Først ni år efter ulovlig handling, sker der noget: - Jeg føler mig til grin
I 2015 blev et fredet dige fjernet ulovligt i Taps. Lene Visbech Andersen har kæmpet for at få det reetableret lige siden, men hendes tålmodighed er blevet sat på prøve mange gange.
Kun én kilometer fra Lene Visbech Andersens bopæl blev et 229 meter fredet dige ulovligt fjernet i 2015.
Det fik hende til at anmelde det til Kolding Kommune, og det blev begyndelsen på en sag, der stadig kører den dag i dag.
- Jeg synes, det er fuldstændigt absurd. Det er ikke rimeligt, at det skal tage så lang tid, når man tænker på, at der er foregået noget ulovligt, siger hun.
Kolding Kommune tog sagen op, og i 2016 meddelte de lodsejeren, at han havde fjernet et fredet dige, og at han skulle få det genopført. Det skete ikke, og sagen overgik til Slots- og Kulturstyrelsen i 2018.
Lodssejeren:
TV SYD har flere gange kontaktet lodsejeren, der har fjernet det beskyttede dige, men han har ikke ønsket at udtale sig.
I et svar til Kolding Kommune i 2017 er hans argumenter for at fjerne det 229 meter lange dige:
Det var ikke et dige, vi fjernede, men alene et skamferet læhegn.
Læhegnet var beskåret voldsomt med slagleklipper af den tidligere ejer og var derfor ikke en god biotop i forhold til bier og andre bestøvende insekter, da læhegnet primært bestod af hyld og vrietorn.
Vi tilbyder at etablere ca. 370 meter dige/vold (25-30 cm) i cirka tre meters bredde på mark 11 (matr.nr. 55b, Torning, Tyrstrup). Læhegnet kommer til at bestå af fire rækker buske/træer, der er egnede for bier og andre bestøvende insekter.
I dag ligger sagen stadig hos Slots- og Kulturstyrelsen, der senest har skubbet fristen i august 2024, hvor de besluttede at reetablering af diget skal ske inden den 1. september 2025.
Til den tid er der gået ti år siden sagens begyndelse.
Lodsejeren har gennem ni år fået flere påbud om, at han skulle reetablere diget. Samtidig har han fået udskudt fristen flere gange.
Jeg føler mig til grin. Min retfærdighedssans har været udfordret i nogle år
Lene Visbech Andersen
Sager som disse strækker sig ofte over mange år
TV SYD har spurgt Slots- og Kulturstyrelsen om, hvorfor det tager flere år at få reetableret diget.
De er ikke vendt tilbage med et svar, men henviser i stedet til et skriftligt svar, de gav TV SYD i oktober 2024.
Her skrev styrelsen, at sager om fjernede diger ofte har et langt sagsforløb, fordi at ejer skal have mulighed for at søge om dispensation, inden Slots- og Kulturstyrelsen kan tage stilling til, om der i sagen skal træffes afgørelse med påbud om at genopføre diget.
Det frustrerer Lene Visbech Andersen, og hun forstår ikke, at det kan tage flere påbud og mange år at få genetableret et dige, der i første omgang blev fjernet ulovligt.
- Jeg føler mig til grin. Min retfærdighedssans har været udfordret i nogle år, siger Lene Visbech Andersen.
Du har kæmpet med det her i ni år. Hvorfor er det så vigtigt for dig?
- Vores landbrug bliver større og større, fordi vi fjerner læhegn og diger i store mængder, og jeg tænker på hvor mange leve- og bosteder, der er forsvundet til vores fugle, insekter og padder, siger hun.
Lene kæmper videre for naturens skyld
Diger er vurderet til at have kulturhistorisk værdi, fordi de ifølge Slots- og Kulturstyrelsen viser Danmarks historie gennem 2.000 år. I gammel tid blev digerne blandt andet brugt til at adskille ejendomme, mark og vej.
For Lene Visbech Andersen har de betydning for det dyreliv, som hun kan se forsvinder år for år. Hun har derfor selv plantet 27.500 træer i sin baghave.
- Jeg synes, politikerne sover i timen, de snakker og snakker om biodiversitet og klimaændringer, og der sker bare ikke noget, siger hun.
Kan du ikke være ligeglad? Det skader jo ikke nogen mennesker, at diget er blevet fjernet?
- Det skader da, at der bliver fjernet så mange leve- og bosteder for insekter og fugle. Vi kan ikke undvære dem. Vi mennesker dør, hvis vi intet dyreliv har til sidst, siger hun.
TV SYD fortalte sidst historien i januar 2024, hvor arbejdet med at genetablere diget endnu ikke var begyndt. Men her i november er der kommet lidt skub i projektet.
Det begyndende arbejde kan ses på billedet herunder.
Det imponerer dog ikke Lene Visbech Andersen, der stadig er i tvivl, om det nogensinde kommer til at ligne sig selv igen.
Hun håber dog, at det er den sidste dispensation, lodsejeren kan få.
- Jeg må indrømme, at det ikke ville undre mig, hvis der går yderligere nogle år, før det er på plads. Jeg hænger på. Det er simpelthen blevet en principsag for mig nu, siger hun.
