8-årig dreng forsvundet
Opdateret søndag klokken 19:19. Drengen er netop fundet i god behold og genforenet med sin familie.
En 8-årig tysk, dreng er i dag forsvundet fra Café Stranden i Henne. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Drengen var sidst set omkring 16:45, og han var der iført samme jakke og hue, som ses på ovenstående billede.
- Vi er derude med patruljen lige nu, og vi har også droner på vej. Vi prøver at forhøre os lidt i området, og på et eller andet tidspunkt er der nok nogen, som har set noget, siger Erik Lindhardt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi og fortsætter:
- Der er tale om ung dreng, så det kan være, han har fået øje på noget spændende. Han kan måske være havnet et sted, hvor han ikke kan komme fra igen.
Politiet er i øjeblikket ikke bekymrede for, at der er sket noget kriminelt.
Hvis du har nogen oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiet på 114.
Vi har tidligere i aften efterlyst en 8-årig tysk dreng, der var forsvundet fra en café ved Henne. Drengen er for kort tid siden fundet i god behold af nogle strandgæster, der fulgte ham tilbage til caféen, hvor han er genforenet med familien. Tak for hjælpen:-) #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) March 31, 2024
I forbindelse med eftersøgning af en 8-årig dreng ved Henne tidligere i dag, er der meget stor ros fra patruljen til de mange borgere fra nær og fjern, der mødte frem for at hjælpe. Med Jeres hjælp blev drengen hurtigt fundet. Tak for hjælpen og god Påske/vagtchefen #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) March 31, 2024