Børn som ham bliver ofte glemt
Ifølge undersøgelse er årsagen ikke, at børn som Casper Møller mangler lyst til at dyrke sport, men at idrætsforeninger ofte ikke har plads til børn med særlige behov.
Lyden af gummisåler i bevægelse hen over gulvet i hallen blander sig med opmuntrende tilråb fra trænerne.
Det er 12-årige Casper Møllers tur til at skyde. Han træder to skridt frem, løfter armen tilbage over hovedet og sender bolden i målet.
- I was good, siger han til sin mor, når træningen fløjtes af.
Casper siger det på engelsk, for selvom hans modersmål er dansk, vil han kun tale engelsk.
Hans mor, Lene Møller, ved, at Casper godt kan tale og forstå dansk, men siden han som seksårig lærte sig selv at tale engelsk gennem computerspil, har han stort set ikke sagt et ord på dansk.
- Nogle gange siger jeg noget til ham på dansk, og så svarer han på engelsk, fortæller Lene Møller.
Vi ved faktisk ikke altid, hvad det er for nogle diagnoser, som børnene har, for vi spørger ikke om det
Charlotte Hylleberg, formand for Sønderjyske Kidz
Indtil for nylig troede hun, at hun kendte årsagen til Caspers sprog. Da Casper gik i børnehave, fandt lægerne nemlig ud af, at han er født med en hjerneskade.
For Lene Møller blev det forklaringen på, hvorfor hendes søn havde været svær at få øjenkontakt med som spæd, og hvorfor der var gået over et år, inden han lærte at kravle.
Det blev også forklaringen på, hvorfor han ikke havde pludret til sine forældre ligesom jævnaldrende småbørn, og hvorfor han i mange år ikke ville tale, indtil han begyndte at tale engelsk.
Men tidligere i år fik Lene Møller en ny forklaring.
Færre børn med handicap dyrker idræt
Casper Møller træner håndbold hver mandag i Arena Aabenraa.
Sammen med 34 andre børn spiller han på holdet Sønderjyske Kidz, som er et håndboldfællesskab for børn og unge med fysiske og psykiske udviklingshandicap såsom Downs syndrom, ADHD og autisme.
Sønderjyske Kidz
Sønderjyske Kidz blev grundlagt i 2017 og er et håndboldfællesskab for børn og unge i alderen 6-20 år med udviklingshandicap såsom Downs syndrom, autisme og ADHD.
Sønderjyske Kidz er en del af LykkeLigaen, som er et nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier. Krumtappen er etablering og forening af lokale håndboldhold for børn.
Sønderjyske Kidz har indgået et samarbejde med Sønderjyske, som gør, at børnene spiller i Sønderjyske spillertrøjer og trænes af blandt andre Sønderjyske cheftræner, dame- og herrespillere samt øvrige frivillige.
- Vi ved faktisk ikke altid, hvad det er for nogle diagnoser, som børnene har, for vi spørger ikke om det. I stedet møder vi dem der, hvor de er, og mærker efter hvad de kan, fortæller formand for Sønderjyske Kidz, Charlotte Hylleberg.
Hun stiftede holdet i 2017 med ønsket om at skabe et idrætstilbud til børn og unge med særlige behov og handicap.
Aalborg Universitet udgav i august 2023 resultaterne af en undersøgelse blandt forældre til børn med et særligt behov eller handicap, som viser, at størstedelen af børnene i undersøgelsen ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters fysisk aktivitet om dagen.
Ifølge undersøgelsen er årsagen ikke børnenes manglende lyst til at dyrke sport, men at idrætsforeningerne ikke giver plads til børn med særlige behov, og at trænerne ikke er i stand til at tage højde for de personlige udfordringer, som denne gruppe børn og unge kommer med, når de går til en idrætsaktivitet.
En ny diagnose
Casper Møller fik sin hjerneskade på grund af et øjebliks iltmangel under graviditeten.
Indtil i år har det været lægernes forklaring på hans sociale og kognitive udfordringer, men efter en udredning i psykiatrien har Casper fået konstateret autisme.
Han kom krybende ind i hallen og ville helst sidde langs væggen og se på de andre børn spille
Charlotte Hylleberg, formand for Sønderjyske Kidz
Autisme
Autisme er en medfødt og livslang anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden man interagerer med andre på.
Autisme spænder over forskellige diagnoser, og det varierer fra person til person, hvordan autisme kommer til udtryk hos den enkelte, og hvilke styrker og udfordringer den enkelte har.
Blandt børn er autisme ofte karakteriseret ved, at barnet kan have svært ved kontakt og socialt samspil med andre samt en dårlig sprogudvikling.
Ifølge tal fra Landspatientregisteret har 0,77 procent af den samlede befolkning en autismediagnose. Andelen er højere for børn. Her gælder det samme for 1,67 procent af alle børn mellem 0 og 17 år.
Med den rette hjælp bliver autister ofte bedre til at håndtere sociale situationer og kommunikation. Og jo tidligere der sættes ind, jo bedre bliver effekten.
Kilde: Psykiatrifonden, Socialstyrelsen og Autismeforeningen.
Hvordan autisme kommer til udtryk, er forskelligt fra person til person, men blandt børn er det ofte karakteriseret ved, at barnet kan have svært ved kontakt og socialt samspil med andre.
Det oplevede Charlotte Hylleberg, da Casper var til sin første træning med Sønderjyske Kidz for fem år siden.
- Han kom krybende ind i hallen og ville helst sidde langs væggen og se på de andre børn spille. Han var i sin egen lille boble, og vi kunne ikke komme i kontakt med ham, fortæller hun.
- I was good
I undersøgelsen fra Aalborg Universitet svarede forældrene, at deres børn primært går til idræt for at have det sjovt og for at være en del af et fællesskab.
Han er blevet en del af et sammenhold, hvor der ikke er nogen mobning, og hvor de voksne er opmærksomme på ham
Lene Møller, mor til Casper Møller
Dog viser resultaterne også, at forældrene vægter læringsperspektivet højt. Det gælder både børnenes mulighed for at øge deres selvværd og muligheden for at lære sociale færdigheder gennem idræt.
- Vi er med til at udvikle nogle børn, som ellers er blevet sat i mange bokse og kasser. Men her får de muligheden for at være del af noget større, siger Charlotte Hylleberg fra Sønderjyske Kidz og understreger, at fællesskabet derfor vejer tungere end fokus på selve konkurrencen og at vinde kampe.
Mandag efter mandag har hun de seneste fem år forsøgt at inkludere Casper Møller i boldspillet.
I dag er det lykkedes hende at få ham med på banen, og han er endda begyndt at tale et par ord med hende og de andre børn. Det er engelske gloser såsom ‘yup’, ‘no’ og ‘forget it’.
- Jeg tror faktisk, at Casper er en af dem, som har brug for fællesskabet med de andre børn for at åbne op, for i dag kommer han løbende ind i hallen og giver krammere og high fives. Det havde ingen forudset for seks år siden, siger Charlotte Hylleberg.
Der er håb forude
En undersøgelse viser, at børn og unge med fysiske handicap oplever færre barrierer mod at deltage i foreningsidræt i forhold til gruppen af børn og unge med psykiske og sociale handicap.
Resultatet tegner et billede af, at de mange initiativer, der i de seneste år er foretaget for at imødekomme de udfordringer, som børn med bevægelseshandicap kan opleve, har haft en positiv betydning. Imidlertid er der tilsyneladende store udfordringer hos gruppen af børn med psykiske og sociale handicap, hvor manglende viden hos trænere, oplevelser af, at der ikke er plads til børn med deres særlige behov, kombineret med egne vanskeligheder med at indgå i gruppeaktiviteter, er markant mere fremtrædende.
Undersøgelsen konkluderer, at mens det på den ene side er problematisk, at gruppen af børn og unge med psykiske og sociale handicap oplever begrænsninger i det omfang, de gør, er det omvendt positivt, at børn og unge med bevægelsesvanskeligheder ikke er begrænset i samme omfang. Det kan ifølge undersøgelsen indikere, at det historiske fokus, der har været på at skabe tilgængelige tiltag til gruppen med bevægelseshandicap, har haft en positiv betydning.
Forskerne bag undersøgelsen håber derfor, at man med et større fokus på at skabe flere inkluderende eller tilpassede tilbud til børn og unge med andre særlige behov vil være i stand til at nedbringe barrierernes betydning for disse børns idrætsdeltagelse.
Selvom Casper ikke selv sætter ord på sin udvikling og det, han har fået med fra Sønderjyske Kidz, ser hans mor en tydelig forskel.
- Han er blevet en del af et sammenhold, hvor der ikke er nogen mobning, og hvor de voksne er opmærksomme på ham, så han ikke bliver tromlet ned eller misforstået, siger Lene Møller.
Hun ser sin søns stolthed, når han scorer mål. Hun mærker sin egen stolthed, når han efter hver eneste træning nægter at køre hjem, før alle trænerne har fået et kram.
Og hun fortæller ham, hvor stolt hun er af ham, når han løber ind i hendes favn og siger ‘I was good’.
