Året der gik: Her er de største sportslige begivenheder i landsdelen

Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

OL-medaljer, PL-medaljer og store sejre i udlandet var noget af det, der fyldte i den syd- og sønderjyske sportsverden i 2021.

Med OL og EM på dansk grund var der lagt op til et specielt sportsår i 2021.

Forventningerne blev indfriet, og store følelser fik frit løb blandt atleterne og danskerne.

I vores landsdel kunne man også mærke glæden ved de store sejre - men også skuffelsen over nederlag.

Derfor ser vi tilbage på nogle af de største højdepunkter, som sportsåret 2021 har givet os sammen med tidligere sportsredaktør på Horsens Folkeblad, Tommy Poulsen, og forfatter og tidligere sportsjournalist på JydskeVestkysten, Kurt Lassen.

Anne-Marie Rindom

Én af de atleter, der kan se tilbage på et flot år, er Anne-Marie Rindom fra Horsens.

Et sandt drama udspillede sig, da hun vandt OL-guld i laser radial-disciplinen, hvilket satte en streg under, at hun kunne leve op til den favoritværdighed, som hun var blevet givet inden OL.

Før næstsidste race førte Anne-Marie Rindom og kunne tage guldet allerede her, men sådan gik det ikke for Rindom, der blev diskvalificeret.

- Det var dybt fascinerende, hvordan det lignede, hun tabte det hele, men hun lykkedes med at vende det hele tilbage til sin fordel og tage guldet til sidst. Jeg glemmer aldrig den dag, siger Tommy Poulsen, tidligere sportsjournalist på Horsens Folkeblad.

Den flotte præstation fik også hele Danmarks opmærksomhed, hvorfor horsensianeren var på de flestes læber - særligt i hjembyen.

Der var nemlig mødt 3.000 mennesker op i Horsens for at fejre hende.

- Anne-Marie Rindom er den største sportsudøver, vi har haft i Horsens, siden Thyge Petersen i 1924. Vi har ikke nogen og har aldrig haft nogen sportsudøver i Horsens, der er lige så seriøs som Anne-Marie Rindom. Hun ofrer hele sit liv til sejlsporten, siger Tommy Poulsen.

Rindom var også den eneste fra landsdelen, der lykkedes med at tage en medalje af karaten guld i Tokyo.

Derfor er hun også blevet nomineret til Årets Sportsnavn mellem 14 andre atleter. De er sidenhen blevet kortet ned til tre. Vinderen bliver fundet den 8. januar 2022.

Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Tobias Thorning Jørgensen

Parasport er sjældent den del af sportens verden, der får mest opmærksomhed.

Ikke desto mindre fik Tobias Thorning Jørgensen fra Christiansfeld en hel del opmærksomhed til de Paraolympiske Lege.

Det lykkedes nemlig dressurrytteren sammen med sin hest Jolene at vinde hele to PL-guldmedaljer i disciplinerne individuel dressur og kür - og så som debutant i PL-regi.

Det er sjældent set at en debutant sætter et så markant aftryk på et PL. 

- Med al repekt for andre store præstationer så skal Tobias Thorning Jørgensen være med på denne liste. Det kan der ikke være tvivl om. To gange PL-guld er jo kæmpe stort, og så som debutant, siger sportsforfatteren Kurt Lassen.

21-årige Tobias Thorning Jørgensen red første guldmedaljer hjem i individuel dressur i Grad III, eftersom han har muskelsvind.

Anden medalje blev sikret få dage efter i disciplinen kür, hvor han sammen med sin hest var i særklasse. Han satte sågar personlig rekord på 84,347 procent.

De to guldmedaljer betyder også, at Tobias Thorning Jørgensen topper verdensranglisten, er regerende europamester og er guldvinder ved de paralympiske lege.

Derfor blev hans også nomineret til Årets Sportsnavn, men er sidenhen blevet skåret fra, da feltet skulle barberes ned til tre kandidater.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Simon Kjær og de danske fodboldherrer

EM-semifinale, Christians Eriksens fald og første slutrunde på hjemmebane i Parken.

De danske fodboldherrer måtte igennem hele følelsesregistret i løbet af sommerens EM-slutrunde.

Med på holdet var flere spillere fra vores landsdel i form af Frederik Rønnow (Horsens), Jonas Lössl (Kolding), Martin Braithwaite (Esbjerg) og Simon Kjær (Lund).

Særligt sidstnævnte spillede en helt særlig figur i 2021, hvor han ikke kun er blevet hædret for sine fodboldpræstationer, men også for hans person og måde at gå forrest på.

- Hvis man skal pege én ud på landsholdet, så må det være Simon Kjær. Han har spillet en stor sæson og haft et kanon-år, hvor han har været et fundament for både AC Milan og det danske herrelandshold. Han har været en af de bedste forsvarsspillere i den italienske Serie A, så han er en topspiller, siger Kurt Lassen.

Et vidnesbyrd, på at den blonde forsvarsspiller har stået ud fra mængden, ses ved, at han først blev nomineret til Ballon D'or - fodboldens fineste individuelle pris. Den blev vundet af verdensstjernen Lionel Messi, mens Simon Kjær kom ind på en 18. plads.

Til prisuddelingen fik Simon Kjær også en hæderbevisning for sin måde at håndtere Christian Eriksens fald på. Inden da og lige siden har verden også sendt roser i retning af midtjyden.

Om landsholdsanførerens 2022 bliver lige så godt som 2021, må tiden vise, men Kjær starter året ud med at sidde på tribunerne. 

Han er nemlig blevet langtidsskadet og meldes ude resten af sæsonen af italienske medier, hvilket vil sige, at han er skadet til tidligst sommer.

Kjær kunne have trøstet sig med at blive Årets Sportsnavn, da han sammen med resten af landsholdet var nomineret til prisen, men de blev dog blev vejet for lette, da feltet skulle skæres til.

Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Kasper Asgreen

Hvis den gængse cykelfan ikke havde Kasper Asgreen på radaren, så fik de det i 2021.

Særligt den 4. april fik koldingenseren slået sit navn fast, da han snød alt og alle ved endagsklassikeren Flandern Rundt, som regnes som en af cykelsportens største endagsløb - et såkaldt monument.

- Det er en enestående præstation i cykelverdenen at vinde Flandern Rundt. At vinde store endagsløb i Belgien, som er cyklingens moderland så at sige, er det største, siger Kurt Lassen.

- At vinde Flandern er på linje med at vinde VM, Paris-Roubaix og andre store endagsløb i hårdhed og prestige. Der skal virkelig en motor til at vinde, og det har Asgreen. Det kan ikke lovprises nok. Heller ikke hans position og rolle hos Deceuninck-QuickStep. Han er en fænomenal cykelrytter, siger Kurt Lassen.

Kasper Asgreen kørte ind på opløbsstrækningen sammen med den hollandske mester og storfavorit Mathieu van der Poel, men det virkede ikke til at skræmme koldingenseren.

Knap 300 meter fra målstregen åbnede Asgreen sin spurt, og passerede målstregen først efter at have kørt 254,3 kilometer.

Det er første gang, at en dansker vinder endagsløbet, siden Rolf Sørensen gjorde det i 1997, hvilket også gør Asgreen til den anden danske nogensinde til at vinde Flandern Rundt. Det var dog ikke kun i udlandet, at Asgreen triumferede i 2021.

Asgreen kronede nemlig sæsonen af med at blive dansk mester i enkeltstart for tredje gang i karrieren.

Foto: Dirk Waem/AFP/Ritzau Scanpix

Henrik Møllgaard er ligesom vinen. Han bliver bedre og bedre med alderen.

Kurt Lassen, tidligere sportsjournalist, JydskeVestkysten

Håndboldherrerne

- Det er jo svært at se bort fra håndboldherrerne, når man både vinder VM-guld og får OL-sølv.

Så kort konstaterer tidligere sportsjournalist ved JydskeVestkysten, Kurt Lassen, det, når det kommer til de danske håndboldherrer.

Holdet har i mange år været en del af verdenstoppen, og 2021 blev et succesfyldt år med flere lokale spillere og profiler på holdet.

Med til at vinde både VM-guld og OL-sølv var Kevin Møller (Løgumkloster), Henrik Møllgaard (Gredstedbro) og Jacob Holm (Esbjerg).

Alle havde de en vigtig rolle at spille og en vigtig del i hæderen.

- Henrik Møllgaard er ligesom vinen. Han bliver bedre og bedre med alderen. Han er først og fremmest forsvarsgenerel for herrelandsholdet, og så han er sikkerheden selv. Han har det fulde overblik, så han er vigtig for landsholdet. Det er ikke kun i forsvaret, han er god, for han er en gennemført fantastisk håndboldspiller, siger Kurt Lassen.

I forsvarsenden kan man også finde målmanden Kevin Møller, der ikke altid nyder den spilletid, som han talent ellers tilsiger, at han burde få.

- Der er ingen tvivl om, at Nicklas Landin er førstemålmand, men Kevin Møller er en fantastisk andenmålmand at kunne sætte ind, hvis det ikke kører for Landin. Møller har en evne til at kunne nappe straffekast på stribe, hvis det skal være, siger Kurt Lassen.

I angrebsenden er der også et regionalt islæt at finde. Her huserer Jacob Holm, der for få sæsoner siden drog til Tyskland.

- Hvis man skulle give en traditionel pris til den spiller på landsholdspiller, der har udviklet sig mest, så ville den blive givet til Jacob Holm. Han har temposkift, gennembrudskraft, kreativitet, en god duelspiller og er bare en fantastisk playmaker og back. Han har stadig noget at bygge på, men der er ingen tvivl om, at han er fremtidens mand, siger Kurt Lassen.

Håndboldherrerne var - ligesom mange andre på denne liste - med på den oprindelige liste over kandidater til at vinde Årets Sportsnavn, men er også blevet skåret fra efterfølgende.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tema

Året der gik 2021

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com