Kirkens fyr skal have den sidste olie
Mange kirker og præstegårde varmes op med olie, og det er besværligt at udskifte med grønnere varmekilder. Der kan spares store mængder af CO2 med udskiftningen.
Du har sikkert prøvet at sidde på en bænk i kirken og fryse. Helt ind i knoglerne.
Men Guds Hus kan blive varmere - og grønnere. Sådan bliver det fra årsskiftet i Underup Kirke ved Brædstrup, hvor oliefyret nu udskiftes med elvarme.
Vores præst har haft kolde tæer i kirken
Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Vi har haft 16 grader i kirken og i de rigtigt hårde vintre helt ned til 11 grader. Så har folk jo ikke lyst til at komme i kirke, og det går også ud over medarbejderne. Vores organist har ikke kunnet holde varmen, når han skulle sidde og spille, og vores præst har haft kolde tæer i kirken, siger Helle Tiphede Snedker, som er formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
9900 tons CO2
Nu kommer der varme i sæderne, og samtidig sparer menighedsrådet penge og tjekker ind i klimakampen.
Andre må meget gerne følge Underup Kirkes eksempel ifølge Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder fra Folkekirkens Grønne Omstilling.
- Der står mellem 500 og 600 oliefyr i danske kirker og præstegårde med mere, og der kan spares 9900 tons CO2 om året, hvis man skifter dem alle sammen ud med grønnere energikilder. Samtidig tjener investeringerne sig hjem på længere sigt. Desuden håber vi, at hvis den lokale kirke foretager de ændringer, så kan det inspirere borgerne til at gøre det samme, siger Jesper Rønn Kristiansen.
App giver varmen
Kirken holdes lukket indtil nytår, for skiftet fra olie til el er meget omfattende. Men hvor man hidtil har skullet tænde oliefyret en dag før, hvis der skulle være bryllup eller begravelse i kirken, så bliver det meget mere fleksibelt med el.
Så det lønner sig, også hvis man kigger ind i fremtiden, mener Keld Illemann, som er kirkeværge i Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Graveren vil have en app, hvor hun kan lægge gudstjenester ind. Hun skal bare trykke på nogle knapper, og så kommer der varme på. Udskiftningen betyder jo også, at kirken bliver tørret lidt mere ud, og så holder den forhåbentlig i længere tid, siger Keld Illemann.
Plant en skov
Menighedsrådet vil også gerne være grønnere på andre områder.
- Vi har blandt andet talt om at plante noget skov på vores jord for at spare CO2 og bidrage til biodiversiteten. På vores kirkegårde kan vi plante stauder i stedet for at købe afskårne blomster fra Afrika, og vi kan måske droppe pyntegran, siger Helle Tiphede Snedker.
Grøn omstilling er en forholdsvis ny opgave for menighedsrådene. Det er også et tema op til menighedsrådsvalget tirsdag den 17. september.
Hvis man vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted
Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Jeg tænker da, at hvis man gerne vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted at gøre det, siger Helle Tiphede Snedker.