Onsdag klokken 16.30 mødes Vejle Byråd og punkt syv på dagsordenen handler om lokalplaner for ti kolonihaveområder i Vejle Kommune. Det kan koste Ole Grünberger en stor del af hans hus.
Stormen har været undervejs et stykke tid. Faktisk siden 2017.
'I 2017-2018 blev der konstateret en række ulovlige forhold blandt andet i form af ulovlige byggerier', som der står i bilagene til byrådsmødet onsdag.
Bag det gemmer sig en årelang praksis, hvor nogle beboere i Vejles kolonihaver har bygget for store huse - meget for store huse. Og det har stået på i årtier ifølge kolonihavefolket.
- Jeg anede ikke, at jeg gjorde noget ulovligt. Jeg gik ned på kommunen, da jeg købte kolonihavehuset og spurgte ind til, hvad reglerne var. Her blev jeg mødt med svaret, at jeg kunne gøre, hvad jeg ville, fortalte Ole Grünberger midt i december.
Ole Grünberger har haft kolonihavehus i Borchsminde i Vejle i mere end syv år.
Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Derudover er der nogle af haveejerne, der bor i deres huse hele året rundt, og det må man ikke ifølge Kolonihaveloven.
Skal reglerne ikke overholdes?
- Jo, det skal de. Men kommunen er kommet her dagligt og gået rundt og kigget, og der er ingen, der har sagt noget, lyder det fra Ole Ole Grünberger, der har boet i sit kolonihavehus i syv år.
Men nu skal det altså ikke sejle længere. Nu skal der strammes op.
- I mange år er husene blevet større og større i nogle af haveforeningerne. Vi vil gerne have, at haveforeninger bliver ved med at være haveforeninger, fortæller Alex Vejby Nielsen, (A), næstformand i Teknisk Udvalg.
Det betyder, at Ole Grünberger, der har et samlet areal på 188 kvadratmeter under tag, måske kommer til at skulle rive noget af sit hus og assorterede bygninger ned.
Foruden et hus på 98 m2 har Ole Grünberger en garage på 54m2.
Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Ifølge den forestående lokalplan må haver, der er mindre end 300 kvadratmeter, højst have 50 kvadratmeter bebygget areal, deraf to små huse på højst ti kvadratmeter hver.
Haver, der er større end 300 kvadratmeter, må højst have 80 kvadratmeter under tag, heraf kan 30 kvadratmeter bruges til tre små bygninger. Her ryger Ole Grünbergers lille herregård gennem taget, hvis man må være tilladt en lille bygningsmetafor.
- Jeg må jo finde en løsning på det. Det ender jo med, at jeg må rive halvdelen af mit hjem ned, fortæller Ole Grünberger, der til al overflod også bor i sin have hele året.
Under høringsfasen, der varede det meste af 2023, blev det foreslået, at pensionister skulle have lov til at bo i deres haver hele året. Men det afviser forvaltningen i kommunen med, at det strider imod Kolonihavelovens paragraf 2 stk.4. Se hele loven her.
Kolonihaver i Vejle i sommertøj. Arkivbillede.
Med hensyn til husenes størrelse henviser beboerne til, at kommunen ikke har skredet ind i mange år - årtier er blevet nævnt. Men også det afviser forvaltningen.
- 'Der kan med lokalplanen ikke tages stilling til spørgsmålet om myndighedspassivitet', som det hedder i beslutningsforslaget til byrådsmødet. Læs hele lokalplanen her.
Det er min opfattelse, at vi skal gå i relativt store sko
Alex Vejby Nielsen, næstformand, (S), teknikudvalget, Vejle Kommune.
Men det er ikke som om, der ikke er blevet lyttet overhovedet. Nogle af reglerne om byggestørrelsen er blevet lempet. Kolonisterne må selv disponere over, hvor store eller hvor mange af de små huse, der skal være. Derudover vil drivhuse og legehuse ikke tælle med som bygninger.
Helårsophold er stadig ikke tilladt, men man kan undtagelsesvis overnatte i sin kolonihave i perioden mellem 1. marts og 30. september.
Hvad der nu skal ske står ikke ganske klart.
- Nu skal vi have en god snak i byrådet om, hvordan lokalplanerne skal håndhæves, når de er blevet vedtaget. I et par af haveforeningerne er der en del meget store overskridelser af reglerne. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Det handler også om brandsikkerhed. Samtidig er det min opfattelse, at vi skal gå i relativt store sko og være smidige i håndhævelsen, siger næstformand i teknisk udvalg, Alex Vejby Nielsen (A).
Kolonihaveforeningerne har hyret en advokat, men han vil ikke forholde sig til sagen, før der er noget mere konkret på bordet.
AMU SYD samler alle uddannelser i Kolding og lukker kursuscentret Snepsgård syd for Ribe.
Plastmageruddannelsen udfases grundet faldende interesse, men kurser inden for plast, herunder plastsvejsning, fortsætter i Kolding. Uddannelser inden for gartnerområdet flytter også til Kolding.
- Vi skal sikre en sund drift – både på uddannelser og bygninger. Og da interessen for at blive plastmager har været faldende gennem en årrække, er det besluttet ikke at optage flere elever fremover. Vi sørger selvfølgelig for, at de igangværende elever kan færdiggøre deres uddannelse,” fortæller Asbjørn Nielsen.
Tip os
Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?
Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk
Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.
Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.
Der vil forekomme få afskedigelser som følge af omstruktureringen. Samtidig justeres organisationen, så ansvaret for salg af kurser og uddannelser overgår til de enkelte uddannelseschefer, mens strategi, kommunikation og markedsføring samles i en stabsfunktion.
- Desværre kan vi ikke helt undgå afskedigelser, men der er tale om ganske få. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, men det er den rigtige beslutning, da vi skal sikre, at vi også står stærkt som uddannelsessted i fremtiden, siger Asbjørn Nielsen.
Snepsgård, en stor ejendom med værksteder, 63 hektar jord og et skolehjem med 80 værelser, sættes til salg. Nielsen forventer, at ejendommen vil være attraktiv på markedet.
Da han så mærkerne på sin søns hals efter kvælertaget, blev han bange
Da Mads' søn for anden gang blev forsøgt kvalt i skoletiden, slog det klik. For det er der ingen børn, der skal udsættes for, mener han.
Artiklen er opdateret klokken 10:49 med en kommentar fra den anden elevs far.
Når Mads Hagen er på arbejde, frygter han, at telefonen ringer.
Han frygter, at hans søn, Simon, endnu engang får taget kvælertag i skoletiden.
Sidste gang Mads blev ringet op, måtte han hente Simon med blå og røde mærker om halsen og en skjorte, der var revet op i kraven.
Når Mads fortæller, tager han hænderne op om halsen. Holder dem der et kort øjeblik, før han rømmer sig og siger:
- Jeg er far, så jeg skal blive ked af det. Jeg skal blive bekymret. Jeg skal blive bange, for det er der ingen mennesker, der skal opleve, siger Mads Hagen.
Foto: Helena Bendixen
Da Simon blev født for godt 14 år siden, fik han meningitis kort efter fødslen, og da det blev opdaget lidt sent, fik han en hjerneskade.
Til trods for at lægerne sagde, at han aldrig kom til at gå, er en af hans yndlingsaktiviteter i dag at spille fodbold. Og så smiler han på en måde, der ligner, at han venter på det helt rigtige øjeblik til at fortælle en joke.
Han er en dreng, der engang var glad for at skulle i skole.
Få minutter før går helt galt
Første gang Simon fik taget kvælertag af en klassekammerat, var i april 2024. Dengang blev Mads og hans kone kontaktet af skolens ledelse.
Familien blev spurgt, om de ville politianmelde, men valgte ikke at gøre det, da de troede på, at der kunne arbejdes med det pædagogisk.
Vold i skolen
15 procent af lærerne og børnehaveklasselederne oplever dagligt voldelige episoder/adfærd mellem elever i skolen, mens 34 procent oplever det ugentligt.
Kilde: Danmarks Lærerforening, 2024.
- Så selvom jeg er ked af det, og bange for at det sker igen, så er det den tilgang, som vi har. Og så tror vi på, at det ikke sker igen, siger Mads Hagen, der arbejder til dagligt som massør og behandler. Derudover stiller han op til kommunalvalget for Venstre næste år.
Simon går i en specialklasse på Alssund-Skolen. Derfor vidste familien også, at der kunne komme nogle udfordringer, men ikke i dette omfang.
Simon har altid været klar på eventyr. Privatfoto.
Fodbold i haven og et spil UNO er blandt yndlingsaktiviteterne. Privatfoto.
I familien er han kendt for sit smittende humør. Privatfoto.
30. august fik Mads en SMS fra sin kone omkring klokken 10.30.
Det var sket igen.
Fingremærkerne sad stadig plantet om Simons hals, da Mads ankom til skolen længe efter, han var blevet forsøgt kvalt.
Simons hals efter anden gang kan fik taget kvælertag i skolen. Privatfoto.
Billederne er taget hjemme i deres have efter de kom hjem fra skolen. Privatfoto.
- Det værste ved sådan noget her er jo, at vi snakker inden for få minutter. Så har det jo en konsekvens, som ikke kan rettes op igen, siger Mads Hagen.
Da Mads ikke selv har været til stede, har han kun fortællingen fra klasselæreren om, hvad der skete. Læreren fortalte, at de havde matematiktime og skulle dele klassen op i hold. Simon kom i samme gruppe som omtalte klassekammerat, og det, at han blev glad, udløste et eller andet ved den anden dreng, som tog fat i ham og forsøgte at kvæle ham, fortæller Mads.
Jeg er far, så jeg skal blive ked af det. Jeg skal blive bekymret. Jeg skal blive bange.
Mads Hagen
- Klasselæren skiller så drengene, så den værste konsekvens ikke er, at Simon dør af det her, siger Mads Hagen.
Når mandag morgen rammer?
Den formiddag valgte Mads at tage sin søn med hjem med det samme. Og så tænkte han egentlig, at skolen tog hånd om situationen.
- Så vi igen mandag morgen kan følge Simon i skole og vise, at skolen er et sikkert sted, og at han ikke skal være bange mere, siger Mads Hagen.
- Men der er ingen fra skolen, der kontakter os, siger Mads Hagen.
Efter talrige forsøg på at ringe til skolen, skrive på Aula til både skoleleder og viceskoleleder var der ingen, der tog kontakt til Mads eller hans kone.
Det kan skolen normalt gøre:
Under normale omstændigheder kan skolen gøre følgende hvis en elev bryder reglerne om god orden. Men det gælder kun hvis der allerede har været en forudgående samtale, påtale eller advarsel.
Eftersidning i op til en time.
Overførsel af eleven til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af skoledagen.
Omgående udelukkelse af eleven for resten af skoledagen.
Udelukkelse af eleven fra undervisningen i hele skoledage i op til 10 skoledage inden for samme skoleår.
Overflytning af eleven til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole.
Overflytning af eleven til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme skole.
Overflytning af eleven til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen.
Udskrivning af eleven på 10. klassetrin.
Kilde: Retsinformation, Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.
Skolerne kan ikke udskrive - altså smide en elev ud af skolen - uden aftale med barnets forældre, medmindre der er tale om særlig grov vold. Og i dette tilfælde har det ifølge skolens ledelse heller ikke været muligt, da der ikke er et andet lignende specialtilbud i kommunen, man kan sende barnet til.
Gennem en privat kontakt fik Mads fat i et direkte nummer til skolelederen søndag omkring klokken 17.30.
- Jeg spørger ind til, hvad der skal ske mandag morgen, men skolelederen fortæller, at hun ikke kan fortælle mig noget, da hun ikke kender til episoden. Helt grundlæggende får jeg af vide, at der ikke er nogen plan for, hvad der skal ske. Jeg er rystet, siger Mads Hagen.
Efter episoden i skolen snakkede de det igennem derhjemme, så Simon forhåbentlig igen kunne komme i skole.
Foto: Helena Bendixen
- Jeg havde nok en klar forventning om, at når noget så voldsomt sker gentagende gange, så reagerer man. Men det er måske lidt naivt, siger Mads Hagen.
Derfor valgte de også at politianmelde episoden i håbet om, at det så ville blive taget alvorligt, og så beholdte de Simon hjemme fra skole mandag morgen.
Han skulle ikke stå ansigt til ansigt med den, der fredag havde forsøgt at kvæle ham.
Alle bliver gidsler
I dagene efter præsenterede skolen en handleplan, der udmundede i, at man delte klassen i to, så drengene ikke var sammen i timerne, men kunne møde hinanden på gangene og når de ellers skulle bevæge sig rundt på skolen før og efter timerne.
- Jeg er ikke enig i beslutningen. Jeg er bekymret. Jeg har angst over, at det her er den løsning, de vælger. Og jeg er overhovedet ikke enig i, at det er den rigtige måde at gøre det her på, siger Mads Hagen.
Jeg synes, det er ærgerligt, at man på den måde tager alle som gidsel i det her. Lærerne bliver gidsler, og de andre elever bliver skilt ad.
Mads Hagen
Mads nåede til et punkt, hvor det hele blev for meget. Efter flere henvendelser til skolelederen og Sønderborg Kommunes Skolechef, Simone de Lemos, tog han kontakt til direktør for børn, uddannelse og sundhed Nicolai Dupont Heidemann.
Der blev derefter indkaldt til et nyt møde med skolen, der mundede ud i en ny handleplan.
Skærpede regler for at sikre ro og orden i folkeskolen
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har nu lagt op til otte justeringer af ordensbekendtgørelsen, der skal give skolerne bedre sanktionsmuligheder.
Bedre beskyttelse af elever, ansatte eller andre, der er påvirket af andre elevers dårlige opførsel: Der skal være større hensyn til de elever ansatte eller andre, som bliver negativt påvirket af andre elevers opførsel.
Skoletjeneste - elever hjælper med oprydning ifm. eftersidning: Elever kan blive bedt om at hjælpe med oprydning eller lignende, således at der anvises en konkret vej til at genoprette skaden på fællesskabet.
Udelukkelse fra undervisning: En elev kan blive udelukket fra undervisningen mere end to gange om året, hvis skolelederen vurderer, det er nødvendigt. Dog stadig kun mellem 7-10 dage,
Akutindsats med hurtig hjælp: Hvis en elev har behov for en øjeblikkelig indsats, kan der hurtigt sættes en specialpædagogisk indsats i gang.
Øget fleksibilitet ved overflyttelse af en elev til en anden skole: Det bliver lettere at flytte en elev til en anden skole, hvis det er nødvendigt. Dette sker med inddragelse af kommunalbestyrelsen.
Fokus på digital adfærd: Det bliver tydeligere, at ordensbekendtgørelsen også kan benyttes ved dårlig opførsel og krænkelser online over for andre elever eller skolens personale. For eksempel ifm. mobning på sociale medier.
Forældrene skal tage deres del af ansvaret: Skolen kan give forældre konkrete opgaver eller stille krav, der skal hjælpe deres barn med at forbedre sin opførsel i skolen.
Præcisering af SFO'ens rolle: Det tydeliggøres, at SFO’en i åbningstiden kan tages i brug ifm. iværksættelse af foranstaltninger.
- Forandringen blev den, at Simon skal være i den ene ende af skolen og den anden elev i den anden ende af skolen, så der skulle være komplet adskillelse, siger Mads Hagen.
Foto: Helena Bendixen
- Simon bliver mødt uden foran hovedindgangen og bliver fragtet ind gennem skolen. Han må ikke bevæge sig frit rundt på skolen mere. Han har altid en voksenovervågning på sig, vil jeg kalde det. Og jeg synes ikke det kan være rigtigt, at ofret endnu engang bliver et offer, siger Mads Hagen.
Og til trods for en lovningen om adskillelse af elever, så blev det ikke overholdet tre ud af de fem efterfølgende gange, Mads selv vælger at aflevere Simon i klassen, fortæller han.
- Jeg synes, det er ærgerligt, at man på den måde tager alle som gidsel i det her. Lærerne bliver gidsler og eleverne de andre elever bliver skilt ad, siger Mads Hagen.
- Et andet er jo også at frihedsberøve Simon sin ret til at bevæge sig stille og roligt rundt på skolen ligesom alle andre børn, siger Mads Hagen.
Håbede på mere
TV SYD har været i kontakt med faren til den anden dreng, der bekræfter, at de to kvælningsforsøg har fundet sted. Ligesom Mads Hagen mener han, at det er skolen og kommunen, der håndterer situationen forkert ved ikke at adskille eleverne. Ligesom Mads Hagen ville han også ønske, at det var muligt, at de to drenge ikke skulle gå i det samme tilbud.
TV SYD har kontaktet Alssund-Skolens skoleleder, Iben Vind-Hansen, og Sønderborg Kommunes Skolechef, Simone de Lemons, samt Direktør for Børn, Unge og Sundhed, Nicolai Dupont Heidemann.
Vi ville gerne spørge skolens ledelse ind til selve håndteringen af sagen og det, som Mads oplever som brudte aftaler og fejlfyldt håndtering af sagen. Ingen har valgt at stille op til et interview.
Skolechef Simone de Lemons har derimod sendt et skriftligt svar til redaktionen.
"Vi kan ikke gå ind i den konkrete sag, fordi det er en personsag. Men til sagen kan vi fortælle helt overordnet, at der selvfølgelig er taget hånd om eleverne og iværksat forskellige tiltag."
I forhold til Mads' ønske om en bedre adskillelse af eleverne, svarer Simone de Lemons, at det ikke er muligt at rykke nogen af eleverne på en anden skole i kommunen, da der ikke er et andet lignende specialtilbud i Sønderborg Kommune.
Det fulde skriftlige svar fra Skolechef Simone de Lemons.
- Om du er normalt eller handicappet burde være fuldstændig ligegyldig i i den her sag. Man kan sige, at FN's Handicapkonvention siger det meget tydeligt, at der skal være lige mellem normalområdet og handicap. Derfor forstår jeg heller ikke, at man ikke kan gøre mere, siger Mads Hagen.
I forbindelse med vores research har redaktionen også kontaktet Syd- og Sønderjyllands Politi angående politianmeldelsen.
Først herefter har politiet taget kontakt til Mads Hagen og familien.
"Vi tager sager om vold alvorligt og den aktuelle sag er under efterforskning. Vi tager normalt hurtigt kontakt med de forurettede i denne type sager. Det er ikke sket i denne sag, men vi har i dag været i kontakt med familien og er i dialog med dem om sagen." - Vicepolitiinspektør Henning Marcussen, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Familien har nu fået en fast kontaktperson hos politiet, og sagen er stadig under efterforskning.
- Jeg havde håbet, at det var blevet taget mere alvorligt. Det her, er der ingen børn, der skal opleve, når de går i skole, siger Mads Hagen.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
