Mødre dropper daginstitutionerne - vi kan gøre det bedre

De tre mødre har valgt at hjemmepasse deres børn med tilskud. Selvom de kun kan få tilskud i ét år, finder de løsninger, hvor de kan blive hjemme ved deres børn. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag kan man i de fleste kommuner få tilskud til at passe sine børn, men organisationen HJEM vil gerne have forbedret ordningen, så flere kan hjemmepasse. Lokalformand tror på, at det vil lette presset på daginstitutionerne.

På legestuen i Fredericia mødes de tre mødre med deres børn et par gange om ugen. 

De har det tilfælles, at de alle hjemmepasser deres børn i stedet for at aflevere dem i en daginstitution. 

-  Vi er deres primære omsorgspersoner. Vi kan fylde dem med kærlighed, nærvær og omsorg, når de har brug for det. Vi tror simpelthen bare på, at vi kan løfte opgaven bedre, end de kan i en institution, lyder det fra Luma Nørregaard, der er mor til Oscar på 4 år og Josefine på halvandet år.

Også Mette Boel og Maria Fogedgaard Christensen er enige i, at det vigtigste for dem er at være sammen med børnene, mens de er små. 

Hvis du skal nå minimumsnormeringerne med uddannet personale, så kan du enten oppe antallet af pædagoger eller nedbringe børnetallet. Der synes jeg, at hjemmepasning passer godt

Maria Fogedgaard Christensen, formand, HJEM Fredericia

De tror på, at det giver deres børn den bedste opvækst. 

- Det betyder rigtig meget for mig at være den, der er der for dem dagen lang, siger Mette Boel.

Tilliden til daginstitutionerne og normeringer er en medvirkende faktor hos Luma Nørregaard og Maria Fogedgaard Rasmussen. 

Sidstnævnte forsøgte at afprøve børnehaven ved at aflevere sine børn, men tog dem ud igen et halvt år efter på grund af for lidt personale. 

- Det var utrygt for os som familie, det var utrygt for vores børn og så blev vi enige om, at vi måtte finde en løsning, hvor vi kunne tage dem hjem igen og arbejde ved siden af, fortæller Maria Fogedgaard Christensen, der også er lokalformand for organisationen HJEM, der arbejder for at skabe bedre muligheder for hjemmepasning.

Hjemmepasning

  • Kommunerne bestemmer selv, om de vil give tilskud til hjemmepasning

  • Tilskuddet kan højest være 85 procent af tilskuddet til henholdsvis plads i vuggestue eller børnehave

  • Man kan højest modtage tilskuddet i ét år pr. barn

  • Man må ikke have lønindkomst ved siden af

    Kilde: Hjemmeforældrenes Landsorganisation og Vejle Kommune

Opgør med samfundsmodel

Tilskuddet til hjemmepasning er blevet kritiseret for at modarbejde kønsligestilling og at være dyrt for samfundet. Men den lokale formand for organisationen HJEM, Maria Fogedgaard Christensen, mener ikke, det er dyrere for samfundet. 

Hun savner, at omsorg har en værdi i regnemodellerne, og mener, at hun bidrager i højere grad til samfundet ved at hjemmepasse, end hvis hun sad på et kontor.

Jeg tror det er vigtigt, at det kun er et supplement. Vi har indrettet vores samfund sådan, at vi (kommunerne, red.) passer børnene

Martin Sikær (S), formand, børne- og familieudvalget, Vejle Kommune

Mulighederne for hjemmepasning er sådan i dag, at kommunerne selv kan vælge, om de vil give tilskud til hjemmepasning. De må maksimalt give et beløb svarende til 85 procent af tilskuddet til en plads i vuggestue eller børnehave. 

Tilskuddet gives maksimalt i ét enkelt år, og man må ikke have en indkomst ved siden af.

- Det, jeg laver, er mindst lige så vigtigt, som det, jeg kunne lave på arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke forstå, at vi skal hive fremmede ind fra gaden og give tilskud til, at de skal passe mit barn. Men hvis jeg selv ønsker at passe det, så må jeg ikke få nogen penge for det, siger Maria Fogedgaard Christensen.

Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og opdaterede tal fra Billund og Vejle Kommuner.

Bedre muligheder

Men samfundskontrakten om at lade sine børn passe i en daginstitution for at kunne arbejde og bidrage med skattekroner og produktion skal revideres, lyder det. 

I stedet for tror Luma Nørregaard og Maria Fogedgaard Christensen på, at man skal give mulighederne for at flere kan hjemmepasse. 

- Jeg synes, at det skal være landsdækkende, at man skal kunne gøre det i længere tid end i et år, og at man skal kunne have en lønindkomst ved siden af, siger Luma Nørregaard.

Lokalformanden for HJEM i Fredericia er enig i, at det er vigtigt for kvinder at bevare kontakten til arbejdsmarkedet. 

Hun peger også på, at hvis forholdene var så gode, at flere hjemmepassede, ville det, ud over gavn for børn og familie, også være en måde at tage presset af daginstitutionerne ved at mindske børnetallet.

- Hvis du skal nå minimumsnormeringerne med uddannet personale, så kan du enten oppe antallet af pædagoger eller nedbringe børnetallet. Der synes jeg, at hjemmepasning passer godt ind, siger Maria Fogedgaard Christensen.

Kun et supplement

I nabokommunen Vejle har de i sommeren 2022 besluttet at hæve tilskuddet til hjemmepasning for 0-2 årige til det maksimale, så man som borger i kommunen kan få 7.367 kroner.

Det, jeg laver, er mindst lige så vigtigt som det, jeg kunne lave på arbejdsmarkedet

Maria Fogedgaard Christensen, formand, HJEM Fredericia

Det gjorde man som respons på et massivt stigende børnetal, mens de fysiske rammer ikke kunne rumme alle børnene. 

- Vi var udfordret på pasningsgarantien i kommunen, og et af de håndtag, vi kunne trække på, var tilskuddet til hjemmepasning, fortæller Martin Sikær (S), der er formand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune. 

Han oplyser, at man på nuværende tidspunkt har godt 100 hjemmepassere med tilskud i kommunen. Han erkender, at pædagogmanglen er reel både nu og i fremtiden. 

Han tror dog modsat mødrene i Fredericia ikke på, at man skal øge antallet af hjemmepassere i større grad.

- Jeg tror, det er vigtigt, at det kun er et supplement. Vi har indrettet vores samfund sådan, at vi (kommunerne, red.) passer børnene. Jeg tror på den samfundsmodel, vi har og at vi skal kunne tilbyde pasning, siger Martin Sikær (S).

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com