Forsker: Lokal turistmagnet bygger på en løgn
Ifølge den norske arkæolog, Håkon Glørstad, er historien om hele Danmarks dåbsattest ikke den, vi går og tror i Danmark.
I Danmark - og ikke mindst i Jelling - er historien, at Jellingstenen er fra vikingtiden, og det tilmed er Danmarks dåbsattest. Historien om Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne. En indiskutabel sandhed.
Det skulle dog være løgn, hvis den norske forsker Håkon Glørstad har ret. Han har rettet sit blik mod den danske sten, og det har resulteret i en kontroversiel konklusion - nemlig at stenen er ikke fra vikingetiden, men i stedet blev bestilt af en biskop i det 12. århundrede, som en del af Danmarks opbygning.
Det står i det seneste nummer af ‘Viking, Norsk arkeologisk årbok', skriver mediet Videnskab.dk. Altså en konklusion, der strider mod den gængse holdning og formidling i Jelling.
- Ingen kan være 100 procent sikre på noget i arkæologi. Det er altid dejligt, at nogen prøver at se på materialet med andre øjne. Nogle gange kan man godt glemme at forholde sig kritisk til sit eget materiale, og derfor er det godt, at den stående teori udfordres med jævne mellemrum, fortæller Adam Bak, der er museumsinspektør ved Kongernes Jelling.
Håkon Glørstad peger på, at Jellingstenen ikke ligner andre sten fra perioden, og derudover står indskriften i vandrette linjer og læses ligesom en bog. Atypisk for tiden, da runer typisk var skrevet i lodrette linjer.
Det får dog ikke Kongernes Jelling til at ryste i bukserne.
- Han (Håkon Glørstad red.) påpeger ganske korrekt usikkerhederne i de nuværende tolkninger, men jeg finder dog ikke hans argumenter for at den Store Jellingsten skulle være lavet på bestilling af Biskop Absalon for overbevisende, forklarer Adam Bak.
Adam Bak og resten af holdet har derfor ikke travlt med at ændre materialet på museet. Dog med det forbehold, at ingen nogensinde kan vide sig 100 procent sikker i arkæologien.
- Hvis der skulle komme håndfaste beviser for, at historien om Den Store Jellingstens tilblivelse er en anden, så ændrer vi selvfølgelig formidlingen på museet. Det er faktisk noget, som forekommer med jævne mellemrum, men jeg mener ikke, at artiklen ryster meget ved den nuværende tolkning, fortæller Adam Bak.
