- Jeg når lige at tænke, at det her går galt. Og det gør det så også.

Det var en helt almindelig mandag eftermiddag som så mange andre, da Ole Meldgaard fra Vejle var på vej hjem fra sit arbejde som salgskonsulent en efterårsdag i 2019.

Trafikken var tung, og der var mange lastbiler på motorvejen. Ole Meldgaard passerede en nyere afkørsel, der næsten lige var åbnet. Han kiggede ud mod den gennem højre siderude i det, der føltes som et øjeblik.

Derfor registrerede han ikke, at trafikken holdt bomstille længere foran ham.

Med 125 kilometer i timen blev 200 meter pludselig til 20 meter, og Ole Meldgaard bragede ind i en stillestående lastbil foran ham. Hans bil blev kastet fra højre spor, forbi venstre spor og helt over i midterrabatten.

- Det føles som om, at lastbilen kommer flyvende ind i mig. Men det er mig, der flyver ind i den, siger han.

Glaskårene fløj rundt i bilen og ramte Oles ansigt. Han lukkede munden.

- Det brag og den larm, der kommer, når du rammer en lastbil med 125 kilometer i timen... Det var skrækkeligt. Og lige pludselig stod det hele stille. Så var der ingenting, fortæller Ole Meldgaard.

Lettelse og chok

Hans næste tanke var, at han skulle skynde sig ud af bilen. Han væltede ud i rabatten og fik øje på lastbilchaufføren, der var på vej hen til ham.

Lettelsen i lastbilschaufførens ansigt er et billede, Ole aldrig har glemt. Det bekræftede ham i, at den var god nok: Han var i live.

- Jeg havde ondt forskellige steder og blødte fra hovedet og armene, men følte ellers ikke, at der var sket noget.

- Men da jeg ser bilen udefra, så kan jeg godt se, at det var voldsomt. Der bliver jeg virkelig chokeret. Det er nok der, det går op for mig, hvad der er sket. Jeg går i chok, siger Ole Meldgaard.

Kan ske for alle

Til Oles held havde lastbilen en gaffeltruck siddende bagerst på anhængeren, og den truck forhindrede, at hans bil blev kilet ind under lastbilen.

- Havde den ikke haft den gaffeltruck, så var min bil fortsat ind under, og jeg var blevet delt i to. Og så var jeg død, siger han.

Ole Meldgaard er en erfaren bilist, der på daværende tidspunkt kørte omkring 90.000 kilometer om året i sit arbejde som salgskonsulent.

Han fortæller sin historie igen knap fem år senere for at advare andre mod, at det kan ske for alle.

- Jeg har altid følt, at jeg har styr på det. Men jeg var chokeret over, hvor store kræfter, der er på spil, når sådan noget sker. Og hvor galt, det kan gå, når man er uopmærksom i ganske få sekunder, siger han.

- Hvorfor er det, at det går galt?

- Det går galt, fordi jeg er en skovl. Jeg troede, at jeg havde styr på det, men det går galt, fordi jeg kigger ud af min højre siderude i for lang tid.

- Der er en årsag til, at forruden er den største rude i en bil. Det er den, man skal kigge ud af, og ikke alle mulige andre steder.

Heldet er brugt op

Ole Meldgaard siger, at det lige så vel kunne have været noget andet, der havde distraheret ham - en telefon, et stykke papir eller den touchskærm, som mange biler efterhånden har placeret i midten af bilen med gps, telefon og andet, og som hurtigt kan komme til at stjæle opmærksomheden.

- Jeg har ikke været bedre end alle andre. Men jeg må konstatere, at jeg er blevet bedre nu til at holde fokus og køre bil, når jeg kører bil. For jeg ved, at jeg ikke vil prøve det her igen, og mit held er opbrugt, siger han.

Ole gik forholdsvis uskadt fra ulykken med piskesmæld og hjernerystelse. Men mentalt har ulykken sat spor, der aldrig går væk.

- Det vil altid sidde i mig. Jeg kører stadigvæk tit forbi strækningen, og hver eneste gang sender jeg en venlig tanke til dem, der holdt hånden over mig den dag, siger Ole Meldgaard.