Børnefamilier leger sig til viden frem for at rejse på ferie

Familien Clausen fra Skjern består af mor Lene, far Heine, Noah på 11 år og Maya på fire år. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Vejle Kommune er museer gratis. Det gælder også Økolariet, som tiltrækker lokale og gæster fra store dele af Jylland.

Familien Clausen fra Skjern har taget turen til Vejle kun for at besøge Økolariet. De er draget af en ganske gratis oplevelse, selvom turen dertil varer over én time.

- Det er bestemt køreturen værd. Det er super godt lavet, børnene er nysgerrige, og der er mange sjove informationer og indtryk, siger Heine Clausen.

TV SYD Sommertour uge 29

Her kan du møde TV SYD's Sommertour i uge 29:

Mandag: Glad Zoo, Lintrup

Tirsdag: Kongernes Jelling

Onsdag: Ødsted Festival

Torsdag: UDSENDELSE UDGÅR

Fredag: Grøn Koncert, Kolding

Det er første gang familien er på besøg. De stødte på Økolariet, da forældrene søgte på gratis aktiviteter med børn.

- Det er vildt, at der overhovedet er noget, der er gratis, og anmeldelserne her så gode ud. Jeg kan ikke komme i tanke om, at vi har samme slags gratis tilbud tættere på os. Det er nok mere naturoplevelser, siger Lene Clausen.

Mor og søn fanger fisk i fjorden. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Økolariet er et gratis oplevelses- og videnscenter målrettet børn med fokus på bæredygtigt klima. Gennem sanselige indtryk kan både børn og voksne blive klogere på forskellige træsorter og blade, hvordan kloaksystemet fungerer, og hvorfor plastik i havet er dårligt for miljøet.

På Økolariet kan børn bytte et stykke legetøj med et andet barns aflagte legetøj. Fire-årige Maya Clausen er ved at udvælge sit nye stykke legetøj. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

I løbet af skolernes seks sommerferieuger besøger cirka 20.000 gæster Økolariet. Det blev i 2003 bygget med tanke på, at der nok ville komme omkring 35.000 gæster om året. Det årlige besøgstal ligger nu på omkring 100.000 gæster.

- Man kan lege sig til viden, og man kan være sammen om det i familien. Og så er klima noget, der fylder rigtig meget også i skolerne, som vi også har besøg af, siger Pernille Kjølholt, der er leder af Økolariet.

Seks-årige Matilde Berg fra Vejle placerer forskelligt affald i den korrekte skraldespand ved at trykke på knappen ovenpå.

Affaldssortering

Et andet sted på Økolariet er en anden familie i fuld gang med at sortere affald.

- Madaffald, hvilken skraldespand skal det i, spørger Anja Berg sin seks-årige datter Matilde.

Hun svarer ved at trykke på en grøn knap, der sidder ovenpå en skraldespand. Den lyser grønt, når hånden rammer knappen og indikerer, at affaldet blev sorteret korrekt.

Alt, hvad man kan røre ved, trykke på og høre fascinerer Matilde Berg. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Mor og datter bor i Vejle og besøger af og til det gratis oplevelsescenter. Også her i sommerferien, som de i år holder hjemme i Danmark.

- Det er helt fantastisk sted og godt til børn. Matilde æder det råt, og nu er hun nået en alder, hvor hun også forstår mere af det, der formidles, siger Anja Berg.

- Jeg elsker det, siger Matilde Berg.

Matilde Berg er optaget af en skattejagt, som Økolariet har arrangeret for sommerens gæster. De skal finde skjulte sommerfugle i centeret. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Museer frem for andet

Det er Vejle Kommune, der står bag Økolariet. De har besluttet, at der skal være gratis adgang. Også Vejlemuseerne, som er en samling museer i byen, har gratis adgang.

- Kultur skal være tilgængeligt for alle, og børn og unge skal have mulighed for at kende deres kulturarv. For at få så mange som muligt ind, har vi valgt, at det skal være gratis, for det handler om dannelse, siger Dan Arnløv (C), der er formand for kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune.

Når man scanner varen, kommer der oplysninger om sortering af produktet ved affald. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Hvorfor de gratis oplevelser lige netop gælder museer og oplevelsescenter frem for eksempelvis gratis adgang til svømmehallen er en politisk beslutning.

- I princippet kunne det godt være omvendt. Men det er også et spørgsmål om omkostninger, og i sidste ende er det kultur, der binder os sammen som mennesker, siger kulturformanden.

På Økolariets nederste etage er der lavet et kloaksystem, som fører gæsterne tæt på rotter og toiletskyl. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Hoppeborg og skattejagt

Anja Berg sætter pris på, at der findes gratis tilbud i kommunen for børnefamilier. Men hun har også andre ønsker til aktiviteter, kommunen kunne tilbyde.

- Man kunne godt udnytte byens parker mere her i sommerferien og for eksempel arrangere en skattejagt eller sætte en hoppeborg op. Det ville vi i hvert fald benytte os af, hvis det var der, siger en iderig Anja Berg.

Mor vinder over datteren i kryds og bolle. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Sådanne ønsker er ikke lige på trapperne, men det er naturligvis noget politikerne gerne hører om.

- Det kunne sagtens lyde spændende, og vi har også allerede arrangeret en række gratis aktiviteter for børn, der er spredt ud over året, lyder det fra borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen (V).

Noah Clausen prøver kræfter med et talende træ. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Familien Clausen er blevet færdige med at udforske oplevelsescenteret for denne gang. Men det er ikke sidste gang, de tager bilen fra Skjern til Vejle.

- Vi kommer helt klart tilbage hertil, siger Heine Clausen.

Kirkens fyr skal have den sidste olie

Kirkegængere og medarbejdere har frosset i Underup Kirke, fordi oliefyret ikke kunne varme kirken ordentlig op. Derfor har menighedsrådsformand Helle Tiphede Snedker og kirkeværge Keld Illemann længe arbejdet for at udskifte olie med el og dermed også spare penge og CO2. Foto: Troels Sørensen
Udgivet

Mange kirker og præstegårde varmes op med olie, og det er besværligt at udskifte med grønnere varmekilder. Der kan spares store mængder af CO2 med udskiftningen.

Du har sikkert prøvet at sidde på en bænk i kirken og fryse. Helt ind i knoglerne.

Men Guds Hus kan blive varmere - og grønnere. Sådan bliver det fra årsskiftet i Underup Kirke ved Brædstrup, hvor oliefyret nu udskiftes med elvarme.

Vores præst har haft kolde tæer i kirken

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Vi har haft 16 grader i kirken og i de rigtigt hårde vintre helt ned til 11 grader. Så har folk jo ikke lyst til at komme i kirke, og det går også ud over medarbejderne. Vores organist har ikke kunnet holde varmen, når han skulle sidde og spille, og vores præst har haft kolde tæer i kirken, siger Helle Tiphede Snedker, som er formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

9900 tons CO2

Nu kommer der varme i sæderne, og samtidig sparer menighedsrådet penge og tjekker ind i klimakampen.

Andre må meget gerne følge Underup Kirkes eksempel ifølge Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder fra Folkekirkens Grønne Omstilling.

- Der står mellem 500 og 600 oliefyr i danske kirker og præstegårde med mere, og der kan spares 9900 tons CO2 om året, hvis man skifter dem alle sammen ud med grønnere energikilder. Samtidig tjener investeringerne sig hjem på længere sigt. Desuden håber vi, at hvis den lokale kirke foretager de ændringer, så kan det inspirere borgerne til at gøre det samme, siger Jesper Rønn Kristiansen.

App giver varmen

Kirken holdes lukket indtil nytår, for skiftet fra olie til el er meget omfattende. Men hvor man hidtil har skullet tænde oliefyret en dag før, hvis der skulle være bryllup eller begravelse i kirken, så bliver det meget mere fleksibelt med el.

Så det lønner sig, også hvis man kigger ind i fremtiden, mener Keld Illemann, som er kirkeværge i Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Graveren vil have en app, hvor hun kan lægge gudstjenester ind. Hun skal bare trykke på nogle knapper, og så kommer der varme på. Udskiftningen betyder jo også, at kirken bliver tørret lidt mere ud, og så holder den forhåbentlig i længere tid, siger Keld Illemann.

Plant en skov

Menighedsrådet vil også gerne være grønnere på andre områder.

- Vi har blandt andet talt om at plante noget skov på vores jord for at spare CO2 og bidrage til biodiversiteten. På vores kirkegårde kan vi plante stauder i stedet for at købe afskårne blomster fra Afrika, og vi kan måske droppe pyntegran, siger Helle Tiphede Snedker.

Grøn omstilling er en forholdsvis ny opgave for menighedsrådene. Det er også et tema op til menighedsrådsvalget tirsdag den 17. september.

Hvis man vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Jeg tænker da, at hvis man gerne vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted at gøre det, siger Helle Tiphede Snedker.

13-årig pige ramt af skud fra softgunpistol ved asylcenter

Foto: Finn Grahndin
Udgivet

I søndags foregik to voldsepisoder ved AsylSyd i Skærbæk, hvor flere personer var til stede.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om to voldsepisoder ved asylcentret i Skærbæk, hvor flere beboere søndag aften blev udsat for skud med plastikkugler fra en softgunpistol.

En 13-årig pige, der bor på AsylSyd, blev ramt af kuglerne, men er ikke kommet alvorligt til skade.

Fuldstændig uacceptabelt

Niels Bøgskov Frederiksen, der er asylchef for asylcenteret i Skærbæk, fortæller, at pigen stod ude foran asylcenteret sammen med andre beboere, da hændelsen fandt sted.

- Det her er mennesker, som kommer fra et krigshærget land. Så de er selvfølgelig alle sammen blevet tilbudt hjælp af medarbejderne og krisehjælp, siger han.

Han er rystet over hændelsen og kalder den fuldstændig uacceptabel.

Det skaber utryghed og usikkerhed både blandt beboerne og blandt medarbejderne.

- Jeg er enormt trist over, at sådan nogle ting kan ske. Og at man på den måde, uanset hvad der er gået forud af hændelser i Skærbæk, kan finde på med våben at lave sådan noget over for beboerne på et flygtningecenter, siger Niels Bøgskov Frederiksen.

Han vil dog ikke spekulere i, om hændelsen er en reaktion på tidligere problemer omkring asylcenteret.

Vicepolitiinspektør i Syd- og Sønderjyllands Politi, Henning Marcussen, oplyser, at de tidligere problemer er med i politiets overvejelser i efterforskningen.

Politiet efterlyser gerningsmænd

Politiet har endnu ikke fundet frem til gerningsmændene, men leder efter to yngre mænd, der under episoden var iklædt mørkt tøj på en rød knallert.

Dog kan politiet ikke udelukke, at der kan være tale om flere gerningsmænd.

Derfor eftersøger politiet vidner i forbindelse med sagen.

- Vi tager sagen meget alvorligt og efterforsker nu for at finde frem til gerningsmændene. Derudover samarbejder vi med Tønder Kommune og Asyl Syd om at sikre trygheden for beboerne på centeret, siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen.

Politiet har øget patruljering i byen og vil være til stede med den mobile politistation ved krydset Storegade/Kirkevej i Skærbæk torsdag fra klokken 14 til 16 og igen fredag fra klokken 13 til 16.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com