Skærbækværket har fået lov til at udlede renset spildevand
Miljøstyrelsen har givet grønt lys til Skærbækværket, der har fået tilladelse til at udlede 265 millioner liter renset spildevand i Gudsø Vig.
Det er Fredericia Dagblad der skriver, at Miljøstyrelsen efter at have skærpet kravværdier for flere metaller i forhold til udkastet fra 2023, nu har givet tilladelse til udledelsen.
Spildevandet kommer fra kedler, der bruges til at omdanne flis til varme til fjernvarmekunder i trekantområdet. En mindre del af vandet, 15.000 kubikmeter, består af dels kølevand og urenset kedelvand.
Kendelsen er sendt i høring og der er frist den 31. oktober. Er der ingen indsigelser, står tilladelsen ved magt.