Alle har en vigtig opgave før nytårsnat - også dig som ikke skal fyre af

Nytårsdøgnet er årets travleste for brandvæsenet. Særligt i år hvor vejrudsigten forudser kraftig blæst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Uanset om du har garagen fuld af krudt eller afskyr de farvestrålende brag, har vi alle en vigtig opgave, inden klokken slår tolv nytårsnat.

Frisk vind til kuling. Stedvis med vindstød op til hård eller stormende kuling. Vejrudsigten for nytårsaften- og nat forudser kraftig blæst i sådan en grad, at beredskabschef hos Vejle Brandvæsen, Thomas Dietz, har en skærpet opfordring til alle.

Uanset om du i disse dage bedst er kendt under aliasset 'Krudtkongen', eller om du bander raketter, batterier og endda knaldperler langt væk, så har beredskabschefen en vigtig besked til dig:

- Med udsigten til kraftigt blæsevejr er det særligt vigtigt at få ryddet op, inden det går løs med fyrværkeriet. Spørg dig selv: Hvor kan en raket flyve hen og antænde? I garagen og carporten? Eller på terrassen eller altan? Sørg for at fjerne alle brandbare ting, forklarer Thomas Dietz og tilføjer:

- Måske ligger havehynderne stadig fremme, eller der er bunker med visne blade i haven. Begge dele kan risikere at antænde, hvis en raket kommer uheldigt afsted i et vindstød.

Undgå brand til nytår

For at skabe tryghed omkring din private bolig og minimere risikoen for brand, kan du følge syv gode råd fra Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen til en brandsikker nytårsaften:

  • Luk og lås døre til garage og skur.

  • Flyt affaldscontainere og lignende indendørs, hvis det er muligt.

  • Hvis ikke du har plads indenfor, så placér affaldscontainere i god afstand fra bygninger, luk låget og lås dem om muligt.

  • Fjern brændbart materiale fra carport, altan, kælderskakt og lignende.

  • Benyt kun godkendt fyrværkeri, og overhold sikkerhedsafstanden, der skal fremgå af fyrværkeriet.

  • Husk dobbelt afstand i vindens retning.

  • Brug fyrværkeriet, som det er tiltænkt, og hvor det er tiltænkt – og hold afstand.

Er du i tvivl?

Hos Vejle Brandvæsen er nytåret altid lig med fare for en ekstra travl aften og nat. Derfor har de som tidligere år kaldt seks mand ekstra på arbejde, så de i Vejle Kommune har 35 mennesker på arbejde samt en ekstra indsatsleder på vagt.

Rådet er, at hvis du er i tvivl, om du skal fyre af, så lad være og gem krudtet til næste år

Thomas Dietz, beredskabschef, Vejle Brandvæsen

På grund af udsigterne til kraftigt blæsevejr, forklarer beredskabschefen, at han og kollegerne den 31. januar vil revurdere bemandingen i forhold til vejret.

- Vejrudsigten kan ændre sig mange gange, så ved middagstid i morgen gør vi op, om det er nødvendigt at kalde yderligere ind, siger Thomas Dietz og kalder vejrudsigten nytårsaften for en 'dårlig cocktail'.

- Mange faktorer er i spil. Blæst og fyrværkeri er en dårlig cocktail, og kombineret med den nye, korte frist for affyring i år, opfordrer jeg til, at man overvejer meget nøje, om man absolut skal fyre af.

Ændrede regler for affyring

Den tilladte periode for affyring af fyrværkeri har tidligere været seks dage fra den 27. december og frem, men nu er perioden blevet indskrænket til to dage.

Dermed er det kun lovligt at affyre fyrværkeri 31. december og 1. januar.

Thomas Dietz understreger, at han ikke ønsker at piske en stemning op, men at han med sin opfordring håber at kunne hjælpe Syd- og Sønderjyderne til at forebygge og undgå ulykker.

- Rådet er, at hvis du er i tvivl, om du skal fyre af, så lad være og gem krudtet til næste år, siger han.

Hjælp din nabo med sikkerheden

Insisterer din indre krudtkonge til trods for advarslerne på at farvelægge midnatshimlen, lyder den generelle opfordring, at du i tætbebyggede områder skal holde 10 meters afstand, når du fyrer af.

I blæsevejr skal den afstand øges betragteligt, og det samme gælder i områder med skov eller i nærheden af huse med med let antændeligt tag såsom stråtækt, understreger Thomas Dietz.

Jeg synes godt, man må gå hen og opfordre folk til at holde større afstand

Jens Mølgaard, beredskabschef, Sydvestjysk Brandvæsen

Netop huse med stråtækt er særlig udbredt på Fanø, hvor Jens Mølgaard, som beredskabschef hos Sydvestjysk Brandvæsen, også har en opfordring til borgerne.

- Man skal ikke stå midt i et sommerhusområde med stråtækt og fyre af. På Fanø er der god tradition for at søge ned mod stranden og havnen for at passe på de bevaringsværdige huse, siger han og pointerer, at den normale afstand på 200 meter skal fordobles i år, da en raket i blæsevejr kan tage en forkert drejning.

Man må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en bygning med let antændeligt tag - for eksempel stråtag. I år er den afstand fordoblet på grund af vejrforholdene. Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Burde man ikke forbyde fyrværkeri i år, nu hvor vejrudsigten forudser kraftig bæst?

- Jeg er ikke tilhænger af forbud, for jeg tror på, at hvis vi passer på hinanden og ikke gør noget dumt, så skal det nok gå, svarer beredskabschef hos Sydvestjysk Brandvæsen og kommer med en opfordring:

- I år skal vi udvise den yderste forsigtighed og hjælpe hinanden til at huske sikkerheden. Jeg synes godt, man må gå hen og opfordre folk til at holde større afstand, til at huske sikkerhedsbrillen og til at bruge et rigtigt raketstativ i stedet for ølflasken.

Sag om livsfarligt børnearbejde understreger, hvorfor ny lov er så vigtig

Der er tale om eternittaget på denne bygning, som indeholder asbest og ikke er fjernet efter reglerne. Foto: TV 2
Udgivet

Årsskiftet betyder, at der er kommet strammere regler for håndteringen af asbest, og det er vigtigt, siger beskæftigelsesministeren.

Sagen fra Sønderborg Kommune, hvor unge drenge udførte asbestarbejde uden nogen form for værnemidler, understreger, hvorfor det giver mening af stramme asbestreglerne.

Det siger beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), i en pressemeddelelse.

- Asbest kan være livsfarligt. Derfor er det afgørende, at asbest bliver håndteret med den største forsigtighed. Alligevel har der den seneste tid været for mange eksempler på, at asbest er blevet håndteret dybt uforsvarligt. Værst var eksemplet fra Sønderjylland, hvor en virksomhed helt vanvittigt havde hyret børn til at nedrive asbest. Det viser tydeligt, at autorisationskravet er et vigtigt skridt i kampen mod ulovligt asbestarbejde, siger ministeren.

Folketinget vedtog i foråret 2024, at det fra årsskiftet kun er autoriserede professionelle, der må håndtere asbest. Det er derfor ikke længere lovligt for private at udføre asbestarbejde.

Siden den 1. juli har 268 virksomheder opnået autorisation, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Det er Arbejdstilsynet, der fremover vil kontrollere, om virksomhederne, der nedriver asbest, har den nødvendige autorisation.

Overtrædelse af kravet om autorisation giver en bøde på 30.000 kroner, men afhængig af den enkelte sags grovhed kan bøden være højere.

Tema

Asbestsagen

Vejles borgere kan takke særligt tiltag for, at det ikke gik værre nytårsdag

Udgivet

Onsdagens voldsomme vandmasser blev aldrig lige så alvorlig som frygtet.

Selvom vandmasserne i de første timer af 2025 var store, så flød Vejles gader ikke over i lige så høj grad, som det var tilfældet ved den store oversvømmelse i september 2024.

Og det kan Vejles borgere takke de nye klimatiltag, der er gjort siden oktober, for.

Det oplyser højtvandsvagt i Vejle Kommune, Annette Bonde, der er en af tre vagter, der året rundt holder øje med vandstanden i og omkring Vejle.

- Siden september har vi været i gang med at udrette de skarpe sving i omløbsåen i byen. De skarpe sving ved kommunens administrationsbygning blev lavet i 1990'erne, men de har forsinket vandet. Det er dejligt, at det har virket, for ellers havde der været oversvømmelse onsdag, siger hun.

Annette Bonde er højtvandsvagt i Vejle Kommune. Foto: TV 2

Arbejdet med de skarpe sving forventes afsluttet engang i løbet af foråret, og så skal der etableres et såkaldt sandfang i omløbsåen, så den sand, der føres med vandmasserne, bliver fanget og ikke stopper åen til.

Kørepladerne blev 30. september lagt ud, så gravearbejdet i Omløbsåen i Byparken i Vejle kunne begynde. Foto: Søren Peschardt, (S), fmd. Klima-, Natur- og Miljøudvalget

I Grejsdalen sidder en vandmåler, som måler, hvor meget vand, der er på vej mod Vejle midtby.

Tidligere har Vejle Kommune sagt, at hvis den registrerer over 15 kubikmeter vand i sekundet, så er en oversvømmelse i midtbyen uundgåelig.

Oprensning af omløbsåen i Vejle. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD

Onsdag viste måleren 16 kubikmeter, men oversvømmelsen udeblev.

Og det glæder Annette Bonde, at arbejdet med omløbsåen tilsyneladende har virket.

Kan I så allerede nu sige, hvor den nye grænse ligger?

- Vi har i hvert fald kunnet klare de 16 kubikmeter nu, og det håber vi også, at vi kan en anden gang. Men naturen ændrer sig jo hele tiden, så man kan ikke altid regne med tal. Den her gang kunne vi tage 16 kubikmeter, og det er vi glade for, siger Annette Bonde.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com