En lang række ting træder i kraft i dag – få overblikket her

Af Emma Klinker Stephensen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det vrimler med nye regler og love, der er trådt i kraft fra mandag. Blandt andet på taxi-, kniv- og energiområdet.

Mandag den 1. juli holder mange danskere nok sommerferie. Men andre steder står hverdagen ikke stille.

Dagen i dag er nemlig dagen, hvor en masse nyt bliver indført. Blandt andet en ny en ny taxilov, knivlov og arbejdstidslov, men også nye regler for beklædningen hos et kendt flyselskab.

Få overblikket her.

Indsættelse af børneagenter

Børn og unge ned til 15-årsalderen skal undersøge, om forretninger sælger cigaretter, snus og alkohol til dem. Viser det sig, at de mindreårige kan købe varerne, så kan det give store bøder til købmændene.

Børneagenterne, som detailbranchen kalder dem, er indsat af Sikkerhedsstyrelsen. Tiltaget har ifølge DR vakt ramaskrig blandt landets købmænd.

Jannick Nytoft, der er direktør i De Samvirkende Købmænd, kalder det ”et retspolitisk skred” til DR.

Dansk Erhverv er enige og bruger samme formulering.

Nye regler for e-cigaretter

Fra mandag må man hverken indføre, fremstille, forarbejde, besidde, købe eller sælge ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Forbuddet skal forhindre, at børn og unge bliver introduceret til produkterne, der også kaldes puff bars. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forbuddet skal forhindre, at børn og unge bliver introduceret til produkterne, der også kaldes puff bars.

- De nye forbud skulle gerne gøre det meget sværere for børn og unge at få fat i de nikotinholdige engangs-e-cigaretter med smag af for eksempel melon, blåbær eller tutti frutti, siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Overtræder du et af de nye forbud for ulovlige e-cigaretprodukter, vil du som udgangspunkt blive meldt til politiet, ligesom du risikerer at få en bøde.

Begrænsning af Ozempic

Fremover må diabetikere, der får midlet Ozempic, kun få udleveret tre pakker – altså tre penne med midlet – på apoteket ad gangen.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Beslutningen er taget for at mindske risikoen for svindel med medicintilskud og videresalg af receptpligtig medicin.

SAS-ansatte må vise tatoveringer

Fra mandag må alle ansatte i flyselskabet SAS "stolt vise deres tatoveringer frem" og gå i sneakers, når de har uniformen på.

Det skriver flyselskabet på Facebook. Det sker – skriver SAS – som led i at skabe et moderne og inkluderende miljø for alle.

- Ved at gå endnu længere i at omfavne individualitet og komfort blandt vores personale, sigter vi efter (...) at sikre, at alle føler sig værdsat og velkomne, står der.

Ny knivlov

Fra 1. juli er straffen for at bære kniv på et offentligt sted øget, og det kan nu koste 10.000 kroner at overtræde det.

Det er tre gange mere end det niveau, der hidtil har været, hvor det har kostet 3000 kroner.

Dertil vil en andengangsforseelse give 14 dages ubetinget fængsel, hvilket er en fordobling af det tidligere niveau. Tredje gang, man bliver taget i at forbryde sig mod loven, får man 40 dages fængsel, som er tilsvarende det hidtidige niveau.

Lovændringen er en del af Bandepakke IV.

Ny taxilov

Reglerne for taxikørsel på en række mindre danske øer sættes fri. Det betyder, at man på Bågø, Endelave, Hjarnø og Orø må køre med betalende passagerer uden krav modsat andre steder i landet.

Det har været muligt for kommuner at ansøge om fritagelse for taxiloven for øer, der er mindre end Bornholm. Flere ansøgninger om at blive fritaget fra taxiloven er ved at blive behandlet.

Dansk Person Transport, brancheforeningen for bus- og taxivognmænd, er ifølge Ritzau ikke begejstret. Forklaringen er, at man ikke ved, om chaufføren er straffet, eller hvilket helbred vedkommende har.

Ny lov om arbejdstid

Arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid som en del af en ændring af arbejdstidsloven, der nu er trådt i kraft.

Ifølge en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet sker det for at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.

Arbejdsgiveren skal selv finde en metode til at foretage registreringen.

Derudover er der også trådt en række andre ting i kraft – blandt andet en ny lov om, at kriminalitetstruede unge må tage et lommepengejob, og nye regler for det lovpligtige energisyn for store virksomheder.

Ferie til vands er storfavorit blandt danskere

Udgivet

Danskernes interesse for lystbådeferie er stigende. TV SYD mødte tre familier på lystbådehavnen i Juelsminde.

Det meste af sommeren tilbringer Klaus Jørgensen fra Horsens i sin Beneteau Antenes 30s.

- Når jeg sejler ud på vandet og kaster anker, kobler jeg fuldstændig fra, det er ren afslapning, fortæller Klaus Jørgensen.

Flere og flere danskere vælger ligesom Klaus Jørgensen at holde ferie til søs. Det viser tal fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). Under Corona-pandemien eksploderede antallet af overnatninger i danske lystbådehavne og nåede over én million, og selvom tallet er faldet lidt igen, ligger antallet stadig højere end før pandemien.

Klaus Jørgensen valgte en motorbåd, fordi han synes, udsynet til vandet indenfor er bedre i sådan en - og fordi konen ikke ville have en båd med sejl.

Sønderborg Lystbådehavn, Juelsminde Havn og Marina og Kolding Lysebådehavn, som er de største lystbådehavne i Syd- og Sønderjylland, oplever også et stigende antal gæster. I 2014 var der eksempelvis 883 både, der lagde til for natten i Kolding Lystbådehavn, og i 2023 var det tal steget til 1.845.

Et hus på vandet

Det er Klaus Jørgensens fjerde sommer som bådejer. Han købte båd i 2020, da hans forældre solgte deres båd, som han havde sejlet i. Han var ikke i tvivl om, at han måtte have sin egen, og det er også blevet til en del sejlads.

Sidste år sejlede han og hustruen 50 timer og tilbragte 63 nætter om bord på båden. Det ved han helt nøjagtigt, fordi han fører logbog.

- Det er tusind gange dejligere at være her om sommeren end hjemme i vores lejlighed. Når vejret er godt, sejler vi ud, og når det ikke er vejr til det, fungerer vores båd som et fyldende sommerhus, forklarer Klaus Jørgensen.

Skyerne hænger mørke og tunge over lystbådehavnen i Juelsminde, men det afholder ikke sejlere fra at holde ferie i deres båd.

Båden ligger fast i Juelsminde Havn og Marina sammen med godt og vel 550 andre sejlbåde. Det er så mange både, der er plads til i lystbådehavnen, og alle pladserne er udlejet.

- Interessen er så stor, at vi overvejer at udvide havnen med flere bådpladser, fortæller havnefoged på Juelsminde Havn og Marina, Knud Madsen.

Liv på bådene

Selv på en dag, hvor skyerne dækker solen og vinden rusker i masterne på sejlbådene, befinder flere sejlere sig i deres både på Juelsminde Havn og Marina.

Pladsen er knap på en Gibsea, når man er fire mennesker og en hund ombord, men det er en del af charmen, synes familien Kannengaard-Kjær.

Søren Kannengaard og Terese Kjær tilbringer hver sommer et par uger på vandet i deres Gibsea fra 1984 sammen med deres to børn August og Oskar på 12 år. Søren Kannengaard har sejlet hele livet og vil gerne give sine børn de samme oplevelser på vandet, som han selv har fået.

- Det er en helt anden måde at opleve vores land på fra kystsiden, og der er en ro og langsommelighed over det at sejle frem for at køre, som skaber en særlig kvalitetstid for os som familie, fortæller Søren Kannengaard.

Thorkil Møller Hansen har sejlet siden han var ti år. Hvis Hanne Skåning ville være sammen med ham, måtte hun med om bord, og hun nyder også at være på vandet.

I en anden båd sidder ægteparret Hanne Skåning og Thorkil Møller Hansen. Deres Finnsailer 34 fra 1979 er deres båd nummer 16. De sejlede ud fra Randers Havn for to uger siden og vender først hjem igen midt i august.

- Der er mange, der spørger os, hvad vi laver, når vi er på båden. Vi laver ingenting. Vi holder fri på en anden måde, end når vi er derhjemme, fortæller Hanne Skåning.

Den 34 fod lange Finnsailer fra 1979 er Thorkil Møller Hansens 16. bad.

Det hele værd

Om en uge sejler Klaus Jørgensen og hans kone ud fra Juelsminde med kursen mod det sydfynske øhav i fjorten dage. Mens der ikke er nogen krav til sejleren af en sejlbåd under 15 meter, så er det et krav, at føreren af en motorbåd har duelighedsbevis eller speedbådscertifikat. Den del har Klaus Jørgensen for længst i hus.

- Det er ikke specielt vanskeligt at sejle, der er bare meget arbejde ved det, siger Klaus Jørgensen.

Hvert år ligger Søren Kannengaard og Terese Kjær og deres to drenge fra Egelev til i Juelsminde som en del af turen på deres havferie.

Det meste arbejde forud for en rejse foregår i foråret. Her går der syv dages fuldtidsarbejde med at bundmale, polerer, skifte reservedele og se til motorens tilstand. Det meste kan Klaus Jørgensen klare selv, og resten betaler han sig fra.

Det er ikke en helt billig omgang at være bådejer. Klaus Jørgensen vil ikke oplyse de konkrete priser. Men én ting er prisen på båden ved køb, derudover kommer leje af bådplads, reservedele, forsikring og brændstof.

Men oplevelserne på vandet og i de danske havne vil Klaus Jørgensen ikke være foruden.

Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud

Udgivet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.

Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.

Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.

Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.

Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.

Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:

Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik

I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.

I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.

Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024

Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682

Kilde: Danmarks Statistik

De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.

For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.

Top-tre over indvandrere pr kommune

Aabenraa

Tyskland 4,078

Rumænien 752

Syrien 608

Billund

Rumænien 559

Polen 415

Ukraine 389

Esbjerg

Polen 1,202

Ukraine 964

Bosnien-Hercegovina 925

Fanø

Tyskland 105

Bosnien-Hercegovina 25

Ukraine 19

Hedensted

Polen 907

Rumænien 504

Syrien 361

Horsens

Polen 1,991

Rumænien 1,648

Syrien 1,293

Haderslev

Tyskland 1,058

Rumænien 894

Syrien 815

Kolding

Bosnien-Hercegovina 1,240

Syrien 1,029

Polen 919

Sønderborg

Tyskland 2,792

Syrien 1,005

Polen 665

Tønder

Tyskland 1,751

Rumænien 643

Ukraine 604

Varde

Rumænien 999

Ukraine 740

Polen 613

Vejen

Rumænien 1,078

Polen 774

Ukraine 736

Vejle

Polen 2,330

Syrien 1,515

Rumænien 1,186

Fredericia

Syrien 837

Polen 540

Rumænien 524

Kilde: Danmarks Statistik

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com