Michael har stor succes - men i Danmark vil ingen købe hans fangst

28-årige Michael Jensen fra Horsens ombord på kutteren "Lille Bo" i havnen i Kolby Kås på Samsø. Foto: Palle Herløv, Tv 2 Østjylland
Af Palle Herløv
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Michael Jensen har fundet en succes på bunden af havet. Men danskerne siger 'nej tak'.

- Når vi sejler ind til en dansk havn, kommer folk gerne hen og spørger, om vi har torsk eller rødspætter i lasten. Når vi så viser dem de her, vender de altid om og går igen.

Michael Jensen er skipper på fiskekutteren "Lille Bo" fra virksomheden Daugaard Seafood, der har hjemme i Snaptun.

Når den 28-årige fisker fra Horsens siger "de her", er det konksnegle, han snakker om.

De ligger i spandene bag ham på dækket af "Lille Bo", og han har lige parkeret skuden i Kolby Kås' havn på Samsø, hvor hans mormor kommer med en pose med forsyninger til sejlturen.

Det er godt med sådan en mormor, der tænker på én.

Når Michael Jensen og hans makker, Mikkel Høj, er ude at fiske konksnegle, er de nemlig gerne afsted i 18 timer ad gangen. Sådan en tur tager de to gange om ugen - også i weekenden, hvis vejret er bedre dér.

Konksnegle opfattes som delikat spise mange steder i verden og særligt i Asien. Herhjemme bliver de af fiskere mest betragtet som skadedyr.

For Michael Jensen knokler for at skabe sig en god forretning med de her konksnegle, som mange formentlig aldrig har hørt om før. Konksnegle bliver op til 14 centimeter og lever på sandet eller stenet havbund i hele Nordatlanten. Overalt i Danmark lever de fra lavt vand op til 100 meters dybde, og der er mange af dem.

- De sidder bare og venter på at blive hevet op af folk som mig. Der er faktisk ikke ret mange andre herhjemme, der fanger de her, men vi har altså valgt at gå specifikt efter dem i håb om, at det på sigt giver os en god indtjening, siger Michael Jensen.

Min allerførste tur var i et voldsomt uvejr, og jeg kom hjem totalt smurt ind i havbund

Michael Jensen

Han har været ansat hos Daugaard Seafood i fem år efterhånden. Jobbet fik han, da han boede på Samsø og ikke vidste, hvad fremtiden skulle bringe. En dag så han et opslag i en Facebook-gruppe, hvor indehaver Ole Daugaard søgte en medarbejder.

- Jeg søgte jobbet, fik det og har så arbejdet mig op til at blive skipper på den største af virksomhedens både. Min allerførste tur var i et voldsomt uvejr, og jeg kom hjem totalt smurt ind i havbund. Fra dét øjeblik var jeg bidt af det, og jeg ved bare, at jeg vil lave det her resten af mit liv, siger Michael Jensen.

Sådan fanger de sneglene:

  • Michael Jensen og hans makker Mikkel Høj smider et langt tov med 60 fastmonterede 20 liters spande i vandet, mens de sejler i en s-form. Der er en bøje i hver ende af tovet, som man kender det fra fiskegarn, og i bunden af spandene er der beton, så de synker bedre.

  • Spandene har huller i siderne, og de bliver fyldt med hundemad og krabber som afgiver duft. Når vandet så strømmer igennem hullerne, tager det duften med sig, og det lokker sultne konksnegle til.

  • Sneglene kravler ind i spandene, men de kan ikke komme ud igen, fordi der er fiskenet på indersiden.

  • Efter tre-fire dage sejler Michael Jensen ud og samler spandene ind. Der er altid snegle i, men antallet varierer. Der skal helst være et kilo i gennemsnit pr. spand.

Daugaard Seafood fanger også østers ved Rømø og sorte hummere, som danskerne gerne vil have. Men de her konksnegle - dem er der altså ikke rift om.

- Jeg har aldrig mødt en dansker, der ville købe sådan én. Aldrig. Vi kan ikke sælge dem på auktion, og blandt fiskere er de kendt som skadedyr, fordi de kravler op i bundgarn og spiser fiskene.

Hvorfor fanger I dem så?

- Fordi, de er ekstremt populære i Asien. Når vi kommer hjem med sneglene, samler vi dem i sække á 17,5 kilo. Så vejer de 15 kilo, når vandet er ude, og de er frosset ned. Det hele bliver så kørt til Nykøbing Mors i en kølebil, og herfra bliver de sendt over til Vietnam i 40 fods containere, forklarer Michael Jensen.

Konksnegle bliver samlet i baljer, mens de venter på at blive sejlet til Daugaard Seafood i Snaptun. Herfra bliver de via Nykøbing Mors sendt til Vietnam og Japan. Foto: Palle Herløv, Tv 2 Østjylland

I Vietnam bliver sneglene forarbejdet og sendt videre til Japan, hvor de bliver skåret i små stykker ligesom surimi eller crab sticks.

- De elsker dem derovre. De knuser skallen, piller kødet ud, skærer det i slices og spiser dem rå ligesom sushi.

Så man er altså helt afhængig af at have en fast kunde?

- Ja, det er man. Vi har i nogle år haft en god kunde i England, der aftager en stor del af vores fangst, men han vil kun have de små snegle under fem centimeter, fordi yngre snegles kød er mere friskt og mere mørt end de gamles, som kan være lidt som at tygge på gummi. I hvert fald, hvis man koger og steger det. Det er netop derfor, vi har fundet et marked i Japan, hvor de spiser det råt, forklarer Michael Jensen.

På den måde - uden at koge og stege - bevarer man sneglene så lidt seje som muligt, selv om de er oppe i årene.

"Lille Bo" fra 1979 er den største af Daugaard Seafood tre kuttere. Foto: Palle Herløv, Tv 2 Østjylland

- Tror på, vi er på rette vej

- Det har været svært at komme ind på det asiatiske marked, men vi har kæmpet for det, og jeg tror på, at vi er på rette vej. At vi står over for noget, der kan blive rigtig stort. Nu gælder det om at opgradere med mere og bedre udstyr, og så håber vi, at vi kan lave aftaler med andre danske fiskere, der har lyst til at fange konksnegle til os, som vi så skiber videre i systemet, siger Michael Jensen.

Ifølge de seneste eksporttal fra Danmarks Statistik landede danske fiskefartøjer i 2022 fisk samt krebs- og bløddyr til en samlet værdi af 2,97 milliarder kroner. Det var en stigning på syv procent sammenlignet med 2021.

Mikkel Høj og skipper Michael Jensen undet et kort ophold i Kolby Kås, hvor sidstnævntes mormor kom med forsyninger. De er afsted i 18 timer af gangen, når de sejler ud. Foto: Palle Herløv, Tv 2 Østjylland

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 78 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

Her er det ikke tilladt at snakke om spil

Holdet mødes flere gange ugentligt, hvor der er plads til det meste - bare ikke snak om betting.
Udgivet

Hos FC Haderslev 6100 har de lavet en ny regel, der skal hjælpe spillere ud af spilleafhængighed, og undgå at andre kommer dertil.

Udefra set er fodboldtræningen hos FC Haderslev 6100 præcis som alle andre steder. Men når døren bliver lukket til omklædningsrummet, sker der noget.

- Omklædningsrummet er jo egentligt lidt hemmeligt, men vi snakker om alt fra kærester/koner, til hvad folk har lavet i byen i weekenderne, eller hvad man laver på arbejde. Så meget hverdagsting, siger Martin Hedeager Jensen.

Her virker det måske stadig ikke så anderledes, men spørger man spillerne på holdet, så er snakken her noget helt andet end den, de har haft i tidligere klubber. Der har det nemlig handlet meget om betting.

- Normalt når man kommer ind fra træning, så er der altid nogen, der lige skal tjekke telefonen for at se om den ene oddskupon er gået hjem, eller om den ikke er. Eller om man skal lave en ny eller høre nogle råd fra nogle af de andre. Det har jeg ikke hørt på et eneste tidspunkt hernede, siger han.

Klubben har indgået et samarbejde med Center for Ludomani for at stoppe snakke om betting i klubben, og for at hjælpe dem som skulle være blevet afhængige af at spille.

Martin Hedeager Jensen har selv spillet en smule, men har oplevet flere, der har brugt store summer på at spille. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Store fristelser

Det kan begynde i det små, men ender som store problemer, når unge mennesker spiller på fodboldkampe eller andet sport. Og det er ikke svært at komme i gang, og fristelserne er mange.

- Før i tiden havde Danske Spil rimelig meget monopol på det, men nu kan man bare tage sin telefon frem, og så er der 20 forskellige udbydere, hvor man kan spille på alt fra finsk volleyball til ishockey i USA. Det bliver bare større og større, og vi frygter desværre, at det ikke er et problem, der går væk lige med det samme, siger Magnus Winterskov Møller, næstformand i klubben.

Derfor oplever de det også som et problem, når der bliver snakket om betting, for der skal ikke meget til, før man kommer ud på en glidebane.

Som næstforman i klubben er Magnus Winterskov Møller ikke bange for at sige, at de gerne går forrest. Også når det kommer til nye regler i omklædningsrummet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Det er vores klare opfattelse, at det er et problem. Det er rigtig nemt at lægge ti kroner, hundrede kroner eller tusind kroner på en kamp. Det kan godt være mange penge, og det kan være rigtig svært, hvis man først har tabt nogle penge, og man så gerne vil vinde dem tilbage igen, siger han.

Martin Hedeager Jensen har selv spillet lidt, men han har også delt omklædningsrum med nogle af dem, der har vundet og tabt store summer på betting. Men det er ikke det eneste sted, man bliver mødt af betting.

- Op til en fodboldkamp er der jo typisk et hav af betting-reklamer, og det er der også i pausen. Så det er jo let at blive fristet af idéen om at tjene nogle hurtige penge, hvis man føler, man har lidt forstand på fodbold eller anden sport, siger han.

Holdet mødes flere gange ugentligt, hvor fokus skal ligge på alt andet end betting. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Brug for klare rammer

Hos Center for Ludomani oplever de en stor sammenhæng mellem sport og betting, og de ser det især i perioder, hvor der er meget sport på programmet.

- Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark elsker sport og at gamble. Man kunne se det så sent som i sommers, hvor vi havde en intens sportssommer. Vi har svært ved ikke at sige fodbold og sport uden at sige betting, siger Chani Yavin, forebyggelseskonsulent hos Center for Ludomani.

I tal fra Danske Spil kunne de se en fordobling af danskere, der havde lagt et bet i de første uger af sommeren. Ikke alle kan nødvendigvis kontrollere disse spil, og flere børn og unge, der egentlig ikke er gamle nok til at spille, har udviklet en afhængighed.

- Vi kigger ind i nogle ret bekymrende tal, hvor hver tiende dansker har pengespilsproblemer i en eller anden varierende grad. Det er på tide, man tager det alvorligt. Man skal ikke forbyde spil, men vi skal lave nogle rammer, der gør det trygt og sikre, at man kan spille ansvarligt, siger hun.

Det kan være ændringer i bettingfirmaers markedsføring og funktioner som velkomstbonusser og cashback, der fastholder folk i spil.

Kendetegn ved ludomani

Hos Center for Ludomani har de oplevet en stigning i antallet af unge under 30 år, der søger hjælp hos dem. I 2009 fyldte de 18 procent i statistikkerne, og i 2023 udgør de 46 procent.

Der findes forskellige kendetegn, og folk reagerer forskelligt, men der er en række kendetegn, som Center for Ludomani fremhæver.

Fysiske kendetegn – Hjertebanken, stress, hovedpine, indre uro, svedeture, mave- og muskelsmerter, nedsat immunforsvar.

Psykiske kendetegn – Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, rastløshed, humørsvingninger, angst, depression, selvmordstanker.

Adfærdsmæssige kendetegn – aftalebrud, forklaringsproblemer, social isolation, kritisk og irritabel adfærd, manglende overblik, ubeslutsom og uengageret, mentalt fraværende, impulsiv.

Spilleafhængige er stærkt optaget af spil, praler af gevinsterne uden at nævne tabene, kan finde på at lyve om deres deltagelse i spil mv.

De ser mange fordele i et samarbejde med en fodboldklub som FCH 6100, hvor de kan komme ud til børn og unge med viden om ludomani.

- Det er vigtigt for os at samarbejde med forskellige parter, så vi lykkes med at komme ud med viden, men også at udstyre nøglepersoner som trænere og forældre med værktøjer til at kunne spotte tegn på uhensigtsmæssig spilleadfærd, men også vide hvor man kan søge hjælp, siger hun.

Hos Center for Ludomani tilbyder de gratis og anonym rådgivning og behandling til både spilafhængige og pårørende.

Det nye samarbejde betyder, at klubben har haft besøg af Center for Ludomani, og at der bliver lavet en ny spillerpolitik. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Mere fokus på sporten

Udover ønsket om at hjælpe unge mennesker, der spiller for meget, får klubben også noget tilbage. Når der er mindre fokus på betting og penge, bliver der et større fokus på fodbolden, der spilles på banen.

- Jeg synes det er så fint. Jeg føler, at man er mere til stede, og at folk ikke sidder og kigger ned i telefonen, men snakker om alle mulige andre ting, siger Martin Hedeager Jensen.

De håber, at flere klubber hopper med på deres vogn, så der kan komme et større fokus på de potentielle problmer med betting.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com