Nedrivning af bro spærrer motorvej i weekenden
En bro over motorvejen mellem Vejle og Hedensted skal rives ned.
Derfor bliver motorvejen spærret i begge retninger lørdag den 22. juni klokken 17 frem til søndag den 23. juni klokken 9 mellem afkørsel 58 Hedensted og 59 Hornstrup .
Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Projektchef ved Vejdirektoratet, John Kjærsgaard slår fast, at det er nødvendigt at spærre for alt trafik på strækningen.
- Det er aldrig sjovt, når vi er nødt til at spærre en motorvej, men når så store maskiner skal i gang med at bryde tonstunge betonelementer ned, er der ikke andet at gøre, udtaler han på Vejdirektoratets hjemmeside.
Hjemmeværnet kommer til at hjælpe med håndteringen af den omdirigerede trafik.
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDYvMDYvbnktcnV0ZS11bmRlci1uZWRyaXZlbHNlLWFmLWJyby5wbmc=/ny-rute-under-nedrivelse-af-bro.png?fm=jpg&w=576&h=375&s=009bebfaa0caf7f058de53f445b31b20)