Pige på hospitalet efter vred bilist bremsede op foran studentervogn

M
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En gårdejer blev onsdag sur over larmen fra en studentervogn, der skræmte hans heste. Derfor tog han sagen i egen hånd.

Opdatering: Artiklen er opdateret med Heidi Nielsens udlægning af hændelsesforløbet. Heidi Nielsen er gift med Morten Nielsen.

Stemningen var i top på studentervognen, hvor 30 elever fra Grindsted Gymnasiums 3.A. onsdag eftermiddag befandt sig. På anden og sidste studenterkørsel, resterede kun få stop. Men midt i dansen bemærkede Liv Søkilde Bendixen en sølvgrå Citroën overhale dem.

- Bilen kommer i høj fart op på siden af studentervognen. Jeg tænkte, det var mærkeligt i et sving på en lille vej. Næste sekund ligger vi alle ned, fortæller den 20-årige student til TV SYD.

Studentervognen var på vej ud af Hovborg ad Høllundvej, da personbilen overhalede. Herfra kørte den direkte ind foran vognen, for dernæst at lave en hård opbremsning, hvilket studentervognen derfor også gjorde. Sådan beretter både Liv Søkilde Bendixen og chaufføren fra Eventtrucks ApS, Søren Therkildsen.

Liv Søkilde Bendixen i midten af billedet. Foto: Liv Søkilde Bendixen

Ifølge Søren Therkildsen var han uden mulighed for at nå at bremse. Det resulterede i, at studentervognen ramte bilen med omkring 35 kilometer i timen.

På ladet af studentervognen væltede alle studenterne rundt, hvilket betød, at flere slog hovederne. Én passager slog sig så meget, at hun måtte bringes til hospitalet.

- Alle i vognen falder rundt, efter de lige havde stået og danset. En af mine klassekammerater besvimer. Da vi træder vi ud af lastbilen, er der mange der græder og er chokerede, fortæller Liv Søkilde Bendixen.

Studenten der besvimede blev efterfølgende bragt til Esbjerg Sygehus, hvor hun senere på aftenen blev udskrevet. Hun fik en kraftig hjernerystelse og er mærket af slag på kroppen.

Ambulancen ankommet i Hovborg for at bringe en student til Esbjerg Sygehus.

Ud af den sølvgrå Citroën trådte en mand, der, ifølge Søren Therkildsen og Liv Søkilde Bendixen, i en hård tone skældte studentervognens passagerer ud:

- Det her kan I lære, fordi I er kørt forbi mine heste og gjorde dem bange med jeres fløjter og larm.

Det hændelsesforløb er føreren af personbilen dog ikke enig i.

"Har ikke ondt af føreren af studentervognen"

Manden i bilen var Morten Nielsen, og han fortæller, at tingene er foregået anderledes end fremlagt.

Han var i færd med at vaske en hest sammen sin kone og deres to børn på gården mellem Hovborg og Glejbjerg, da han i det fjerne hørte musikken fra en studentervogn. Da den passerede marken og gården, trak chaufføren, ifølge ham og hans kone, i hornet. Noget han ser som en del af en generel problematisk adfærd.

- De kører for hurtigt og larmende forbi børn og dyr, og det er mangel på respekt, som jeg reagerer på, siger Morten Nielsen til TV SYD.

- Helt ude ved vejen står en hoppe med et føl. Man kan også se stalden med vores køer. Man er ikke i tvivl om, at der er dyr på ejendommen, siger Heidi Nielsen, der også overværede episoden.

Heidi Nielsen fortæller, at de fjernede børnene fra ponyen, da de hørte studenterne nærme sig, men at den blev skræmt og urolig af lastbilens horn.

Herefter kørte Morten Nielsen efter studentervognen. Han overhaler lastbilen i et 'normalt tempo', og da han var 100 meter foran den tændte han katastrofeblinket. Derefter lod han bilen sænke tempo i frigear, men pludseligt rammer studentervognen bilen, til stort chok for Morten Nielsen. Han mener ikke, at Søren Therkildsen var opmærksom.

Både Citroën og studentervogn led skader efter sammenstødet.

Da de begge steg ud, forklarede Morten Nielsen, sin utilfredshed med Søren Therkildsens ageren, da han passerede gården.

- Jeg har ikke ondt af chaufføren (red. Søren Therkildsen), som han har ageret. Jeg har det dog meget skidt med, at der er en der har slået sig, og er meget glad for, at hun ikke er kommet slemmere til skade, forklarer Morten Nielsen.

Må studentervogne ikke larme?

- Jeg siger ikke, at de ikke må larme, men de var ikke inde i byen. De må gerne have en fest, men dyr og børn bliver bange for lyde, de ikke er vant til, siger Morten Nielsen.

Søren Therkildsen genkender ikke fremlægningen om hverken at have brugt hornet ved forbikørslen, eller at Morten Nielsen bremsede, som han gjorde.

Har du trukket i hornet eller kørt ekstra langsomt forbi gården?

- Nej, han kørte lige ind foran og bremsede hårdt op. Jeg har ikke trukket i hornet, det er kun noget jeg gør inde i byen. Jeg bruger generelt ikke hornet i nærheden af børn eller dyr.

Har I larmet eller opført jer ekstra provokerende, da I kørte forbi gården og hesten?

- Nej, overhovedet ikke. Ingen larmede mere end normalt på turen, og det tog maksimalt 10 sekunder at passere dem, fortæller Liv Søkilde Bendixen.

Efterforskning venter

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen onsdag kl. 15:31. Der venter fortsat videre efterforskning, hvorfor ingen personer er sigtet i skrivende stund, fortæller Søren Rønnov, Vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efterforskningen skal fastlægge, om der er tale om en forsætlig eller 'uheldig' opbremsning samt tale med vidner.

Straffen for forseelsen er uvis, forklarer Søren Rønnov, da der kan være tale om både en færdselsforseelse, hvilket kan munde ud i bøde og/eller betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet. Dog kan der også blive tale om en straffelovsovertrædelse, hvis mennesker er bragt i fare. Her kan potentielt straffes med fængselsstraf. Dette er dog for tidligt at konstatere endnu, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Hos både Søren Therkildsen og kvinden, der måtte forbi sygehuset, Biak Tha Hnem Bawi Tlung, ønskes en straf for, hvad de mener var overlagt.

- Jeg håber, at han bliver straffet hårdt. Han har ikke kun skabt skader, men også berøvet os oplevelsen af den sidste studenterkørsel. Det var traumatisk for alle, og det er ikke fair, siger hun.

Søren Therkildsen (th.), har kørt studentervogne i to år. Foto: Søren Therkildsen

Søren Therkildsen mener også, at det var en strafbar handling.

- Det var vanvidskørsel, han kunne bare have stoppet os på en anden måde.

Studenterkørslen kunne ikke reddes

Da situationen havde lagt sig, kørte cirka halvdelen af studenterne videre, trods smerter og flad stemning.

- Vi havde omkring syv stop tilbage. 14 af os tager med videre til det næste stop, hvor vi får isposer på. Vi prøvede, men festen var død, og flere sprang fra, siger Liv Søkilde Bendixen.

Torsdag har klassekammeraterne kommunikeret på besked, hvor flere fortæller, at de fortsat er chokerede og uforstående over for reaktionen.

Chikane mod studenterkørsler er dog en sjælden hændelse. Ifølge Claus Wilson Jørgensen, ejer af Eventtrucks ApS, der kørte studenterkørslen, opleves primært god stemning. Det er første gang, i de seks år han har ejet virksomheden, at sådan noget sker.

Vicepolitiinspektør Søren Rønnov stemmer i.

- Som leder af politiet husker jeg ikke, at der har været chikane mod studenterkørsler. Når det sker her, ser vi dog på det med stor alvor.

Grænselandet og mindretallet bliver glemt i nyt reformudspil, mener flere politikere

Regeringen præsenterede 18. september deres nye reformudspil, der blandt andet skal sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til en. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Regeringen vil flytte det grænseoverskridende samarbejde fra regionen til kommunerne. – Det ødelægger det, vi har været årtier om at opbygge, lyder kritikken.

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform møder nu kritik fra uventet kant.

Gennemføres udspillet, som det står nu, så vil det gå ud over det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og den tyske nabodelstat Slesvig-Holsten, mener politiske kræfter på begge sider af grænsen.

Regeringen har i udspillet beskrevet, hvordan samarbejdet skal flyttes fra regionen ud til kommunerne, som et led i at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne, men det ville være fatalt for alt det arbejde, som regionen ellers laver i grænselandet, mener blandt andre Slesvigsk Parti.

- Regeringen er på vej til at ødelægge et velfungerende samarbejde, som vi har brugt årtier på at opbygge. Hvis ansvaret for dette komplekse samarbejde flyttes fra Region Syddanmark til de mange kommuner i regionen, vil strukturen falde fra hinanden, siger formand for Slesvigsk Parti Rainer Naujeck.

Regeringen har glemt det kulturelle samarbejde

I dag samarbejder Region Syddanmark med den tyske delstat om blandt andet udvikling af den kollektive trafik på tværs af grænsen, klimahandleplaner, samarbejde om nye teknologier inden for sundhed, uddannelse og forskellige kulturprojekter, der skal styrke sammenholdet tværs over grænsen.

Med regeringens udspil, viser politikerne, ifølge Rainer Naujeck, at de ikke ved nok om landsdelens specielle kulturelle sammenhold.

- Det viser, at de ikke har forstået grænselandet, og det samarbejde vi har hernede, fortæller han.

Han bliver bakket op af Sydslesvigsk Vælgerforening, der ikke mener, at kommunerne er gearet til at varetage opgaverne, som regionen i dag løfter.

- Mindretallenes interesser overses fuldstændig i denne reform. Vi har i mange år kæmpet for at sikre, at det grænseoverskridende samarbejde bliver styrket, ikke svækket. Flytningen af ansvaret til kommunerne vil skabe uoverskuelige problemer, fordi kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer eller overblik til at håndtere disse opgaver på samme niveau som regionerne, siger formand for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer.

Formanden for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer mener ikke, at kommunerne har ressourcer til at løfte det grænseoverskridende samarbejde. Foto: Sydslesvigsk Vælgerforening

770 mio. i udviklingsmidler på spil

Ifølge regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Kim Johansen, så er der udover samarbejdet indenfor kultur, erhverv og uddannelse også store midler på spil i det tværeuropæiske EU-samarbejde, Interreg, som Region Syddanmark deltager i.

- Det er 770 millioner kroner, der bliver uddelt til tyske og danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvordan skal kommunerne blive enige om fordelingen af dem og løfte i fælles flok, når de i forvejen slås indbydes om udligningsreformen. Forslaget om at lægge samarbejdet over til kommunerne skal helt væk , siger Kim Johansen fra Socialdemokratiet.

Regionsrådsmedlem Kim Johansen (A) mener, at grænseområdet risikere at miste millioner af støttekroner, hvis regionen ikke længere skal varetage EU-samarbejdet Interreg. Foto: Region Syddanmark

Ifølge politikeren, der er medlem af regionens udvalg om Dansk Tysk samarbejde, så har regeringen fokuseret på sundhed i det nye reformudspil og glemt alle andre parametre.

- Det er en kæmpe fejl. De har helt glemt den regionale udvikling. Der mangler hele erhvervsdelen og den kollektive trafik, der er blevet parkeret i et udvalg. Det er ærgerligt, siger Kim Johansen.

Ifølge socialdemokraten, så har Danske Regioner indsendt deres samlede høringssvar til regeringen i sommerferien for at få forslaget taget af bordet.

Regeringen åben for andre løsninger

Ifølge Venstres sundhedsordfører, så har partiets bagland også rejst bekymring, efter forslaget blev præsenteret i sidste måned.

- Vi har hørt bekymringen, og den tager vi alvorligt. Det grænseoverskridende samarbejde er værdifuldt, og det skal fortsætte. Vi diskuterer lige nu med parterne og de andre partier, hvordan, siger Christoffer Aagaard Melson.

Ifølge venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson, så er regeringen åben for forslag, så samarbejdet på tværs af grænsen ikke går tabt.

Det er, ifølge sundhedsordføreren, for tidligt at sige, om det grænseoverskridende samarbejde bliver hos regionen, som det ser ud i dag.

- Vi er åben for alle gode forslag, og jeg kan godt berolige dem i, at vi finder en løsning, for det gode samarbejde skal ikke skylles ud med badevandet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Politiet styrker indsatsen i grænseområdet

Politiet øger nu kontrollen af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Tyskland og Sverige efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse.

Der sker på baggrund af de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror.

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Den styrkede politiindsats sker i samarbejde med en række politikredse og har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet. Den vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere løbende.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com