Alarm sladrede om demensramt - alligevel endte hans gåtur fatalt

Ifølge vidner og pårørende fortalte den 99-årige kvinde, at den 74-årige havde skubbet hende, da hun bad ham forlade hendes bolig. Billedet er en grafik, og det er ikke nogen af de involverede personer, der er afbilledet. Grafik: Benjamin René Klindt Nielsen, TV SYD
Udgivet

Trods alarmer forlod en 74-årigs demensramt mand sin lejlighed på plejehjemmet og gik over til en 99-årig medbeboer, der døde efter hans besøg.

Alarmen gik, da en 74-årig mand en decembermorgen sidste år forlod sin stue på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.

Men da morgenpersonalet lidt før klokken 7 overtog vagten fra natpersonalet, fik de at vide, at der intet var at bemærke. Det kom frem i Retten i Kolding mandag.

Vi var vant til at hun kunne klare alting, og der skulle meget til, før hun klagede over smerter

Datter til den 99-årige kvinde

Her begyndte retssagen mod den 74-årige mand, der er tiltalt for legemsangreb med døden til følge. Da han den 9. december forlod sin lejlighed i hus fire, gik han over til et af plejehjemmets øvrige huse og ind i en lejlighed med samme nummer som sin egen.

Manden lider af demens og troede formentligt, at han gik ind i sit eget hjem. Det gjorde han imidlertid ikke. Han gik i stedet ind til en 99-årig kvinde.

Kvinden ville have ham ud, men det ville han ikke, så han skubbede angiveligt til hende. I anklageskriftet står der, at han udøvede vold imod hende, og hun brækkede hoften og næsen, mens en skulder gik af led, så hun senere på dagen måtte opereres.

Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

- Vi skal tjekke med det samme

I retten var flere af dagens vidner plejepersonale fra Kongebrocentret. De fortalte, at den 74-årige var kendt for at vandre rundt, og at han på grund af sin demenssygdom havde svært ved at finde vej.

Derfor havde han alarmer ved sin seng, ved køkkenet i lejligheden og på både terrassedøren og udgangsdøren, og der var klare retningslinjer for, hvordan personalet skulle reagere på dem.

- Når døralarmen går, så er vi nede og kigge. Det står i procedurerne, at vi skal tjekke med det samme, og den morgen har vi tjekket alarmen, men der har ikke være noget at bemærke, lød det fra et af vidnerne.

- Hvis vi ikke reagerer på alarmen, er der ingen grund til, at de har den, så vi skal gå ned og se, hvad årsagen er til, at beboeren har åbnet sin dør, sagde et andet vidne, der også fortalte, at alarmen var gået den pågældende morgen.

- Han har åbnet sin dør, så det er den, og den er gået til nattevagten, fortalte hun.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Men nattevagterne sagde ifølge fire tidligere eller nuværende ansatte fra plejehjemmet, der alle vidnede mandag, at der ikke havde været noget at bemærke.

De går nemlig ikke nødvendigvis ind i boligerne, når alarmerne lyder, da det kan virke optrappende.

Derfor var ingen tilsyneladende klar over, at den 74-årige ikke var i sin lejlighed, men i stedet havde forvildet sig ind til den 99-årige kvinde.

- Han var rigtig modbydelig mod mig

Det havde hun prøvet før, men den 99-årige havde før haft held med at få den 74-årige til at sætte sig på en stol, indtil plejehjemspersonalet kunne komme og hjælpe ham tilbage.

Det ville han dog ikke denne gang. Han blev i stedet vred over, at hun ville have ham ud og skubbede hende omkuld.

Plejehjemspersonalet fandt hende i fællesrummet foran døren til sin lejlighed. Hun fortalte, hvad der var sket, og at hun var chokeret over hændelsen. Også hendes datter talte med hende.

- Som jeg forstod det på hende, kom hun ud fra badeværelset i sin egen lejlighed, og så stod tiltalte pludselig foran hende og sagde, at hun skulle ud af hans lejlighed. Hun sagde, om ikke han kunne sætte sig ned, for det havde hjulpet før, men det virkede ikke, og så gav han hende et ordentligt skub. Han sagde 'rejs dig op for helvede', men hun sagde, 'det kan jeg jo ikke', forklarede datteren i retten med henvisning til, at hendes mor havde brækket hoften som følge af skubbet.

Hendes mor fortalte, at den 74-årige havde været 'rigtig modbydelig mod hende', men at hun ikke ønskede at anmelde ham til politiet, fordi han ikke kunne gøre for det.

Den 99-årige var ifølge familien, hendes egen læge og plejehjemspersonalet fuldstændig klar i hovedet trods sin høje alder. Også efter den voldsomme hændelse.

Det lå ikke i kortene

Datteren fortalte, at hendes mor inden operationen havde bedt hende om at købe en julegave. Hun virkede frisk mentalt, som hun plejede, og derfor lå det ikke i kortene, at datteren dagen efter skulle ringes op og få at vide, at hendes mor var død.

- Jeg burde jo nok have vidst det, for anæstesilægen sagde, at det her bliver en hård omgang, men vi var vant til at hun kunne klare alting, og der skulle meget til, før hun klagede, sagde datteren i retten.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov.

Den 74-årige er på grund af sin demenssygdom ikke til stede i retten, men har gennem sin forsvarer Anja Hedegaard Nielsen nægtet sig skyldig i anklagen.

Retssagen fortsætter torsdag, og der ventes endelig afgørelse den 29. oktober eller 4. november.

Nu bliver det snart forbudt

Martin Hedegård hejser tit det amerikanske flag i sin flagstang. Han mener, at det må være hans ret, men snart bliver det forbudt.
Udgivet

Ny lov forbyder at hejse fremmede flag. Martin Hedegård satte rav i Højesteret og Folketinget, da han viste sin kærlighed til USA og amerikanerbiler.

I 2017 hejste Martin Hedegård USA's flag i sin flagstang i Sdr. Bjert. Det stødte en forbikørende kvinde, som meldte ham til politiet, der konfiskerede flaget og gav ham en bøde.

Men i juni 2023 gav Højesteret ham og hans advokat ret i, at der ikke var hjemmel til at forbyde flagningen. Siden har der været frit spil, men tirsdag har Folketinget 1. behandling af et lovforslag, der i store træk forbyder fremmede flag i danske flagstænger.

Det skal staten ikke blande sig i.

Martin Hedegård, Andst

- Jeg elsker USA's kultur og amerikanerbiler, og jeg bør have ret til at hejse det amerikanske flag, hvis det passer mig. Det må være mig, som bestemmer på min egen grund, og det skal staten ikke blande sig i, siger Martin Hedegård, som nu bor i Andst.

- Ikke for at provokere, men

Indtil sidste sommer fulgte Danmark en bekendtgørelse fra 1915. Men den blev forkastet af Højesteret, som lagde vægt på, at der ikke er nogen lov mod flagningen.

Desuden fastslog Højesteret, at et forbud var et indgreb i borgernes ytringsfrihed, som er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det har juraprofessor Sten Schaumburg-Müller også påpeget i sit høringssvar til regeringens lovforslag. Martin Hedegård selv kalder den kommende lov for "barnlig".

- Som jeg læser lovforslaget, så gælder forbuddet kun flagstænger, så jeg kan jo male USA's flag på husmuren eller sætte flaget i et jernrør i jorden. Det er ikke for at provokere. Men jeg synes da, det er sjovt, hvis nogen får ondt i røven af det, siger Martin Hedegård.

Advokat giver ikke op

Advokat Carsten Hove fra Kolding tog sagen hele vejen til Højesteret - og vandt. Tirsdag er han i Folketinget for at overvære debatten om det nye lovforslag.

- Det er en overflødig lov. Det er populistisk og ren symbolpolitik, og det gælder jo kun for flagstænger. Man kan bare sætte bannere op eller male flag på husmurene, siger Carsten Hove.

Men den nye lov er ikke nødvendigvis et punktum.

Jeg overvejer at udsætte min pension, hvis der dukker en ny retssag op.

Carsten Hove, advokat, Kolding.

- Det undrer mig, at man laver den lov, når en kapacitet peger på, at det er i strid med menneskerettighederne. Jeg fylder 70 år næste sommer og skal snart på pension. Men jeg overvejer at udsætte min pension, hvis der dukker en ny retssag op om flagning næste år, for den vil jeg kunne vinde, siger Carsten Hove.

Godt nyt for mindretal

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener derimod, at Dannebrog bør have en særlig status i Danmark.

Regeringens lovforslag vil derfor gøre det "forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed ... Forbuddet omfatter ikke finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag".

Det er godt nyt for det tyske mindretal, Bund Deutscher Nordschleswiger, i Sønderjylland. Hidtil har mindretallets institutioner skullet søge om tilladelse hver gang, man gerne ville hejse det tyske flag for officielle gæster fra Tyskland.

- Tilladelsen vil næppe blive brugt til privat flagning med tysk flag. Det har vi ikke tradition for. I hvert tilfælde har vi ikke kendskab til et eneste eksempel på, at det er sket i den periode, hvor der ikke var nogen lovregler for flagning, skriver mindretallet Bund Deutscher Nordschleswiger i sit høringssvar.

Politikere vil give sig selv kæmpe skattelettelse med 12 års tilbagevirkende kraft

Folketingets formand, Søren Gade (V), er en af de politikere, der har været med til at stille et lovforslag, der vil betyde, at politikerne undgår en millionregning. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Af Marie Møller Larsen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Lovforslaget virker "enormt hyklerisk", mener politisk kommentator.

I 12 år har Folketingets politikere fået skattefri kørselsgodtgørelse ved en fejl.

Det skriver Ekstra Bladet.

I hvert fald står det ingen steder i loven, at politikerne kan køre skattefrit rundt til møder i hele landet – alligevel har det været tilfældet.

Folketinget erkender fejlen og forklarer til Ekstra Bladet, at der skulle have været betalt skat af i alt fem millioner kroner, hvis alt havde været i sin skønneste orden.

Men sådan bliver det altså ikke.

For 10. oktober stillede en række politikere nemlig et lovforslag, der skal føre til, at politikerne kan få lov at beholde pengene i egen lomme.

Konkret går lovforslaget ud på, at folketingspolitikere skal have skattefri kørselsgodtgørelse med intet mindre end 12 års tilbagevirkende effekt.

"Uhjemlede udbetalinger"

I en orientering til Folketingets Udvalg for Forretningsorden, kalder Folketinget selv de mange års skattefrihed for "uhjemlede udbetalinger", skriver Ekstra Bladet.

Lovforslaget om at blåstemple udbetalingerne kommer fra Folketingets formand, Søren Gade (V), Karina Adsbøl (DD), Leif Lahn Jensen (S), Karsten Hønge (SF) og Lars-Christian Brask (LA).

Det her lugter så sindssygt dårligt

Lawand Hiwa Namo, politisk kommentator

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra alle fem politikere. Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl er vendt tilbage på henvendelsen.

Det var dog ikke mange ord, Danmarksdemokraten havde til TV 2. I stedet henviser hun til en artikel på Folketingets hjemmeside, hvor de forklarer, hvad lovforslaget konkret kommer til at ændre.

- Det er alene gennemgangen af rejsereglerne, der er årsagen til, at ønsket om at sikre den manglende hjemmel er opstået. Folketingets Administration kender ikke de enkeltes medlemmers skatteforhold, men er ikke bekendt med, at der har været sager om manglende skattebetaling eller lignende som følge af udbetalt befordringsgodtgørelse, står der.

"Enormt hyklerisk"

Selvfølgelig er det retfærdigt, at politikere skal have gratis kørsel, når de tager til Hvide Sande og drikker lunken kaffe og spiser tør sandkage i forbindelse med deres arbejde, men at det skal være med 12 års tilbagevirkende effekt virker mildest talt suspekt.

Sådan lyder det fra TV 2s politiske kommentator Lawand Hiwa Namo.

- Det her lugter så sindssygt dårligt, lyder den indledende reaktion fra ham.

- Normal praksis er jo, at det er borgernes ansvar at navigere i skattesystemet. Hvis ikke man forstår skattelovgivningen korrekt, skal man betale ved kasse 1, men politikerne har jo åbenbart ikke forstået deres egne regler her, og så kan de bare gå ind og sige "vi synes ikke, vi skal betale". Det virker enormt hyklerisk.

Ifølge Lawand Hiwa Namo udhuler det borgernes tillid til både politikerne og skattesystemet.

For hvordan kan politikerne forvente, at borgene følger reglerne, hvis ikke det gælder for dem selv? spørger han.

Mister ikke en krone

Også Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance er vendt tilbage på TV 2s henvendelse.

- Tag en snak med Søren Gade om det, lyder det fra ham.

Søren Gade er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelse, men til Ekstra Bladet fremhæver han, at skatteyderne ikke mister en krone af, at man nu lovfæster politikernes skattefrie kørsel.

- Det kommer ikke til at koste ekstra, da pengene allerede er afsat og udbetalt. Derfor er der ikke behov for at finde nye midler til lovforslaget, skriver Søren Gade.

Søren Gade afviser også, at politikernes pludselige interesse for at lovliggøre rabatten bunder i, at politikerne er blevet kontaktet af Skat.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.