Maiken har en fødselsdepression: Nogle gange har jeg haft lyst til at opgive det hele

Maiken og Adam blev forældre til Freja for lidt over et år siden. At få et barn har ikke været den gode oplevelse, de drømte om.
Af Martin Mulvad
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Fyn

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om digital psykiatri og online selvhjælpsterapi hurtigt efter fødslen kan hjælpe forældre med fødselsdepression.

Maiken Lindegaard er ramt af en fødselsdepression. Det har hun været i over et år.

Sammen med sin mand Adam har Maiken fået barn for første gang. Et ønskebarn. Men hun har været så ked af det, at hun har været tæt på at opgive det hele.

- Jeg har været bange for, hvad jeg kunne finde på. Også hvad jeg kunne finde på, når jeg var alene sammen med hende. Jeg har haft planer om, at jeg skulle stikke af fra min familie, for jeg kunne simpelthen ikke overskue at være i det, fortæller en ærlig Maiken Lindegaard.

Vi besøger hende og hendes mand Adam en helt almindelig hverdag. Der er gået 13 måneder siden fødslen, og først nu er det begyndt at lysne en smule. Maiken Lindegaard får medicin, der skal hjælpe hende igennem og også gerne ud af fødselsdepressionen.

Da Maiken og Adams datter Freja blev født, kunne hverken mor eller far gennemskue, hvad der var galt, og i dag er Maiken stadig usikker på det hele. Hvorfor blev det ikke opdaget i tide? Hvorfor fik hun ikke hjælp? Og hvornår bliver det nogensinde godt igen?

- Lige efter Freja var født, der havde jeg det rigtig hårdt. Jeg havde forventet, at det var noget, der føltes meningsfuldt eller i hvert fald give en eller anden form for glæde, men det gjorde det bare slet ikke. Det eneste jeg følte, var frustration og desperation, fortæller Maiken Lindegaard.

Freja er det hele værd trods fødselsdepressionen, men jeg skal ikke have flere børn, siger Maiken Lindegaard

På Center for Digital Psykiatri på Odense Universitetshospital er læge og forsker Anja Friis Elliott i gang med at producere videoer om fødselsdepression. Videoerne skal være et ekstra hurtigt og let tilgængeligt behandlingstilbud. Det er der brug for, mener Anja Friis Elliott.

- Det er simpelthen ikke alle kvinder med fødselsdepression, der har mulighed for at få hjælp. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man har et tilbud, der kan komme ud til mange, og at der hurtigt kan igangsættes en behandling, siger hun.

Hjælp patienter som Maiken Lindegaard via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt en million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres ved et prisuddeling på SUND på SDU i Odense. TV 2 Fyn og TV SYD sender direkte fra prisuddelingen onsdag d. 11. oktober kl. 19.30.

Se de fem forskningsprojekter her

En fødselsdepression går ud over tilknytningen mellem og moderen og det nyfødte barn. Samtidig kan hele familiens trivsel blive påvirket.

- Der er behandlingstilbud ude i kommunerne, men de varierer bare rigtig meget. Der er stor forskel på, hvad tilbuddet går ud på. Om det for eksempel er et ekstra besøg af sundhedsplejersken, eller om du kan komme i et gruppeforløb. Og så er der ventetid. Måske op til et halvt år, og det er alt for sent, hvis man kigger på et barns levetid, og hvor lang tid, der kan gå, inden ens mor kommer i behandling, siger Anja Friis Elliott.

- Der er i tusindvis af mødre, der hvert år er i den situation, og mange har faktisk svært ved at få den nødvendige viden, de skal bruge, og svært ved at få den i hænderne på det rigtige tidspunkt, siger Kim Mathiassen, forskningsleder i Psykiatrien Region Syddanmark.

At komme hurtigt i gang er afgørende i behandlingen af fødselsdepression, påpeger Kim Mathiassen:

- Hvis der går for lang tid, så begynder lidelserne at blive kroniske, og de begynder at blive forværrede i deres tilstand. Så det der med at have en hurtig responstid og hurtigt være ude hos folk, det er af afgørende betydning, siger han.

Der er brug for bredere, hurtigere og mere lettilgængelige tilbud til forældre med fødselsdepression, mener forsker Anja Friis Elliott

Med terapi på video via nettet er det muligt at rykke hurtigt med en behandling, og vel at mærke helt uden ventetid. På den måde kan flere fødselsdepressioner blive opdaget i tide.

Anja Friis Elliots forsøg med et video-program lægger op til at forældrene gennemfører selvterapi. Terapien indeholder syv trin og mellem hvert trin er der øvelser. Det hele foregår digitalt og online.

- Vi kan komme ud og ramme flere mødre, fordi det er digitalt. Det er selvguidet, så det er ikke afhængigt af, at der skal sidde en terapeut på den anden side, forklarer Anja Friis Elliott.

- Sådan som vores system er i dag, så er det jo ikke muligt at være ude hos alle mennesker. Så derfor er de digitale værktøjer interessante, for de kan på den måde komme i hænderne på alle, der har brug for dem, og til tiden.

Har du brug for hjælp?

Har du selv selvmordstanker eller har du mistanke om, at en af dine bekendte kan være selvmordstruet, kan du anonymt tage kontakt til en af Livsliniens rådgivere.

Du kan kontakte dem på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11 til 05 eller via deres chat. Chatten er åben mandag og torsdag fra kl. 17 til 21, lørdag kl. 13 til 17 samt søndag fra 17 til 21.

Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

Det er endnu uafklaret om selvhjælpsvideoerne virker. Det skal det nye forskningsprojektet afklare. Forskningsleder Kim Mathiassen mener, det er vigtigt at få afklaret. 

Og Anja Friis Elliot er ikke i tvivl om, at selvhjælpsterapien med informationsprogrammer på video vil kunne hjælpe mod fødselsdepression.

Stem på din favorit

Forskningsprojektet om fødselsdepressioner er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.

Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om fødselsdepressioner.

Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om obstruktiv søvnapnø.

Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om patientinddragelse.

Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om arveligt forhøjet kolesterol.

Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om leverkoma.

Se de fem forskningsprojekter her

- Altså jeg tror, at det kommer til at virke. Vi har set fra undersøgelser i udlandet, at det har en gavnlig effekt på symptomerne, altså så du ikke har fødselsdepression i så høj grad. Det vi mangler er bare en model, der er tilpasset danske forældre og det danske sundhedssystem. På sigt forestiller jeg mig, at det kan blive et nationalt tilbud til alle kvinder i hele Danmark, siger Anja Friis Elliott.

I dag står Maiken Lindegaard frem med sin historie. For at bryde et tabu om fødselsdepression. Og for at bakke op om, at der bliver forsket i ny og bedre hjælp til de forældre, der bliver ramt.

- Man får jo at vide, at man skal holde af sit barn og have en glæde ved det, og det havde jeg ikke. Jeg går rundt med en stor sorg over, at det at få et barn ikke blev det, som jeg havde drømt om. Det vil være rigtig godt med mere viden om fødselsdepression, og i det hele taget er det vigtigt med mere opmærksomhed på den sygdom, siger Maiken Lindegaard.

Stil spørgsmål til projektet

Har du spørgsmål til forskningsprojektet? Send dem på sund@tvsyd.dk inden midnat 9. oktober. Så kan det være, at det er dit spørgsmål som forsker Anja Friis Elliott vælger at besvare.

Skriv i emnefeltet, hvilket forskningsprojekt dit spørgsmål drejer sig om. Du skal forvente, at der kan gå op til to dage, før svaret lander i din mailbakke. 

Tema

Et Sundere Syddanmark 2023

Person er fundet død i forbindelse med brand

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Efter brand i en villa på Leos Allé i Tønder lørdag morgen, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi, at en beboer er død.

Alarmen om flammer og røg i villaen kom lidt efter klokken syv, og godt to timer efter oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at beboeren har mistet livet.

De pårørende til den 84-årige mand er blevet underrettet.

Da brandvæsenet kom frem, var ilden ganske voldsom, oplyser politiets vagtchef.

Årsagen til brandens opståen vil først blive klarlagt senere. Opgaven overgår til politiets specialister.

Mand med demens dømt til psykiatrisk afdeling - Må ikke danne presedens, mener politiker

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

En 74-årig mand med demens er kendt skyldig i at have kostet en 99-årig kvinde livet sidste år. Det betyder, at han skal være på en psykiatrisk afdeling.

Den 9. december sidste år forvildede en 74-årig mand sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden bad ham gå, men han blev vred og skubbede hende omkuld, da han troede, han var i sin egen lejlighed. Det resulterede i, at kvinden brækkede hoften og næsen, fik en skulder af led og blev opereret samme aften, men døde næste morgen.

Den 74-årige mand blev den 29. oktober kendt skyldig i, at han var årsagen til den 99-åriges død. Men allerede inden, manden havde fået sin dom, lød det fra fagfolk, at det var en dybt forfærdelig og dårlig ide, at den 74-årige risikerede at ende på en psykiatrisk afdeling.

Det er dog blevet til virkelighed, efter familien til den 75-årige onsdag den 20. november fik besked om, at den psykiatriske afdeling, hvor manden allerede har tilbragt 11 måneder, forsat skal være rammen for hans fremtid.

Det vækker frustration hos hans familie. De har i et opråb til politikerne i Region Syddanmark og udvalgte politikere på Christiansborg skrevet:

"Han sidder i sin stol alle vågne timer, på sin upersonlige hospitalsstue. Hans medpatienter er akut indlagte psykiatriske patienter, han hverken kan eller må omgås. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt han har. Personalet siger til os, at de ikke har tid, og at vi må forstå, de er en akut psykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation."

For farlig til til plejehjem

29. oktober afgjorde Retten i Kolding, at den 75-årige mand skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have ham i kommunalt regi. Udfordringen er dog, at en psykiatrisk afdeling er begrænset i, hvad den kan tilbyde af demenspleje.

- Vi gør alt, hvad vi kan for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være på en psykiatrisk afdeling. Det gør vi fordi, at det er rigtig vigtigt, at omgivelserne er kendte, at der er noget for ens tidligere liv, og man kan relatere til noget genkendeligt. Man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, man kan leve og bo, fortæller Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark.

Ifølge Mette Bossen Linnet (V), der er psykiatri- og socialudvalgsformand i Region Syddanmark, så passer reglerne på en psykiatrisk afdeling dårligt til en med demens.

- På en psykiatrisk afdeling er der mange forskellige mennesker, der er psykisk syge, og som har noget psykisk, som de kæmper med. Og de er der, mens det er allerværst, fordi der er et akut psykiatrisk hospital. Det vil sige, at for at kunne passe på både patienter og medarbejdere, så er der nogle ret strikse rammer til, hvad man kan have og ikke kan have af personlige ejendele, løse genstande med mere, som kan være til skade for andre patienter, fordi der er nogen, der kan blive udadreagerende, fortæller hun.

Hun tror dog ikke, at der er meget at gøre i sagen med den 75-årige. Hun håber dog ikke, at sagen danner præcedens. Hun håber derimod, at sundhedsvæsenet i fremtiden kan gøre mere for demensramte, som der i fremtiden kommer flere af.

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er noget, som vi i sundhedsklyngerne, som jeg også sidder i, har været meget optaget af. Men det er også noget, der kommer til at fylde i sundhedsrådene. (Red. Sundhedsråd er en del af regeringens nye sundhedsreform) Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her ikke bliver præcedens, men at man får et bedre tilbud, fortæller Mette Bossen Linnet (V)

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com