To ulvepar har fået hvalpe

Videoen viser optagelser af hun-ulven i Oksbøl. Det kan først ses, at den er drægtig, siden at den er diegivende. Video: Naturhistorisk Museum, Århus
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er sat ulve-hvalpe i verden i både Hovborg og Oksbøl. Det viser billeder og videooptagelser vildtkameraer.

Det går godt for ulvene i Oksbøl og Hovborg.

Begge par har fået unger i år. Hvor mange er endnu ikke offentliggjort, ligesom Naturhistorisk Museum, Århus, endnu ikke har frigivet billeder af hvalpene.

Men det kan ses på optagelser af de to hun-ulve, at de er diegivende, og at Oksbøl-parret har fået unger mellem 5. og 8. maj, mens ulveparret i Hovborg har fået unger mellem 1. og 2. maj

Det fremgår af den månedlige status fra ulveovervågningen.

Ulve-parrene slog sig ned i Oksbøl i 2022 og i Hovborg i 2020.

Videoen viser optagelser af hun-ulven i Oksbøl. Det kan først ses, at den er drægtig, siden at den er diegivende. Video: Naturhistorisk Museum, Århus

 Mindst fem par har unger

I sin månedlige rapport for juni vurderer Naturhistorisk Museum i Aarhus og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som står for ulveovervågningen, at der befinder sig mellem 32 og 43 voksne ulve i Danmark, som er født senest i 2023.

Hertil kommer de ulveunger, der er født i år.

Ulvene fordeler sig på otte par, der består af 14 kendte ulve og to ulve, som ikke er identificeret, men som vurderes at være danskfødte ulve.

To af de otte par opholder sig i Syd- og Sønderjylland. Ud over de to par vurderes det, at mindst tre andre ulvepar også har sat hvalpe i verden.

Opfordring til forsigtighed

Det er ikke første gang, de to par har fået hvalpe.

Hovborg-parret fik i 2021 fire hvalpe, i 2022 seks hvalpe og i 2023 otte hvalpe. Kun én af hvalpene er ifølge registreringerne udvandret fra området (reviret, red.), men ulveovervågningen vurderer, at flere at de ”ukendte” ulve, som er registreret andre steder i Jylland kan komme fra Hovborg.

Forskerne, som overvåger den danske ulvebestand, opfordrer til, at ulvene får fred, mens de har små hvalpe.

Hvis man alligevel bevæger sig ud i områder, hvor der er ulveunger, opfordrer de til, at man følger de guidelines, der findes for "ulveturisme"

Nye regler giver upræcise ulve-tal

Opgørelsen over antallet af ulve i Danmark er dog ikke længere så retvisende, som den har været.

Der bliver nemlig ikke længere taget DNA-prøver af nedlagte husdyr, hvis det vurderes, at det er en ulv, der har dræbt dyret, fordi der er skåret i bevillingerne til DNA-prøver. Det betyder, at forskerne ikke kan følge den enkelte ulv på samme måde som de kunne indtil årsskiftet.

Det er især strejfende ulve, forskerne har svært ved at følge.

Ifølge forskerne er skønnet over, hvor mange ulve, der er i landet faldet mere end antallet af dødfundne ulve kan forklare.

Ulve, der ikke er fundet – selvom man har søgt efter dem – i mere end et år, fjernes fra listen.

Oversigt over ulvebestanden i Oksbøl og Hovborg

Oksbøl-parret/reviret etableret i marts 2022: GW2583f (danskfødt i Hovborg-reviret i 2021) og GW1468m (danskfødt i Ulfborg-reviret i 2019). På optagelser fra vildtkameraer ses, at hunulven har født hvalpe mellem 5. maj og 8. maj 2024.

Hovborg-parret/reviret etableret i december 2020: GW1700f (indvandret i juni 2020) og GW1469m (danskfødt i Ulfborg-reviret i 2019). Dertil formodes et antal af de fire hvalpe født i 2021, seks hvalpe født i 2022 og otte hvalpe født 2023 endnu at befinde sig i reviret. Mindst én af de seks hvalpe fra 2022 er udvandret fra reviret: GW3182m er sidst registreret i januar 2024 i Nørlund-reviret. Ingen af de otte hvalpe fra 2023 er registreret udvandret fra reviret. Det er oplaget, at nogle af de endnu uidentificerede ulve i andre revirer kan omhandle danskfødte hvalpe født i Hovborg-reviret i 2022 og 2023. På optagelser fra vildtkameraer ses, at hunulven har født hvalpe mellem 1. maj og 2. maj 2024.

Fåreavler tør ikke længere at spare blåtungevaccine væk

Fåreavler Henrik Rohde Juhl og dyrlæge Susanne Sommerlund i fuld sving med at vaccinere 150 lam ved Vojens. Video: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Den frygtede blåtungevirus spreder sig nu så hurtigt, at fåreavler Henrik Rohde Juhl fra Vojens ikke længere tør spare vaccinen væk. Dyrlæge kalder smittefrygten en psykisk belastning.

På en græsmark lidt uden for Vojens har fåreavler Henrik Rohde Juhl 150 lam til at gå.

De er endnu ikke syge af den blåtungevirus, som lige nu spreder sig hastigt i Danmark og særligt i Syd- og Sønderjylland, men han tør ikke længere satse på, at besætningen går fri.

Han har nemlig allerede mistet mistet to får til virussen, og derfor har han nu besluttet sig for at lade sin dyr vaccinere.

- For en uge siden, hvor smitten var knap så kraftig, der kunne man godt tænke sig at spare de seks til syv tusinde kroner, som det koster at vaccinere de her 150 lam. Men fordi smitten går så hurtigt nu, så tør jeg simpelthen ikke at lade være længere, fortæller Henrik Rohde Juhl.

Henrik Rohde Juhl fra Vojens har allerede mistet to får til virussen, og derfor har han nu besluttet sig for at lade sin dyr vaccinere. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

41 ud af 47 smittetilfælde i Syd- og Sønderjylland

Der er fart på smitten med bluetongue - også kendt som blåtungevirus.

Siden en besætning med både får og kvæg blev smittet i Travsted tæt ved Tønder 9. august er yderligere 46 besætninger i Jylland blevet smittet. Det viser den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

Det var dyrlæge Susanne Sommerlund, som nu står for vaccineringen af Henrik Rohde Juhls 150 lam i Vojens, der opdagede det første tilfælde af blåtungevirus ved Travsted.

- Siden da er det egentlig bare accelereret, så nu har vi rigtig mange tilfælde. Bare i den her uge er vi kørt ud til tre-fire nye tilfælde hver dag, siger Susanne Sommerlund og fortsætter:

- Hvis man skal have effekt af en vaccine, så skal man egentlig foran et udbrud. Fra du vaccinere og til du har en beskyttelse, går der et vis stykke tid, så at vi nu vaccinerer midt i et udbrud, det er faktisk for sent, fortæller Susanne Sommerlund.

Dyrlæge Susanne Sommerlund opdagede det første smittetilfælde med blåtungevirus i Travsted ved Tønder d. 8. august i år, og nu er hun på daglig basis rundt til nye udbrud. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Bluetongue har bredt sig til Danmark fra Holland og Tyskland. Den smitter gennem 2 mm små myg - kaldet mitter - der bringer virus fra et dyr til andre.

Fredag blev der registreret to tilfælde - et i Egtved og et i Tønder. Dermed er der alene i denne uge blevet registreret 26 nye tilfælde af blåtungevirus.

Smitten med blåtungevirus er størst her i vores landsdel. Ud af de i alt 47 smittede får- og kvægbesætninger, er 41 af dem i Syd- og Sønderjylland.

Men spørger man Susanne Sommerlund, så er der god chance for, at det kun er et spørgsmål om tid, inden resten af landet oplever samme spredning.

- Vi ved at mitter i medvind kan flyve op til 200 kilometer, så det der med at begrænse smitten er drønsvært. Det er naturens kræfter, vi er oppe imod her, forklarer hun.

Frygten for smitte er en psykisk belastning

At være fåre- eller kvægavler er en forretning, der skal give brød på bordet.

Det er derfor et svært regnestykke at holde udgiften til vaccination op imod den udgift det kan være, hvis ens dyr faktisk bliver smittet med blåtungevirus.

Hvert skud med vaccinen koster 40 kroner, og der skal skiftes kanyle mellem hver vaccination, men for Henrik Rohde Juhl er frygten for alternativet ikke til at leve med.

- Det er dyrt, og det er træls at skulle vaccinere, men det er værre både for dyrevelfærden og økonomien at finde dyrene døde, siger han.

Netop frygten for at man skal slå dørene til stalden op blot for at konstatere at ens dyr er omkommet, fylder meget hos de fåre- og kvægavlere, som Susanne Sommerlund kommer rundt til.

- Det er virkelig psykisk belastende, og det skal man ikke kimse ad. Der er ingen, der synes det her er sjovt, og ingen ville ønske det for selv sin værste fjende, siger hun.

Ældrerådsformand kalder regeringens udspil for katastrofalt

Regeringen ønsker med sit nye finanslovsudspil at fjerne al støtte til Danske Ældreråd. Dermed risikerer landets 98 ældreråd at miste deres fælles talerør og den organisation, der uddanner og vejleder dem i deres lokale arbejde. Foto: Pressebillede, Danske Ældreråd
Udgivet

Regeringen vil ifølge sit finanslovsudspil helt fjerne støtten til Danske Ældreråd. Hvis det sker, så vil det ifølge regionsældrerådsformanden i Region Syddanmark få katastrofale konsekvenser for lokaldemokratiet.

Regeringen fremlagde fredag sit forslag til finansloven for 2025, hvor de blandt andet vil trække tæppet væk under ældrerådenes landsorganisation, Danske Ældreråd.

Det blev således fremlagt, at Danske Ældreråd står til at miste hele sit statslige driftstilskud på 2,4 millioner kroner om året allerede fra næste år.

Det er ikke bare et massivt slag, det er en katastrofe

Hans Erik Buchholdt Hansen, formand, regionsældrerådet i Region Syddanmark

Regeringen begrunder sin beslutning om at fjerne støtten til Danske Ældreråd med, at antallet af årsværk i staten skal reduceres. En begrundelse, som Danske Ældreråd ikke kan få til at give mening.

- Danske Ældreråds medarbejdere er ikke ansat i staten. Vi er en organisation, der er forankret i civilsamfundet, og vi finder det ganske enkelt absurd, at regeringen vil fjerne grundlaget for en civilsamfundsorganisation under påskud af, at det reducerer antallet af årsværk i de statslige myndigheder, siger Inger Møller Nielsen, der er formand for Danske Ældreråd.

Om Danske Ældreråd

Danske Ældreråd er landsorganisation for de 98 folkevalgte ældreråd i kommunerne og varetager deres interesser over for regering, Folketing og centrale samarbejdspartnere. Hertil arbejder Danske Ældreråd for at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke og for en ældrepolitik, der bidrager til, at alle ældre kan få et godt liv.

Danske Ældreråds historie begynder i 1999 på et møde på Askov Højskole, hvor de dengang 90 eksisterende ældreråd besluttede at etablere en landsorganisation, der kunne samle ældreråd på tværs af landet og være deres talerør på den landspolitiske scene.

Det er med udgangspunkt i ældrerådenes erfaringer, at Danske Ældreråd udvikler sine holdninger og anbefalinger og sammensætter en bred vifte af uddannelsestilbud.

En stor del af Danske Ældreråds sekretariat er finansieret af driftstilskud fra staten. I 2023 var driftstilskuddet på 2,2 millioner kroner. I 2024 blev driftstilskuddet øget til 2,4 millioner kroner.

Herudover har Danske Ældreråd indtægter på medlemskontingenter fra ældrerådene (1,2 millioner kroner årligt) og et mindre overskud på arrangementer.

Kilde: Danske Ældreråd

Valgsikkerheden på spil

Danske Ældreråd er en landsorganisation for de lovbestemte ældreråd, som alle kommuner skal have, men også for de regionsældreråd, som alle de fem regioner har.

En af de syd- og sønderjyder, der er dybt engageret i ældrerådenes arbejde, er Hans Erik Buchholdt Hansen, der foruden at være formand for regionsældrerådet i Region Syddanmark også sidder med i Ældrerådet i Haderslev Kommune samt hovedbestyrelsen i Danske Ældreråd, hvor han fungerer som observatør.

For ham at se, er det en fuldstændig katastrofalt forslag at fjerne den statslige støtte til Danske Ældreråd.

- Danske Ældreråd står for de kurser og den oplæring, som alle nyvalgte ældrerådsmedlemmer kommer igennem, og hvis de ikke længere kan det, så falder hele organisationen omkring ældrerådene sammen, siger han og fortsætter:

- Det er ikke bare et massivt slag, det er en katastrofe.

Hans Erik Buchholdt Hansen er foruden sin post som formand for regionsældrerådet i Region Syddanmark også medlem af ældrerådet i Haderslev Kommune samt observatør i hovedbestyrelsen i Danske Ældreråd. Foto: Pressebillede, Danske Ældreråd

Udover oplæringen af nye ældrerådsmedlemmer, så peger Hans Erik Buchholdt Hansen også på, at valgsikkerheden omkring ældrerådene kan være på spil, hvis regeringens planer bliver til virkelighed.

- Det er Danske Ældreråd, der står for at fastholde en praksis omkring valgene til ældrerådene, hvor de giver os den viden og støtte, der er nødvendig for, at vi kan afholde de demokratiske valg. Hvis ikke vi i fremtiden bliver klædt godt nok på, så kan valgene ende med at blive noget rod, siger han.

Intet er endnu afgjort

Regeringens forslag om at fjerne støtten til Danske Ældreråd kommer samtidig med, at implementeringen af en stor ældrereform står for døren.

Nøgleordene i det arbejde er ifølge Danske Ældreråd inddragelse af civilsamfundet, hvorfor det er vigtigere end nogensinde at have stærke ældreråd, der er klædt på til opgaven.

- Regeringen har igen og igen talt for, at ældreplejen skal udvikles i tættere samspil med civilsamfundet, og derfor virker det helt uforståeligt, at regeringen samtidig vil fjerne en stor del af støtten til de 98 folkevalgte ældreråd. Det hænger ikke sammen, lyder det fra Inger Møller Nielsen.

Inger Møller Nielsen, der er formand for Danske Ældreråd, kalder regeringens planer om at afskaffe støtten til hendes organisation for et kæmpe slag mod lokaldemokratiet. Foto: Pressebillede, Danske Ældreråd

Det skal understreges, at der endnu blot er tale om regeringens forslag til en kommende finanslov for 2025.

Det betyder, at der i de kommende måneder skal forhandles om den endelige fordeling af statens penge, hvor regeringen har afsat 500 millioner, som partierne kan være med til at fordele.

- Det her må bare ikke ske, og derfor kommer vi til at kæmpe med næb og klør for at beholde det statslige tilskud til Danske Ældreråd, siger Hans Erik Buchholdt Hansen og tilføjer:

- Det er virkelig underligt, når regeringen melder ud, hvor vigtige de frivillige er, at man samtidig forsøger at sabotere de mange frivillige i ældrerådene rundt om i landet på den her måde.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com