Mødre dropper daginstitutionerne - vi kan gøre det bedre
I dag kan man i de fleste kommuner få tilskud til at passe sine børn, men organisationen HJEM vil gerne have forbedret ordningen, så flere kan hjemmepasse. Lokalformand tror på, at det vil lette presset på daginstitutionerne.
På legestuen i Fredericia mødes de tre mødre med deres børn et par gange om ugen.
De har det tilfælles, at de alle hjemmepasser deres børn i stedet for at aflevere dem i en daginstitution.
- Vi er deres primære omsorgspersoner. Vi kan fylde dem med kærlighed, nærvær og omsorg, når de har brug for det. Vi tror simpelthen bare på, at vi kan løfte opgaven bedre, end de kan i en institution, lyder det fra Luma Nørregaard, der er mor til Oscar på 4 år og Josefine på halvandet år.
Også Mette Boel og Maria Fogedgaard Christensen er enige i, at det vigtigste for dem er at være sammen med børnene, mens de er små.
Hvis du skal nå minimumsnormeringerne med uddannet personale, så kan du enten oppe antallet af pædagoger eller nedbringe børnetallet. Der synes jeg, at hjemmepasning passer godt
Maria Fogedgaard Christensen, formand, HJEM Fredericia
De tror på, at det giver deres børn den bedste opvækst.
- Det betyder rigtig meget for mig at være den, der er der for dem dagen lang, siger Mette Boel.
Tilliden til daginstitutionerne og normeringer er en medvirkende faktor hos Luma Nørregaard og Maria Fogedgaard Rasmussen.
Sidstnævnte forsøgte at afprøve børnehaven ved at aflevere sine børn, men tog dem ud igen et halvt år efter på grund af for lidt personale.
- Det var utrygt for os som familie, det var utrygt for vores børn og så blev vi enige om, at vi måtte finde en løsning, hvor vi kunne tage dem hjem igen og arbejde ved siden af, fortæller Maria Fogedgaard Christensen, der også er lokalformand for organisationen HJEM, der arbejder for at skabe bedre muligheder for hjemmepasning.
Hjemmepasning
Kommunerne bestemmer selv, om de vil give tilskud til hjemmepasning
Tilskuddet kan højest være 85 procent af tilskuddet til henholdsvis plads i vuggestue eller børnehave
Man kan højest modtage tilskuddet i ét år pr. barn
Man må ikke have lønindkomst ved siden af
Kilde: Hjemmeforældrenes Landsorganisation og Vejle Kommune
Opgør med samfundsmodel
Tilskuddet til hjemmepasning er blevet kritiseret for at modarbejde kønsligestilling og at være dyrt for samfundet. Men den lokale formand for organisationen HJEM, Maria Fogedgaard Christensen, mener ikke, det er dyrere for samfundet.
Hun savner, at omsorg har en værdi i regnemodellerne, og mener, at hun bidrager i højere grad til samfundet ved at hjemmepasse, end hvis hun sad på et kontor.
Jeg tror det er vigtigt, at det kun er et supplement. Vi har indrettet vores samfund sådan, at vi (kommunerne, red.) passer børnene
Martin Sikær (S), formand, børne- og familieudvalget, Vejle Kommune
Mulighederne for hjemmepasning er sådan i dag, at kommunerne selv kan vælge, om de vil give tilskud til hjemmepasning. De må maksimalt give et beløb svarende til 85 procent af tilskuddet til en plads i vuggestue eller børnehave.
Tilskuddet gives maksimalt i ét enkelt år, og man må ikke have en indkomst ved siden af.
- Det, jeg laver, er mindst lige så vigtigt, som det, jeg kunne lave på arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke forstå, at vi skal hive fremmede ind fra gaden og give tilskud til, at de skal passe mit barn. Men hvis jeg selv ønsker at passe det, så må jeg ikke få nogen penge for det, siger Maria Fogedgaard Christensen.
Antal hjemmepassede børn med tilskud og tilskud pr. kommune i kroner.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og opdaterede tal fra Billund og Vejle Kommuner.
Bedre muligheder
Men samfundskontrakten om at lade sine børn passe i en daginstitution for at kunne arbejde og bidrage med skattekroner og produktion skal revideres, lyder det.
I stedet for tror Luma Nørregaard og Maria Fogedgaard Christensen på, at man skal give mulighederne for at flere kan hjemmepasse.
- Jeg synes, at det skal være landsdækkende, at man skal kunne gøre det i længere tid end i et år, og at man skal kunne have en lønindkomst ved siden af, siger Luma Nørregaard.
Lokalformanden for HJEM i Fredericia er enig i, at det er vigtigt for kvinder at bevare kontakten til arbejdsmarkedet.
Hun peger også på, at hvis forholdene var så gode, at flere hjemmepassede, ville det, ud over gavn for børn og familie, også være en måde at tage presset af daginstitutionerne ved at mindske børnetallet.
- Hvis du skal nå minimumsnormeringerne med uddannet personale, så kan du enten oppe antallet af pædagoger eller nedbringe børnetallet. Der synes jeg, at hjemmepasning passer godt ind, siger Maria Fogedgaard Christensen.
Kun et supplement
I nabokommunen Vejle har de i sommeren 2022 besluttet at hæve tilskuddet til hjemmepasning for 0-2 årige til det maksimale, så man som borger i kommunen kan få 7.367 kroner.
Det, jeg laver, er mindst lige så vigtigt som det, jeg kunne lave på arbejdsmarkedet
Maria Fogedgaard Christensen, formand, HJEM Fredericia
Det gjorde man som respons på et massivt stigende børnetal, mens de fysiske rammer ikke kunne rumme alle børnene.
- Vi var udfordret på pasningsgarantien i kommunen, og et af de håndtag, vi kunne trække på, var tilskuddet til hjemmepasning, fortæller Martin Sikær (S), der er formand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune.
Han oplyser, at man på nuværende tidspunkt har godt 100 hjemmepassere med tilskud i kommunen. Han erkender, at pædagogmanglen er reel både nu og i fremtiden.
Han tror dog modsat mødrene i Fredericia ikke på, at man skal øge antallet af hjemmepassere i større grad.
- Jeg tror, det er vigtigt, at det kun er et supplement. Vi har indrettet vores samfund sådan, at vi (kommunerne, red.) passer børnene. Jeg tror på den samfundsmodel, vi har og at vi skal kunne tilbyde pasning, siger Martin Sikær (S).
