Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 69 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

Sneryddere kom for sent i gang, da sneen væltede ned

Sneen er væltet ned i morgentimerne i Esbjerg Kommune. Foto: Signe Dohn, TV SYD
Udgivet

Sneen væltede ned i de tidlige morgentimer i Esbjerg Kommune, og det kom bag på snerydderne.

Klokken 07.38 snakkede TV SYD med driftschefen ved Esbjerg Kommune, der kunne berette om saltede veje og normale forhold under omstændighederne.

Men klokken 09.09 var lyden en anden, efter driftschefen havde snakket med vagtchefen.

- Sneen kom tidligere, end vi havde fået annonceret, så det har ramt morgentrafikken.

- Det var voldsomt. Når det kører fast og tør samtidig med, så bliver det til is. Men folk kører stille og roligt, siger Bjørn Eriksen, der er driftschef ved Esbjerg Kommune.

De havde forventet, at sneen ville falde fra klokken 8 og frem til klokken 12.

- Det er dårlig timing, at det rammer morgentrafikken. Det er ærgerligt, siger driftschefen.

Driftschefen lover, at når bilisterne skal hjem fra arbejde, så er der ryddet.

- Vejene er friske og gode, når de skal køre hjem igen.

Her skal forældrene ikke smøre madpakker - nu bliver det virkelighed flere steder

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Flere skoler i landet kan fremover komme med i en forsøgordning med skolemad. På Ølgod Skole har elever på flere klassetrin allerede fået gratis skolemad.

På Ølgod Skole har forældrene til børn i 1. og 2. klasse ikke skulle smøre madpakker de seneste skoleår.

De er en del af projektet Generation Sunde Børn, hvor forhåbningen er, at børnene bliver sundere og trives mere i skolen blandt andet ved hjælp af gratis skolemad.

Med den nye finanslov, der fredag blev præsenteret af regeringen, Radikale Venstre og SF, skal det nu ikke kun være eleverne på Ølgod Skole og de andre skoler i Generation Sunde Børn-projektet, der får frokosten serveret på skolen.

Der vil blive afsat 854 millioner kroner til en national forsøgsordning, der skal indføre skolemad.

- Skolemad er en åbenlys lavthængende frugt, når vi gerne vil have vores børn til at trives bedre og lærer mere. Nu tager vi første skridt til at indføre det, udtaler Karina Lorentzen (SF), der er valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds.

Ifølge hende skal den præcise model for ordningen nu fastlægges i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet.

Forsøgsordning med skolemad

Der afsættes 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til en forsøgsordning på folkeskoler og frie grundskoler.

Forsøget tilrettelægges under hensyntagen til bl.a. en balanceret geografisk fordeling. Forsøget vil både rumme mulighed for fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis forældrebetaling.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com