Sundhedsreform skal komme udkantsbyer til gode

Lægehuset i Ølgod. Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Regeringen præsenterede onsdag udspillet til en ny sundhedsreform, som blandt andet skal mindske lægemanglen i yderområderne. Det vil komme borgerne i Ølgod til gode.

Den nye sundhedsreform skal hjælpe udkantsbyer ved at lokke flere læger til yderområderne.

Det skal den gøre ved at give de praktiserende læger i yderområderne en økonomisk gulerod: de får færre patienter og samtidig et større honorar per patient.

Udsigten til flere læger glæder borgere i Ølgod, som sidste år mærkede en akut lægemangel.

I sommeren 2023 gik lægehuset i Ølgod konkurs, og der blev langt til den nærmeste læge.

- Det var ikke en rar tid. Når du har brug for en læge og skal ud at køre langt efter det, er det ikke særlig sjov, siger Leif Poulsen, der er formand for Ølgod Borgerforening og udviklingsrådet i Ølgod.

Ifølge ham har det stor betydning for udkantsbyer, at der er en læge tæt på.

Leif Poulsen er formand for Ølgod Borgerforening og udviklingsrådet i Ølgod. Foto: Josephine Maria Møller

Det bedste af det bedste

Samme oplevelse står Inga Andersen med. Hun boede også i Ølgod, da der ingen læger var.

- Hvis ikke man kunne få fat på en læge, så kunne man blive nødt til at ringe 112, hvor man så satte hele apparatet i gang med ambulancer. Det kunne have været løst uden, hvis det var en læge i nærheden, siger hun.

Lægehuset åbnede igen efter to ugers uvished, og i dag er der fire læger i lægehuset.

Det giver Inga Andersen en større tryghed.

Inga Andersen er pensionist og bor i Ølgod. Foto: Josephine Maria Møller

Ifølge formanden for borgerforeningen og udviklingsrådet i Ølgod vil den nye sundhedsreform komme borgerne i byen til gode.

- Der er ingen tvivl om, at kan vi få læger i Ølgod hele tiden, så er det det bedste af det bedste. Så at de vælger at investere i det er en stor, stor glæde, siger Leif Poulsen.

Fisk tæt på at forpurre redningsplaner for truet landsby

Udgivet

Borgerne i Fole har gennem flere år efterspurgt bedre sikring mod oversvømmelser. Nu er Haderslev Kommune klar med en plan.

Der er godt nyt på vej til Fole, der senest i juni blev ramt af massive oversvømmelser.

Politikerne i Haderslev Kommune har afsat 6.5 millioner kroner, der skal bruges på fem konkrete tiltag, så veje og huse ikke længere bliver oversvømmet.

Det glæder Asger Kristensen fra Fole Landbyråd.

Men han er samtidig bekymret for, at dele af projektet ender med at blive flere år forsinket, eller bliver droppet på grund af lovbestemte hensyn til naturen.

- Det er et seriøst stort problem for os, hvor beskyttelse af naturen kan blive vægtet højere end folks værdier og hverdag, siger Asger Kristensen.

Asger Kristensen håber at der snart kommer en løsning i Fole. Foto: Ole Møller, TV SYD

Beskyttet vandløb

En udvidelse af Fole Bæk, som løber gennem byen, er et af de tiltag som Haderslev Kommune gerne vil gennemføre for at forhindre flere oversvømmelser.

Men problemet er, at Fole Bæk er omfattet af en række restriktioner, fordi det er et følsomt naturområde.

Udfordringer omkring Fole Bæk

1. Den er omfattet af Naturbeskyttelseslovens paragraf tre om beskyttet natur.

2. Den er en del af udpegningsgrundlaget for et nærliggende Natura 2000 område.

3. Og så blev der i 2021 registreret de to fiskearter flodlampret og bæklampret i Fole Bæk.

- Det betyder, at vi skal have lov, og så skal der være en forståelse fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund for, at de tiltag vi vil lave er afbalanceret, så vi ikke bliver slæbt i en klagemyndighed, der kører os rundt i årevis, siger Carsten Leth Schmidt (SP), der er formand for Teknik- og Klimaudvalget i Haderslev Kommune.

Carsten Leth Schmidt er formand for Teknik- og Klimaudvalget i Haderslev Kommune. Foto: Ole Møller, TV SYD

Håber på en løsning

Ifølge referatet fra det seneste møde i Teknik- og Klimaudvalget i Haderslev Kommune har Miljø- og Fødevareklagenævnet på forhånd gjort det klart, at vandløbsprojekter, der har negativ effekt på Fole Bæk, ikke kan godkendes.

Derfor er Haderslev Kommune nu gået i dialog med Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforening for at se, om der kan findes en løsning.

- Vi håber og tror på, at det nok skal lykkes. Det kan jo vise sig, at vi kan finde frem til en måde, der er en fordel for naturen, siger Udvalgsformand Carsten Leth Schmidt.

Nogle af rørføringerne i bækken skal udvides, så mere vand kan strømme igennem. Foto: Ole Møller, TV SYD

Sportsfiskerforbund er kritiske

Men hverken borgerne eller Haderslev Kommune skal forvente, at der bliver givet tilladelse til at gennemføre alle tiltag.

Det fortæller Lars Brinch Thygesen, der er natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Her er de fem tiltag mod oversvømmelse i Fole

  • Der laves en kapacitetsudvidelse ved Stampemøllevej. Der sker ved at etablere nyt overløb og større rørledninger.

  • Broen over Fole Bæk ved Fole Vandværk bliver udskiftet, og der kommer et større rør i broen, så der løber mere vand igennem.

  • Der etableres et vådområde nord for Fole. Det skal forsinke afstrømningen til Fole Bæk.

  • Diget i den nordlige ende af Fole bliver hævet med en halv meter. Samtidig bliver det forlænget.

  • Det femte tiltag er udvidelse og uddybning af Fole Bæk. Den er ønsket af borgerne, men naturbeskyttelse kan altså gøre det vanskeligt.

Kilde: Haderslev Kommune.

Han har tidligere, sammen med embedsfolk fra Haderslev Kommune, været ude og se på forholdene i Fole.

- Det med at gøre bækken bredere og dybere, det er et no-go fra vores side. Man skal ikke forringe det liv, der er i bækken og det gør man, hvis man bare gør det større.

Natur- og miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund er kritisk overfor planer om at udvide Fole bæk. Foto: Ole Møller

- Fole bæk har stor betydning for Ribe Å, fordi der også er store mængder ørred og lakseyngel i bækken, fortæller Lars Brinch Thygesen.

Men det er jo borgerne i Fole, det går ud over, når der er oversvømmelse ?

- Ja, men man skal passe meget på med at ændre på biologien. Vandet skal løbe et sted hen og det kan komme til at gå ud over andre områder, hvor der er større værdier på spil end i Fole, siger Lars Brinch Thygesen.

Tålmodigheden er tyndslidt

Ifølge Asger Kristensen har borgerne i byen siden 2021 ventet på, at der kom en plan, og tålmodigheden den er ved at være væk.

- Vi skal kunne finde en løsning sammen, og det tror jeg godt, vi kan. Men der skal ske noget her og nu. Vi har brug for handling, og det skal gå hurtigt, siger han.

Tilbud til unge - Her er 20.000 kroner kvit og frit

Op til 20.000 kr. kan den unge ønske sig - og få hvis Jobcentrets rådgiver er enig. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Computer, cykel, kørekort... Unge på uddannelseshjælp, som har brug for en håndsrækning, kan få gratis økonomisk hjælp.

- Hvordan kan vi støtte de unge, der vil tage et selvstændigt ansvar for eget liv?

Spørgsmålet blev i dag besvaret af politikerne selv. Af de politikere, der sidder i Udvalget for Arbejdsmarked og Integration, i Varde Kommune.

Så nu kan nogle unge få et beløb kvit og frit - dog efter aftale med Jobcentrets rådgiver. Med pengene i hånden får den unge mulighed for at købe eller gøre noget, som Jobcentret normalt ikke bevilliger penge til.

Gode erfaringer

Ordningen hedder Ungebudgetter. I Århus kommune har man siden 2021 haft gode erfaringer med ungebudgetter.

Baseret på erfaringer fra Århus bliver ungebudgetterne typisk brugt på køb af:

·       Computer forud for uddannelsesstart

·       Cykel som transport til job eller uddannelse

·       Særlige selvbetalte kurser

·       Kørekort

·       Andet; Apple produkter til ordblindhed, psykologtimer

Erfaringen er, at den unge i Århus i gennemsnit har brugt 13.000 kroner. Ofte betyder det en hjælp til unge, der ikke har så stor forældreopbakning hjemmefra.

I Varde kommune kan den unge få op til 20.000 kroner. Formålet er, at de unge får en oplevelse af at tage et selvstændigt ansvar for eget voksenliv.

Der afsættes 100.000 kroner til en prøve med ungebudgetter i Jobcenter Varde.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com