennem 2.000 år. I gammel tid blev digerne blandt andet brugt til at adskille ejendomme, mark og vej.

For Lene Visbech Andersen har de betydning for det dyreliv, som hun kan se forsvinder år for år. Hun har derfor selv plantet 27.500 træer i sin baghave.

Lene Visbech Andersen står i den skov, hun selv har plantet Foto: Silas Lilliecrona

- Jeg synes, politikerne sover i timen, de snakker og snakker om biodiversitet og klimaændringer, og der sker bare ikke noget, siger hun.

Kan du ikke være ligeglad? Det skader jo ikke nogen mennesker, at diget er blevet fjernet?

- Det skader da, at der bliver fjernet så mange leve- og bosteder for insekter og fugle. Vi kan ikke undvære dem. Vi mennesker dør, hvis vi intet dyreliv har til sidst, siger hun.

TV SYD fortalte sidst historien i januar 2024, hvor arbejdet med at genetablere diget endnu ikke var begyndt. Men her i november er der kommet lidt skub i projektet.

Det begyndende arbejde kan ses på billedet herunder.

Reetableringen af diget i Taps er startet efter ni år. Ifølge Lene Visbech Andersen er diget ikke på størrelse med det, der blev fjernet i 2015. Foto: Silas Lilliecrona

Det imponerer dog ikke Lene Visbech Andersen, der stadig er i tvivl, om det nogensinde kommer til at ligne sig selv igen.

Hun håber dog, at det er den sidste dispensation, lodsejeren kan få.

- Jeg må indrømme, at det ikke ville undre mig, hvis der går yderligere nogle år, før det er på plads. Jeg hænger på. Det er simpelthen blevet en principsag for mig nu, siger hun.

Kom bagom optagelserne til ny "kæmpesatsning" med flere filmstjerner

Hovedrollen i filmen 'Rejseholdet - det første mord' er Alex Høgh Andersen i rollen som Rejseholdets første leder, Otte Himmelstrup. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet

Filmen tager udgangspunkt i et nedbrændt sommerhus, hvor der bliver fundet et lig.

I disse dage danner Esbjerg rammen om en ny krimifilm om dansk politis svar på FBI, Rejseholdet, som blev oprettet i 1927 med henblik på at løse en de mest komplekse forbrydelser.

Optagelserne til filmen er i gang i Esbjerg indtil 4. december, og onsdag vil der blive optaget på Fanø, hvilket også kommer til at påvirke trafikken.

Filmen får premiere på det store lærred i efteråret 2025 og tager sit udspring i et nedbrændt sommerhus, hvor et lig bliver fundet.

Den får titlen 'Rejseholdet - det første mord', og Nordisk Film har kaldt filmen en "kæmpesatsning" med blandt andre Lars Ranthe og Nicolaj Kopernikus på rollelisten.

Omdrejningspunktet bliver politimanden Otto Himmelstrup, der bliver den første leder af Rejseholdet og som spilles af skuespiller Alex Høgh Andersen.

Filmen baserer sig på Esbjerg-forfatter Jacob Jonias roman "Den yderste grænse" fra 2023.

Herunder kan du få et smugkig bagom optagelserne på 'Rejseholdet - det første mord'

Optagelserne foregår i Esbjerg indtil 3. december, og derfor rykker filmholdet til Fanø onsdag. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Filmen handler om politiets rejsehold, der blev oprettet i 1927. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Nordisk Film har kaldet filmen en "kæmpesatsning". Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
til filmen 'Rejseholdet - det første mord'. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Med i filmen spiller også skuespiller Lars Ranthe, som ses her mellem de to lydmænd. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Optagelserne til filmen 'Rejseholdet - det første mord'. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Filmen er baseret på Esbjerg-forfatteren Jacob Jonias roman "Den yderste grænse" fra 2023. Her overværer han optagelserne. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Alex Høgh Andersen har hovedrollen i filmen, hvor han spille Rejseholdets første leder, Otto Himmelstrup. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Forbipasserende blev stødt over hans flag, så nu er der kommet en ny lov

Martin Hedegård hejste Stars and Stripes. På grund af det er der nu indført en flaglov.
Udgivet

Flagloven, der kom på dosmersedlen på Christiansborg, fordi en mand uden for Kolding flagede med et amerikansk flag, er i dag blev vedtaget. Dermed må der ikke flages med udenlandske flag, dog med få undtagelser.

Da Martin Hedegård i 2017 hejste Stars and Stripes (det amerikanske flag) i sin flagstang i Sdr. Bjert begyndte en sag, der på sin vis har kørt lige indtil nu.

En kvinde blev stødt over, at han flagede med det amerikanske flag og meldte ham til politiet. De valgte at konfiskere flaget og gav ham en bøde.

I dag tirsdag 3. december stemte et flertal i Folketinget for en ny flaglov, der træder i kraft 1. januar. 78 var for, mens 31 var imod.

- Jeg tror, at vi var mange, der blev overraskede over, at vi ikke allerede havde en lov i Danmark, der sagde, at man kun måtte flage med Dannebrog i de danske flagstænger. For selvfølgelig skal der ikke vaje russiske, iranske eller pakistanske flag i vores flagstænger.

- Derfor er jeg rigtig glad for, at vi på Danmarksdemokraternes initiativ, har fået en lov, der klokkeklart siger, at vi i Danmark flager med Dannebrog, siger Søren Espersen (DD) til TV SYD.

Søren Espersen, Danmarksdemokraterne, valgt i Sydjyllands Storkreds. Foto: Philip Davali/ Ritzau Scanpix

Baggrunden for, at der skulle indføres en flaglov var, at der, som Søren Espersen forklarer, førhen ikke var hjemmel til at forbyde flagning med eksempelvis det amerikanske flag.

Det gav Højesteret Martin Hedegård og hans advokat ret i i juni 2023. Siden har der været frit spil til at flage med alverdens flag. Det slutter dog altså ved årsskiftet.

- Nogle vil sikkert kalde det symbolpolitik, men Dannebrog er et af de symboler, som virkelig betyder noget for mange mennesker, og som knytter os sammen som land. For mig er det en måde at sige til omverdenen på, at vi er stolte af vores flag og vores land. Præcis, som vi skal være, fortæller Søren Espersen.

Med den nye flaglov må der ikke flages med andre landes nationalflag og områdeflag. Forbuddet omfatter dog ikke finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.

Martin Hedegård har ikke ønsket at udtale sig om den nye flaglov.

Glæde i det tyske mindretal

At det tyske mindretal ikke længere skal søge om tilladelse, hver gang det tyske flag skal hejses for officielle tyske gæster, er der stor tilfredshed med.

- Vi er megaglade. Vi havde ønsket undtagelsen i lang tid, for før var det sådan, at hvis vi fik besøg af højtstående personer fra Tyskland og ville flage med det tyske flag, så skulle vi altid søge om tilladelse. Politiet har haft sagsbehandlingstid på 21 dage, så ministeren nåede altid væk, hvis det var et hurtigt besøg før vi fik tilladelsen, fortæller Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, det tyske mindretal i Danmark.

Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, det tyske mindretal i Danmark. Foto: Kristoffer Haurvig Daugaard

Særligt glæder Hinrich Jürgensen sig over, at man slipper for en masse administrativ bøvl. Ifølge formanden ansøger mindretallet omtrent 15-20 gange årligt, og aldrig har man fået et nej.

Jürgensen beretter samtidig, at man ikke skal frygte et scenarie, hvor det tyske flag vil vaje mange steder i Danmark.

- Tyskland har ikke tradition for at flage. Det gør privatpersoner ikke, tag bare en tur igennem Tyskland. Vi har i halvandet år ikke haft en flaglov, og man har ikke set nogle flage med tyske flag, så det får ingen betydning, afslutter Hinrich Jürgensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com