Stine Olesen fra Horne lider af den alvorlige bindevævssygdom MCTD. Den rammer især yngre kvinder og er svær at behandle, fordi der mangler viden om sygdommen.
De første symptomer dukkede allerede op, da hun var 13 år. Hun kunne mærke, at der var noget galt, men lægerne mente ikke, at det var noget alvorligt.
I dag er Stine Olesen 44 år og er en af de godt 200 danskere, der dagligt lever med sygdommen MCTD (Mixed Connective Tissue Disease).
Stine Olesen bruger meget tid sammen med sin hest Guapo.
Foto: Ole Møller, TV SYD
- Det er forfærdeligt. Det er som at bestige Mount Everest hver eneste dag, fortæller hun.
Mange forskellige symptoner
Sygdommen er en autoimmun bindevævssygdom, der når den er værst, kan have stor indflydelse på livskvaliteten hos de patienter, der er ramt.
- Jeg bliver hurtigt træt og har ondt i alle de store led. Knæ, albuer, bækken. Samtidig angriber sygdommen også mine indre organer. Det kan være leveren. Det kan være hjertet, siger Stine Olesen.
13 år før diagnose
Det tog 13 år, før lægerne fandt frem til, at Stine Olesen var en af de få danskere, som lider af sygdommen. Diagnosen blev først stillet, da hun som 26-årig var gravid og blev alvorlig syg.
To år senere blev hun førtidspensionist som 28-årig.
Flest kvinder
Det er især kvinder i 20'erne og 30'erne, der bliver ramt af sygdommen og behandlingsmulighederne er i dag begrænsede, oplyser Gigtforeningen.
Derfor er der også stor glæde over, at der nu er dukket uventet økonomisk hjælp op på 20 millioner kroner, der udelukkende skal gå til at blive klogere på MCTD.
Overlæge Karen Schreiber skal lede forskningen i MCTD.
Foto: Ole Møller, TV SYD
Anonym giver
Pengene kommer fra en anonym giver, der har ønsket, at alle pengene skal gå til forskning i netop den sygdom.
- Det er en helt unik mulighed for, at vi kan gøre en forskel for patienterne. Vi kan sætte os sammen og blive klogere på, hvordan vi bliver hurtigere til at stille diagnosen, og hvordan vi kan behandle de patienter, der har sygdommen, siger Karen Schreiber, der er leder af forskningsafdelingen på Dansk Gigthospital i Sønderborg.
Mange af patienterne med MCTD lider også af hvide fingre og hævede led.
Foto: Ole Møller, TV SYD
Et håb er tændt
De 20 millioner kroner er den største donation, som Gigtforeningen nogensinde har modtaget, og Karen Schreiber tror på, at det kommer til at gøre en forskel for helbredet og livskvaliteten hos en overset patientgruppe.
Det håb er nu også blevet vækket hos Stine Olesen som dagligt døjer med træthed og stort set har smerter hele tiden.
- Den her donation er ligesom det mirakel, man har ventet på. Jeg vil så gerne takke den, der har givet pengene Jeg ved godt, at jeg ikke bliver helbredt i dag eller i morgen. Men bare det, at man nu kan komme et skridt videre, siger Stine Olesen.
Ansatte melder om medicintyveri, overfakturering og parkeringsfusk
Whistleblowerordningen i Region Syddanmark kaster mange forskellige indberetninger af sig.
Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
|
Grafik: Lasse Lund Hansen
Både sygehusvæsenet, medarbejdere og patienter står for skud, når ansatte sender anonyme tip ind til Region Syddanmark. Se her, hvilke opsigtsvækkende meddelelser, der er kommet ind.
Det kan kaldes en sladreordning.
Region Syddanmarks whistleblowerordning har siden 2016 givet medarbejdere mulighed for at tippe om alvorlige lovovertrædelser, seksuelle krænkelser og øvrige alvorlige forhold uden frygt for negative konsekvenser.
Har du et tip, du gerne vil dele?
Har du oplevet noget i forbindelse med Region Syddanmark, som du gerne vil dele?
Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til mig på jody@tvsyd.dk
Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.
Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.
For den, der indberetter, forbliver anonym.
- Sagerne bliver alle sammen undersøgt. For der kan jo være noget i sagerne, og vi kan heller ikke udelukke, at der er noget i de sager, vi undersøger nu, siger Bo Libergren, der er regionsrådsformand i Region Syddanmark og valgt ind for Venstre.
Det seneste halve år har ordningen modtaget 17 indberetninger.
Ansatte skulle mangle kompetencer og fuske sig til gratis parkering
Ordningen har eksisteret siden 2016, og hvert halve år bliver regionsrådet orienteret om indberetningerne.
Det er ikke for at se hinanden i kortene, men det handler om, at vi har opmærksomhed på at gøre det rigtige for vores borgere og hinanden
Mette With Hagensen, 1. næstformand, regionsrådet, Region Syddanmark, Socialdemokratiet
Regionsrådet er den politiske forsamling, som er valgt ind for at lede regionen. Formanden, Bo Libergren, peger på, at whistleblowerordningen ikke har kastet meget af sig.
- Vi har ikke afsløret nogle skandaler med ordningen her endnu, men det betyder ikke, at ordningen er uden effekt, siger Bo Libergren.
For selvom indberetningerne ifølge regionrådsformanden ikke har ført store afsløringer med sig, så kan det være gavnligt at kunne indberette i det hele taget.
- Ordning kan spille en præventiv effekt simpelthen ved at den eksisterer i det hele taget, forklarer regionsrådsformanden.
Bo Libergren ved formandsstolen til møde i regionsrådet i Region Syddanmark. Bo Libergren blev valgt ind i regionsrådet i 2021 for Venstre.
Foto: Region Syddanmark
Det samme mener 1. næstformand i regionsrådet, Mette With Hagensen, der er valgt ind for Socialdemokratiet.
- Jeg er meget begejstret for ordningen. Det er ikke for at se hinanden i kortene, men det handler om, at vi har opmærksomhed på at gøre det rigtige for vores borgere og hinanden, siger hun.
Hvorfor har man en whistleblowerordning?
Whistleblower er et begreb, der bruges, når medarbejdere eller andre med væsentlig viden om en organisation eller virksomhed råber op om kritisable forhold eller lovovertrædelser.
Flere steder har man indført whistleblowerordninger, så medarbejderne kan give besked anonymt uden at frygte for negative konsekvenser for dem selv.
For virksomheden og organisationer med over 50 ansatte er det lovpligtigt at have en whistleblowerordning. Det har det været siden 2021.
I Region Syddanmark indførte man en whistleblowerordning d. 30. marts 2016.
Kort forinden var den daværende regionsrådsformand Carl Holst blevet politianmeldt af regionsrådet for uretmæssig brug af regionens midler. Det drejede sig om, at ansatte fra regionen skulle have ført valgkamp for Carl Holst.
Anklager, som han senere blev frifundet for.
Whistleblowerordningen i Region Syddanmark betyder, at medarbejdere kan henvende sig til en uafhængig partner - i det her tilfælde firmaet Deloitte - som videregiver indberetningerne, men holder medarbejdernes identitet anonym over for regionen.
Nogle af de ting, der er blevet behandlet det seneste halve år, handler om patientsikkerhed.
To indberetninger handler om, at personale skulle have svært ved at samarbejde og desuden mangle erfaring, hvilket skulle sætte patientsikkerheden over styr.
De sager er afsluttet, og der er indført tiltag, handleplaner og opfølgning, der skal sikre, at bekymringen ikke bliver reel.
Andre sager er dog stadig under behandling, og her går særligt én type forhold igen.
Bliver regionen flået?
Det forhold, som går igen flest gange, er overfakturering af Region Syddanmark.
Tre gange er det blevet indberettet, at Region Syddanmark bliver overfaktureret eller dobbeltfaktureret. Altså simpelthen betaler for meget eller betaler dobbelt for services eller varer.
Herudover er der også en påstand om, at personale skulle stjæle medicin, og at ansatte skulle registrere sig som patienter for at undgå at skulle betale for parkering.
Om sagerne reelt har noget på sig vil tiden vise. Sagerne er forsat ved at blive undersøgt nærmere.
Det er dog ikke alle sagerne, som bliver behandlet. Fem af de i alt 17 indberetninger er blevet vurderet til at falde uden for anvendelsesområdet for ordningen.
Antallet af butikstyverier er steget markant - "Jeg er rasende"
Lars Choe Hansen er træt af, at der hver uge bliver stjålet varer fra hans butik.
Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
Købmanden Lars Choe Hansen har fået nok af butikstyveri. I gennemsnit forsvinder der varer fra hans hylder en gang om ugen.
Lars Choe Hansen ejer en Meny i Hjerting ved Esbjerg og er desværre alt for bekendt med butikstyveri.
- Vi oplever, at det typisk er meget organiseret. Ofte kommer der en bil med udenlandsk nummerplade, hvor 2-4 personer går ind i butikken og stjæler store mængder af spiritus, kød, vin eller kaffe, siger Lars Choe Hansen.
Cirka én gang om ugen oplever han butikstyveri i sin forretning, og det vækker stærke følelser.
- Jeg bliver rasende, frustreret og gal. Det er på ingen måde sjovt at komme på arbejde næste morgen og se én eller flere tomme hylder, fortæller købmanden.
Og han er langt fra den eneste købmand, der kæmper med butikstyverier.
I perioden fra 2019 til 2024 er antallet af butikstyverier ifølge De Samvirkende Købmænd steget med hele 69,4 procent.
- Det er meget enslydende meldinger fra hele landet, at antallet af butikstyverier er meget stærkt stigende, fortæller Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør i De Samvirkende Købmænd.
Tyverierne har omfattende konsekvenser for Lars Choe Hansen.
- Det har været en kæmpestor omkostning for os, og det er en daglig belastning at sikre, at alle varer er der. Men min oplevelse – og mine kollegaers – er, at det ikke bliver bedre. Tværtimod, siger han.
På grund af de mange tyverier har Lars Choe Hansen sat alarmer på alle spiritusflaskerne i butikken.
Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
Idékataloget
For at imødegå de udfordringer, som flere købmænd oplever, har De Samvirkende Købmænd udarbejdet et idékatalog med forslag til bekæmpelse af butikstyverier.
- Vi håber på lidt politisk hjælp og velvilje, for hvis den her kurv skal knækkes, så bliver man nødt til at få politikerne på banen, fordi der er nogle ting, der skal ændres lovgivningsmæssigt, siger Claus Bøgelund Nielsen.
Idékataloget består af 16 konkrete forslag, der omfatter både forebyggelse, skrappere sanktioner og nye værktøjer.
De Samvirkende Købmænds 16 forslag
Forebyggende tiltag:
1) Gør mere for at fortælle om konsekvenserne ved en plettet straffeattest.
2) Gør det muligt at dele billed- og videooptagelse butikkerne imellem.
3) Skab rammer for brug af ny teknologi til automatisk genkendelse af kendte butikstyve.
Tiltag på tværs af grænser:
4) Gennemfør et nabotjek og hent inspiration fra andre lande.
5) Indled en kritisk dialog med ambassader og myndigheder fra de lande, hvorfra der kommer flest butikstyve.
6) Gør vandrende kriminalitet til et EU-tema.
Fokuserede tiltag:
7) Prioritér synligt politi
8) Effektivisér behandlingen af anmeldelser
9) Kontrolkampagne mod hæleri
10) Flere ressourcer til bekæmpelse af hæleri
11) Styrk myndighedernes samarbejde
Hårdere straffe:
12) Indfør straksbøder for tyveri
13) Højere minimumsbøder for butikstyveri
14) Indfør en trappemodel for sanktionsniveauet, så organiseret tyveri og store tyverier straffes hårdere
Hjælp købmanden:
15) Etablér en kriminalitetsfond, der kan hjælpe købmændene med erstatning
16) Skab mulighed for lønindeholdelse til betaling af bøder og erstatning
Kilde: De Samvirkende Købmænd
Ifølge Karina Lorentzen (SF) er forslagene ikke urealistiske.
- Der er mange gode forslag. Jeg er enig i, at straffene er for små – de skal være højere end værdien af det stjålne. Men hvis efterforskningen ikke kan følge med, nytter hårdere straffe ikke, skriver Karina Lorentzen (SF), medlem af retsudvalget og retsordfører, i en mail til TV SYD.
Blandt forslagene er et ønske om det, De Samvirkende Købmænd kalder en kriminalitetsfond.
En fond, hvor personer dømt for tyveri skal indbetale et engangsbeløb, som skal bruges til at kompensere butikkerne for de ressourcer, de bruger på blandt andet anmeldelse af tyveri og opgørelse af varelager.
- Jeg ser ikke for mig, at vi får oprettet en kriminalitetsfond, men snarere at det er et forsikringsspørgsmål, skriver Karina Lorentzen (SF) og fortsætter:
- Vi skal være lydhøre over for forslagene om straf og ressourcer til efterforskning. Og kampagner om straffen for tyveri og hæleri er også glimrende.
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti er også positiv over for De Samvirkende Købmænds 16 forslag.
- Jeg mener, at butikkerne skal have lov til at dele videobilleder af butikstyve på sociale medier og hænge dem op i deres butikker, skriver retsordfører, Peter Kofod(DF) i en mail til TV SYD.
Peter Kofod(DF) har tidligere udtalt, at han mener, straffene i Danmark generelt er for milde. Blandt andet i sagen om en 19-årig kvinde, der blev idømt fire måneders fængsel, 100 timers samfundstjeneste og fik frakendt sit kørekort for at påkøre og dræbe John Jesper, der lå på vejen i Haderslev.
- Vi er alt for slappe i Danmark med den her form for kriminalitet, og jeg mener, at vi skal slå meget hårdere ned på det, skriver Peter Kofod(DF).
Politikeren forholder sig ikke ydereligere til de 16 forslag De Samvirkende Købmænd har sendt til Justitsministeren.
Håber på mere hjælp
Ifølge Lars Choe Hansen er de 16 forslag fine, men i sidste ende handler det om ressourcer for ham.
- Min holdning er, at der er ingen af de ting, der hjælper, hvis ikke man har viljen til at sætte ressourcer ind på det nu. Det handler om manglende ressourcer hos blandt andet politiet, siger Lars Choe Hansen.
Lars Choe Hansen har indtil videre brugt en masse penge på videoovervågning i håb om, at det kan forebygge tyverierne.
Hvert år bliver der stjålet varer for to milliarder kroner i danske dagligvarebutikker, vurderer De Samvirkende Købmænd.
Dit digitale aftryk
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
Chartbeat
_cb
Chartbeat
userId
tvsyd.dk
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
visitedPagesV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
lidc
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
JSESSIONID
LinkedIn
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.