To ulvepar har fået hvalpe

Videoen viser optagelser af hun-ulven i Oksbøl. Det kan først ses, at den er drægtig, siden at den er diegivende. Video: Naturhistorisk Museum, Århus
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er sat ulve-hvalpe i verden i både Hovborg og Oksbøl. Det viser billeder og videooptagelser vildtkameraer.

Det går godt for ulvene i Oksbøl og Hovborg.

Begge par har fået unger i år. Hvor mange er endnu ikke offentliggjort, ligesom Naturhistorisk Museum, Århus, endnu ikke har frigivet billeder af hvalpene.

Men det kan ses på optagelser af de to hun-ulve, at de er diegivende, og at Oksbøl-parret har fået unger mellem 5. og 8. maj, mens ulveparret i Hovborg har fået unger mellem 1. og 2. maj

Det fremgår af den månedlige status fra ulveovervågningen.

Ulve-parrene slog sig ned i Oksbøl i 2022 og i Hovborg i 2020.

Videoen viser optagelser af hun-ulven i Oksbøl. Det kan først ses, at den er drægtig, siden at den er diegivende. Video: Naturhistorisk Museum, Århus

 Mindst fem par har unger

I sin månedlige rapport for juni vurderer Naturhistorisk Museum i Aarhus og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som står for ulveovervågningen, at der befinder sig mellem 32 og 43 voksne ulve i Danmark, som er født senest i 2023.

Hertil kommer de ulveunger, der er født i år.

Ulvene fordeler sig på otte par, der består af 14 kendte ulve og to ulve, som ikke er identificeret, men som vurderes at være danskfødte ulve.

To af de otte par opholder sig i Syd- og Sønderjylland. Ud over de to par vurderes det, at mindst tre andre ulvepar også har sat hvalpe i verden.

Opfordring til forsigtighed

Det er ikke første gang, de to par har fået hvalpe.

Hovborg-parret fik i 2021 fire hvalpe, i 2022 seks hvalpe og i 2023 otte hvalpe. Kun én af hvalpene er ifølge registreringerne udvandret fra området (reviret, red.), men ulveovervågningen vurderer, at flere at de ”ukendte” ulve, som er registreret andre steder i Jylland kan komme fra Hovborg.

Forskerne, som overvåger den danske ulvebestand, opfordrer til, at ulvene får fred, mens de har små hvalpe.

Hvis man alligevel bevæger sig ud i områder, hvor der er ulveunger, opfordrer de til, at man følger de guidelines, der findes for "ulveturisme"

Nye regler giver upræcise ulve-tal

Opgørelsen over antallet af ulve i Danmark er dog ikke længere så retvisende, som den har været.

Der bliver nemlig ikke længere taget DNA-prøver af nedlagte husdyr, hvis det vurderes, at det er en ulv, der har dræbt dyret, fordi der er skåret i bevillingerne til DNA-prøver. Det betyder, at forskerne ikke kan følge den enkelte ulv på samme måde som de kunne indtil årsskiftet.

Det er især strejfende ulve, forskerne har svært ved at følge.

Ifølge forskerne er skønnet over, hvor mange ulve, der er i landet faldet mere end antallet af dødfundne ulve kan forklare.

Ulve, der ikke er fundet – selvom man har søgt efter dem – i mere end et år, fjernes fra listen.

Oversigt over ulvebestanden i Oksbøl og Hovborg

Oksbøl-parret/reviret etableret i marts 2022: GW2583f (danskfødt i Hovborg-reviret i 2021) og GW1468m (danskfødt i Ulfborg-reviret i 2019). På optagelser fra vildtkameraer ses, at hunulven har født hvalpe mellem 5. maj og 8. maj 2024.

Hovborg-parret/reviret etableret i december 2020: GW1700f (indvandret i juni 2020) og GW1469m (danskfødt i Ulfborg-reviret i 2019). Dertil formodes et antal af de fire hvalpe født i 2021, seks hvalpe født i 2022 og otte hvalpe født 2023 endnu at befinde sig i reviret. Mindst én af de seks hvalpe fra 2022 er udvandret fra reviret: GW3182m er sidst registreret i januar 2024 i Nørlund-reviret. Ingen af de otte hvalpe fra 2023 er registreret udvandret fra reviret. Det er oplaget, at nogle af de endnu uidentificerede ulve i andre revirer kan omhandle danskfødte hvalpe født i Hovborg-reviret i 2022 og 2023. På optagelser fra vildtkameraer ses, at hunulven har født hvalpe mellem 1. maj og 2. maj 2024.

Retsordfører foreslår nyt udvalg efter 'meningsløs anbringelse' i demensretssag

Karina Lorentzen fortalte i onsdagens 19:30-nyheder til TV SYD, at hun ønsker en debat om, hvordan demensramte håndteres i retssystemet. Foto: TV SYD
Udgivet

Retsordfører hos SF, Karina Lorentzen, ønsker et fokus på, hvordan demensramte i fremtiden håndteres i retssystemet. Ydermere mener hun, at der skal være andre muligheder end anbringelse på psykiatriske afdelinger.

Sagen om den 74-årige mand med demens, der skubbede en 99-årig medbeboer på sit plejehjem, som døde af skaderne, er dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

En anbringelse, som den koldingensiske retsordfører for SF, Karina Lorentzen, mener bør revurderes om skal være fremtidig praksis.

- Jeg synes, vi har brug for at forholde os til, hvordan vi tackler demente i vores retssystem. Jeg lytter mig frem til, at psykiatrien siger, det ikke giver mening at dømme ham til anbringelse i psykiatrien, og det synes jeg er ulykkeligt bliver overhørt i vores retssystem, fortæller SF-politikeren.

Hun forstår, at retten i sagen har lyttet til retningslinjerne fra Retslægerådet omkring dommen, men mener, at der er behov for en debat.

- Der vil jo blive flere af dem, jo længere vi kigger frem, da der bliver flere ældre og derfor flere med demens. Jeg efterlyser en debat om, hvad vi egentlig gør med mennesker med demens i vores retssystem, lyder det fra Karina Lorentzen.

Adspurgt, hvad hun foreslår at gøre, lyder svaret, at hun foreslår at nedsætte et udvalg af læger, psykiatere, folk fra plejesektoren, ældreorganisationer og jurister. De skal sammen finde en løsning på, hvordan retssystemet fremover gebærder sig i sådanne sager.

Skal bringes op ved ny strafreform

Retsordføreren hæfter sig særligt ved, at der eksisterer en udfordring, når psykiatrien selv siger, at de ikke er det rette sted for gerningsmanden.

- Hvis man ikke kan være på et almindeligt demensafsnit, så må vi finde ud hvad det så er for en form for foranstaltning vi kan diske op med.

- Det handler ikke kun om gerningsmænd, som her, men også om ofre med demens. De er i stor risiko for misbrug og udnyttelse, ja endda vold fra medbeboere. Jeg synes, der er flere hensyn her, som vi skylder at forholde os til, siger Karina Lorentzen.

Hun fortæller, at hun har rettet henvendelse til justitsminister Peter Hummelgaard om løsninger ad flere omgange, uden nævneværdigt resultat. Derfor bliver næste skridt at tage det op ved regeringens forestående strafreform.

- Der kommer et bud på en strafreform i efteråret, som jeg forventer, der kommer forhandlinger omkring. Her vil jeg forsøge at få det skubbet ind i forhandlingerne, fortæller Karina Lorentzen.

- Det er, hvad vi havde frygtet allermest, lyder det fra demensramts familie om dom

Tirsdag blev en 74-årig demensramt mand dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Dommen til en 74-årig demensramt mand er det værst tænkelige resultat.

Det fortæller familiemedlemmerne dagen derpå til TV SYD.

- Der var ikke noget godt ved det, lyder reaktionen fra den ældste af den 74-årige mands sønner.

- Det er det værst tænkelige udfald. Det er, hvad vi havde frygtet allermest. Han fik den strengeste dom i skyldsspørgsmålet, den strengeste sanktion, og oveni det fik han en kæmpe regning med alle sagsomkostninger, erstatning til afdødes to voksne børn og begravelseshjælp til den 99-åriges efterladte, lyder det.

Retslægerådet har vurderet, at et skærmet demensafsnit ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme den risiko, der vil være for ny kriminalitet qua hans sygdom

Senioranklager Susan Nielsen, Sydøstjyllands Politi

Familiemedlemmerne ønsker ikke deres navne frem af hensyn til deres demensramte far, der nu er dømt i en straffesag og af hensyn til deres mor, der er dybt påvirket af sagen.

Sidste år i juni sendte hun sin mand gennem 57 år på plejehjem. Han fik diagnosen demens i 2016, og hun kunne ikke længere klare at passe ham hjemme.

- I må love mig at passe godt på ham, sagde hun ifølge familien, da hun overlod sin mand i Kolding Kommunes varetægt på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.

Et halvt år senere var hendes mand varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og familien føler sig svigtet.

- De lovede at passe på vores far, da han flyttede på plejehjem – det løfte må man da sige, de har brudt, skriver de i en mail.

Lørdag den 9. december forlod den 74-årige sin lejlighed på plejehjemmet omkring klokken 6.30. Han gik over i et af de andre huse og ind i en lejlighed, der havde samme nummer som hans egen, der altså lå i et andet hus.

Han troede angiveligt, at han var i sit eget hjem, da en 99-årig kvinde pludselig stod foran ham og ville have ham ud af sin bolig. Det gjorde ham vred, og han skubbede hende omkuld.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Kvinden brækkede en hofte, næsen, og en skulder gik af led, og hun blev om aftenen opereret på Kolding Sygehus. Dagen efter fandt en laborant hende død.

Kvinden var efter episoden ved sine fulde fem og forklarede til plejehjemspersonalet, hvad der var sket. Den 74-årige havde før forvildet sig ind til hende, men her havde hun haft held til at få ham til at sætte sig ned, så hun kunne hente hjælp. Det kunne hun ikke den morgen i december.

Trods sine alvorlige skader ønskede hun ikke at melde ham til politiet, for han kunne ikke gøre for det, sagde hun ifølge vidner.

Politiet valgte dog at sigte den 74-årige, sidenhen rejste anklagemyndigheden tiltale, og tirsdag den 29. oktober faldt der altså dom i sagen i Retten i Kolding.

Den 74-årige blev kendt skyldig i legemsangreb med døden til følge og dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.

- Psykiatrien dækker ikke hans behov

I vurderingen af, om en tiltalt er skyldig eller ej, ser man i juraen bort fra, om personen var tilregnelig i gerningsøjeblikket eller ej. Man skal derfor også bort fra, at den 74-årige led af demens, og at han på grund af sin demens reagerede, som han gjorde den 9. december.

Det var familien klar over, men de havde alligevel håbet, at Retten ville tage mere hensyn til hans sygdom.

- Da vi i december blev klar over, at retsplejeloven ikke tager hensyn til hjernesygdomme som demens, forberedte vi os på, at han nok ville blive kendt skyldig. Men vi var på ingen måde forberedte på, at han skulle ende med den hårdest mulige dom og den hårdeste sanktion, lyder det fra familien.

Det var her i retssal 11 i Retten i Kolding, at den 74-årige mand tirsdag blev dømt. Han har ikke selv været til stede under retssagen på grund af sin demenssygdom. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Det er kun i selve spørgsmålet om sanktion, at man kigger på de personlige forhold som for eksempel demens, og derfor lagde anklagemyndigheden op til en anbringelsesforanstaltning i stedet for en fængselsstraf.

Retslægerådet havde anbefalet, at den 74-årige blev anbragt på en psykiatrisk afdeling, og det lænede senioranklager Susan Nielsen sig op ad.

- Retslægerådet har vurderet, at et skærmet demensafsnit ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme den risiko, der vil være for ny kriminalitet qua hans sygdom, sagde hun efter dommen.

Den 74-åriges forsvarer havde lagt op til, at han skulle anbringes på et demensplejehjem, hvilket de læger, der har været tæt på ham under varetægtsfængslingen, også anbefalede, men Retten valgte altså at lytte til Retslægerådet.

- Psykiatrisk afdeling har hverken rammer eller personale til så langvarige ophold. Vi har et godt forhold til afdelingen, men når vi spørger til alle de forhold og behov, de ikke dækker, svarer de 'I må forstå, at vi ikke er et plejehjem', lyder det fra familien.

De bliver bakket op af fagfolk med forstand på demens.

- Når man har med mennesker med demens at gøre, skal man forsøge at skabe det bedste liv overhovedet muligt for dem, for så kommer de ikke til at skubbe til andre, og de kommer ikke til at gøre ting, der muligvis kan være farlige, men det liv kan man ikke indrette til dem på en afdeling, der er lavet til midlertidige ophold, siger demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning med 30 års erfaring på området.

Cheflæge Klaus Müller Nielsen fra psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 74-årige har været de seneste 10 måneder, siger også, at de ikke er stedet for demensramte patienter over længere tid.

- Vi behandler borgere med demens, når de har akutte symptomer, som kan lindres. Det kan være overvældende angst, depression eller overvældende vrede, hvor andre borgere også kan komme i fare. De symptomer kan vi lindre, men vi kan jo ikke helbrede demens, og det betyder, at en demensramt patient på sigt ikke skal være på et akutpsykiatrisk sygehus, siger han og tilføjer, at de patienterne typisk er hos dem i 10 dage.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov. 

Den 74-åriges forsvarer Anja Hedegaard Nielsen har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.