Region genåbner sag om coronasvar - vil kræve flere penge tilbage fra læger

Region Syddanmarks bygning i Vejle. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Af Stefan Brix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Alvorlig regnefejl blev først fundet, efter at TV 2 stillede spørgsmål til udbetalinger til læger.

Region Syddanmark genåbner nu sagen om praktiserende lægers uretmæssige opkrævninger af honorar for at sende såkaldte coronamails.

Det sker, efter at TV 2 via aktindsigter i regionerne kan konstatere, at netop Region Syddanmark er den region, der forholdsmæssigt har krævet færrest penge tilbage fra områdets praktiserende læger.

Sagen handler om de såkaldte coronamails, hvor praktiserende læger fik knap 46 kroner for hver mail, de sendte til en patient om, at der var kommet et negativt svar på vedkommendes coronatest.

Men i langt de fleste tilfælde var der ingen grund til, at lægerne sendte en mail, for patienterne kunne altid selv finde prøvesvaret på sundhed.dk.

Da honoraraftalen blev annulleret efter ni måneder, havde godt 1100 lægehuse sendt mails for samlet 27,1 millioner kroner. Siden har regionerne, som TV 2 søndag kan afdække, krævet 15,8 millioner kroner tilbage fra flere end 450 læger. Det giver dog stadig en samlet gevinst på 11,3 millioner kroner.

Beløbets størrelse og antallet af læger gør ifølge en ekspert sagen til den største tilbagebetalingssag herhjemme for praktiserende læger.

Der er dog store forskelle på, hvor meget af de udbetalte honorarer hver region har krævet tilbage. Det viser aktindsigter fra regionerne.

For et halvt år siden lukkede Region Syddanmark sagen med det slutresultat, at regionen havde fået 1,64 millioner kroner tilbage af de 4,42 millioner kroner, den havde udbetalt. Det svarer til 37 procent.

Så meget har regionerne samlet set udbetalt og fået tilbage:

Region Nordjylland:

Udbetalt: 2,42 mio. kr.

Fået tilbage: 1,71 mio. kr.

Procentvis tilbagebetalt: 70,5 %

Region Hovedstaden:

Udbetalt: 13,1 mio. kr.

Fået tilbage: 9,1 mio. kr. (to lægehuse mangler at betale faktura for sammenlagt 98.467 kr.)

Procentvis tilbagebetalt: 70,4 % (når sidste to faktura er beltalt)

Region Sjælland:

Udbetalt: 2,46 mio. kr.

Fået tilbage: 1,3 mio. kr.

Tilbagebetalingsprocent: 52,6 %

Region Midtjylland:

Udbetalt: 4,77 mio. kr.

Fået tilbage: 2,08 mio. kr.

Tilbagebetalingsprocent: 43,5 %

Region Syddanmark:

Udbetalt: 4,42 mio. kr. 

Fået tilbage: 1,64 mio. kr. (efter TV 2 er gået ind i sagen, har Region Syddanmark erkendt fejl, der betyder, at man har opkrævet 791.000 kr. for lidt. Det hæver beløbet, man får tilbage til 2,4 millioner.

Tilbagebetalingsprocent: 37,2 % (55 % efter de nye inddrivelser)

I alt udbetalt: 27,13 mio. kr.

I alt fået tilbage: 15,82 mio. kr.

I alt gevinst: 11,31 mio. kr.

Kilde: Aktindsigter indhentet hos alle fem regioner. Alle beløb er afrundet.

Når der er så stor forskel, vil nogle lægehuse have fået en meget større gevinst end andre lægehuse

Kent Kristensen, sundhedsjurist, Syddansk Universitet

Både Region Hovedstaden og Region Nordjylland krævede over 70 procent tilbage af det udbetalte. Ifølge lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet Kent Kristensen en stor forskel, der ikke burde være der, fordi regionerne tager afsæt i den samme udregningsmodel.

- Det undrer mig, at forskellen på regionerne er så stor. Når der er så stor forskel, vil nogle lægehuse have fået en meget større gevinst end andre lægehuse. Og der er grund til, at de regioner, der ligger lavest, spejler sig i, hvor stor en procentdel de øvrige regioner får tilbagebetalt og bruger det som rettesnor for, hvad der er muligt, siger Kent Kristensen.

Et par dage efter at TV 2 har fremlagt for Region Syddanmark, hvor lavt regionen ligger sammenlignet med andre regioner, vender den tilbage med det svar, at der er sket en regnefejl.

Det er en meget ærgerlig fejl, og det kan kun beklages

Kurt Espersen, koncerndirektør, Region Syddanmark

- Vi kendte ikke de andre regioners data, så derfor kom det noget bag på os, at vi lå så lavt i forhold til de andre regioner. Efter at TV 2 har taget sagen op, er vi blevet klogere. Vi har haft vores datafolk i arbejde i døgndrift for at finde fejlen, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.

Lægehus fik 123.000 kroner for meget

Regnefejlen betyder ifølge regionen, at 26 lægehuse nu bliver opkrævet tilbagebetaling på yderligere 791.000 kroner. I forvejen havde lægehusene betalt 353.000 kroner, men det beløb var ikke højt nok.

- Det er en meget ærgerlig fejl, og det kan kun beklages. Vi troede jo på, at vi havde regnet rigtigt, men det viste sig, at det havde vi ikke, siger Kurt Espersen.

TV 2 har talt med de tre lægehuse, der skal betale flest penge tilbage. Ingen af dem ønsker at give interview og henviser til Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Lægehuset Ullerslev, der fik 205.000 kroner udbetalt for coronamails, men i første omgang kun betalte 56.000 kroner tilbage, skal nu betale yderligere 123.000 kroner. Lægehuset Ferritslev, der kun betalte 22.000 tilbage af de 155.000 kroner, man fik, skal nu betale yderligere 81.000 kroner. Og Lægerne i Oksbøl, der i første omgang kun betalte 14.000 kroner tilbage af de 123.000, man fik udbetalt, skal nu tilbagebetale yderligere 85.000 kroner.

PLO ønsker heller ikke at stille op til interview, men formand Jørgen Skadborg skriver i en mail:

- Under corona-pandemien indgik vi desværre en aftale med Danske Regioner, der var uklar. Derfor misforstod en del læger, hvornår de skulle bruge den pågældende ydelse. Jeg er ærgerlig over forløbet, som vi i PLO har taget ved lære af - vi indgår ikke en tilsvarende, uklar aftale en anden gang.

Alle data skal nu gennemtjekkes

I alt 259 lægehuse i Region Syddanmark har fået udbetalt penge for den kasserede ordning, og Region Syddanmark vil nu gennemgå alle sager for at afdække, om der skulle gemme sig flere fejl i beregningerne.

- Vi vil løbe alle vores data igennem en ekstra gang, så alle beløb bliver gennemtjekket, siger Kurt Espersen.

I første omgang vil de 26 lægehuse, der har betalt for lidt tilbage, nu få et brev med en ekstra regning.

Når de 791.000 kroner er betalt, vil Region Syddanmark have opkrævet 2,4 millioner af det udbetalte beløb svarende til 54 procent.

Tjek selv, hvad din læge har noteret af ydelser på dig

  1. Gå ind på sundhed.dk og log på med MitID.

  2. Tryk på den røde boks "Dine sundhedsdata". Klik så på "Sundhedsjournalen".

  3. Vælg "Mine konsultationer" 

  4. Nu kan du se, hvad din læge har noteret og sendt regninger for til din region.

  5. Ydelsen for svar på negativ coronatest har koden 4484.

Kommune lagt ned af rotteanmeldelser - ser sig nødsaget til at melde ud inden jul

Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix
Udgivet

Rotterne holder ikke juleferie, så det gør rottebekæmperne i Vejle Kommune heller ikke.

I oktober viste tal, at især Vejle Kommune er hårdt ramt af rotter, og meldingen fra kommunen er stadig, at de får ekstra mange anmeldelser på deres rotte-hotline.

Derfor har Vejle Kommune set sig nødsaget til at kommunikere ud, at man stadig kan anmelde rotter mellem jul og nytår.

De fremhæver, at der kan være ventetid på at få en bekæmper ud.

Telefonen vil ikke være åben mellem 24. december og 1. januar, men man kan stadig anmelde via hjemmesiden, og så vil en rottebekæmper kontakte en.

Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer har netop meldt ud, hvor grelt det står til.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger formand Claus Schultz.

Borgere i Vejle Kommune kan anmelde rotter her.

Syv gode råd til at undgå rotter

1. Sørg for, at alle ydermure, vinduer og døre er hele og intakte.

2. Udluftningskanaler under boliger skal være udstyret med metalriste.

3. Hold altid døre til udhuse og garager lukket.

4. Fuglefoder skal være i en tætsluttet beholder, så rotter ikke kan lugte det.

5. Overfodr ikke høns, hunde og katte udenfor, for rotter spiser rester.

6. Sørg for, at hønsehusets bund er hævet cirka 30 centimeter over jorden, så rotter ikke kan grave sig ind.

7. Ryd buskads og træer cirka en halv meter fra husmure og bygninger, så kan rotter ikke finde skjul.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Mindretallet får mindre statsstøtte: - Vi ser det som en hjælp

Gitte Hougaard-Werner er formand for Sydslesvigsk Forening (SSF). Foto: Tim Riediger, SSF
Udgivet

At Sydslesvigudvalget med Benny Engelbrecht (S), i front bevilger færre penge til mindretallet end ønsket, er ikke nødvendigvis en dårlig ting, lyder det.

Nyheden om væsentligt færre penge i statsstøtte bliver ikke nødvendigvis taget dårligt imod syd for grænsen.

Det siger Gitte Hougaard-Werner, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), som er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation.

- Vi har haft en højere inflation i Tyskland end i Danmark. At det nu altid bliver mere og mere, vi beder om, kan jeg godt se. Men det er ikke urealistiske krav. Så må vi finde ud af, hvor vi kan spare. Men det bliver hele tiden dyrere at lave kultur. Derfor giver det også god mening at spare mere - det er vi indstillet på, siger formand for SSF.

Baggrunden er, at Sydslesvigudvalget under Folketinget har valgt at tildele væsentligt færre skattekroner til mindretallenes organisationer og foreninger, end ønskerne lød på.

Fredag offentliggjorde Sydslesvigudvalget, hvordan de 542,1 millioner skal fordeles syd for grænsen i 2025.

En af de helt store overraskelser var, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig i 2025 vil modtage 396,7 millioner kroner - 30 millioner kroner mindre, end de havde søgt om.

Skoleforeningen driver 40 danske skoler og 55 daginstitutioner med omkring 8.000 børn syd for grænsen.

At der nu skal spares, det er sådan landet ligger. Jeg føler det som en hjælp

Gitte Hougaard-Werner, formand, Sydslesvigsk Forening (SSF)

Nyheden var ledsaget af meldingen fra udvalgets formand, Benny Engelbrecht (S), om "usædvanligt høje bevillingsønsker".

Føler du, at der er kommet kurrer på tråden mellem politikerne og mindretallet?

- Sådan ser jeg det ikke. Udvalget tager det ansvar, der ligger på dem. Det giver god mening, og der er ingen "bad feelings" mellem os. Det er der heller ikke mellem foreningerne. At der nu skal spares, det er sådan landet ligger. Jeg føler det som en hjælp. Udvalget er ikke ude på at skabe krise, siger Gitte Hougaard-Werner.

Sådan fordeles driftstilskuddet i 2025

Der var afsat 557,7 millioner kroner på finansloven til netop kulturelle anliggender i Sydslesvig, og heraf har Sydslesvigudvalget altså valgt at bruge 542,1 millioner kroner.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig: 32.166.111 kroner

Dansk Skoleforening for Sydslesvig: 396.763.721 kroner

Flensborg Avis: 31.899.743 kroner

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger: 41.161.154 kroner

Sydslesvigsk Forening: 31.132.666 kroner

Sydslesvigsk Vælgerforening: 4.120.082 kroner

Grænseforeningen: 4.630.326 kroner

Federal Union of European Nationalities: 225.426 kroner

I alt: 542.099.228 kroner

Engelbrecht meldte 5. december ud, at Sydslesvigudvalget indefryser anlægstilskuddet til mindretallet på grund af samarbejdsvanskeligheder syd for grænsen.

Benny Engelbrecht har sagt, at der er "personfnidder" - kan du genkende det?

- Der har været en masse skriverier i Flensborg Avis og andre steder, og der har garanteret også være tider, hvor det ikke har været helt i top. Men vi er nået derhen, hvor vi virkelig samarbejder. Vi hjælper hinanden, men der har selvfølgelig været nogle kurer på tråden (mindretallet imellem, red.), siger hun.

Sætter gang i udredning

I forbindelse med udmeldingen om fordelingen af pengene fredag, oplyste Sydslesvigudvalget også, at der skal sættes gang i en udredning af, om der kan effektiveres hos mindretallenes organisationer og foreninger.

- Det er ekstraordinære tiltag Sydslesvigudvalget har taget med dette års bevillinger, udløst af en ekstraordinær situation med usædvanligt høje bevillingsønsker fra Sydslesvig. Jeg vil især fremhæve den udredning, som udvalget nu igangsætter, som et vigtigt redskab for en fremtidssikring af det danske mindretals fremtid, siger Benny Engelbrecht (S), formand for Sydslesvigudvalget, i en pressemeddelelse.

- Bevillingerne har jeg været med til at afgøre, og dermed bevilge igennem mange år, og som regel med stor glæde. I år har det dog været anderledes. Ansøgningernes størrelse har nemlig nu nødvendiggjort, at der skal ske noget. Derfor har vi i udvalget taget et nyt og særligt skridt. Vi igangsætter en udredning. Og vi håber at udredningen i sidste ende, vil være med til at sikre det danske mindretal – også i fremtiden, siger Venstres medlem af Sydslesvigudvalget Anni Matthiesen.

Og det er SSF indstillet på.

- Fra vores side har vi hele tiden sagt, at vi skal have en uvildig udredning. Nu får vi det, og det er vi helt indstillede på, siger Gitte Hougaard-Werner.

Hun oplyser, at SSF vil undersøge muligheden for at blive lagt sammen med Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

I Sydslesvigudvalget sidder desuden: Henrik Dam Kristensen (S), Henrik Frandsen (Moderaterne), Patrick Culmsee Bryhl Madsen (Danmarkdemokraternes Ungdom), Frederik Bloch Münster (K) og Christian Juhl (Enhedslisten).

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com