Allan blev 49 år: En scanning kunne måske have reddet hans liv
Rikke Aaby mistede sin mand, tre drenge deres far, en mor sin søn og Anette sin bror på grund af arveligt forhøjet kolesterol. Diagnosen blev aldrig stillet hos egen læge. Her fortæller hun og svigerinden Anette Mogensen, Allans historie for at andre ikke skal opleve samme tab og tragedie.
Den 11. december 2021 havde været en god dag hjemme hos Rikke Aaby, hendes mand Allan Christensen og deres tre drenge.
Som ofte før var Allan, uddannet snedker og en dygtig projektleder hos Hans Jørgensen & Søn, i gang med forbedringer på huset i Veflinge.
- Vi havde pjattet og grinet, inden vi skulle til julefrokost hos nogle venner om aftenen. Allan var altid utrolig spøgefuld og god til at skabe en god stemning. Han havde fået foretaget en coronatest i løbet af dagen og var klar til julefrokosten, men skulle lige gøre noget færdigt i indkørslen. I mellemtiden kørte jeg vores sønner et ærinde og var væk en 20 minutters tid.
Da Rikke Aaby kom tilbage, undrede det hende, at Allan lå ved hoveddøren i indkørslen. Det så ud som om han ledte efter noget inde i hækken.
- Jeg synes, han lå på en mærkelig måde, og da jeg sætter bilen i bakgear, så der kommer lys bagud, kan jeg se, der er noget helt galt. Jeg løber ud af bilen, begynder på førstehjælp og sender min 13-årige søn over efter naboerne. Men Allan var død, fortæller Rikke Aaby med blanke øjne.
Hun har sammen med sin svigerinde, Allans søster, Anette Mogensen, indvilget i at stille op til et interview om sin mand Allan Christensens død – han blev kun 49 år.
Hjælp patienter som Allan Christensen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt en million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres ved et prisuddeling på SUND på SDU i Odense. TV 2 Fyn og TV SYD sender direkte fra prisuFaktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseNu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.Vinderen får tildelt en million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.Vinderen kåres ved et prisuddeling på SUND på SDU i Odense. TV 2 Fyn og TV SYD sender direkte fra prisuddelingen onsdag d. 11. oktober kl. 19.30.Se de fem forskningsprojekter herFarvearrow_drop_down
Fold ind
Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_downddelingen onsdag d. 11. oktober kl. 19.30.
Se de fem forskningsprojekter her
Hans død har efterladt et stort savn og også en følelse af meningsløshed.
Et stort savn
For Allan Christensen kunne måske have været i live, hvis han havde fået stillet den rigtige diagnose og var blevet tilbudt en CT-scanning.
Så ville man have opdaget, at han havde arvet et forhøjet kolesterol-niveau fra sin mor, der også i en ung alder fik konstateret forhøjet kolesterol, og at hans årer var så forkalkede, at han havde behov for en ballonudvidelse.
Det er i hvert fald de tanker, som både Allans søster og hustru gør sig.
Nu døde han i stedet for af en blodprop.
Allerede tilbage i 2010 fik Allan Christensen et forvarsel om, at han skulle gå til lægen.
Aldrig syg
- Han var normalt aldrig syg, men følte sig træt. Hos lægen fik han konstateret forhøjet kolesterol, men det var ikke alarmerende højt, og han blev enig med vores læge om, at han skulle prøve at spise sundere, selv om han ikke spiste decideret usundt. Han ville godt undgå at skulle tage medicin, men efter en ny kontrol, hvor tallene ikke havde ændret sig, begyndte han at tage kolesteroldæmpende medicin. Allan var 38 år på det tidspunkt, fortæller Rikke Aaby.
Allan Christensen røg ikke, drak meget sjældent alkohol. Han dyrkede også motion, og begyndte altså også at spise mere sundt.
Det gik også godt. Han passede sin medicin, havde fine kolesteroltal og var uden symptomer.
Arveligt betinget
I de efterfølgende år fik familiens ældste søn på 19 år også konstateret forhøjet kolesterol.
- Men vi havde ro i maven. For Allan var jo i behandling, og lægen ville ikke ordinere medicin til vores ældste søn, fordi han var så ung, siger Rikke Aaby.
Først ved den efterfølgende obduktion blev det med en géntest påvist, at Allan Christensen havde arveligt betinget forhøjet kolesterol, og en efterfølgende géntest har vist, at familiens sønner også har det.
Allerede i 2010, da Allan Christensen fik konstateret forhøjet kolesterol, kontaktede hans søster Anette Mogensen sin læge. En blodprøve viste, at hun også havde alt for meget kolesterol i blodet.
- Men da jeg hverken røg eller drak og spiste rimeligt sundt besluttede jeg sammen med min læge, at jeg ikke havde behov for medicin. Jeg opfyldte jo ikke risikofaktorerne, fortæller Anette Mogensen.
Det sidder i generne
Problemet med génvarianten er at proteinerne i levercellerne, der skal trække blodfedt – kolesterolen – ind i leveren, enten ikke virker, eller ikke danner nok proteiner.
Resultatet er det samme, nemlig at fedtstoffer hober sig op i blodkarrene, så karrene forsnævres eller der dannes en fedtprop. Hvis en fedtprop sprænger i kranspulsåren, vil blodpladerne forsøge at stoppe bruddet og det medfører en akut blodprop i hjertet.
- Vi ved, at dem, der har arveligt forhøjet kolesterol, har en betydelig øget risiko for at få hjertekarsygdom, før de bliver 50 år. Men vi ved også, at hvis vi starter medicinsk behandling allerede fra teenageårene eller tidligere, så kan vi knække deres kurve, så risikoen for hjertekarsygdom ikke er større end den er hos almindeligt raske mennesker i befolkningen, siger læge og forsker på OUH's hjerteafdeling Jakob Knold.
I forbindelse med sin brors død blev hun géntestet og CT-scannet og hendes døtre er også udredt for arveligt betinget forhøjet kolesterol.
- Det viste sig, at mit kolesteroltal var meget højere, end da jeg fik taget den første test, og at det er arveligt betinget. Den efterfølgende scanning viste, at jeg ikke har forkalkninger, fortæller Anette Mogensen.
Hendes ældste datter har forhøjet kolesterol, men blev enig med egen læge om at spise sundere. Hendes kolesterol er ikke arveligt betinget.
- Vores yngste datter har génvarianten for arveligt betinget forhøjet kolesterol, men hun har ikke forhøjet kolesterol, fortæller Anette Mogensen.
Huskebesked til læger
Rikke Aaby og Anette Mogensen håber, at flere praktiserende læger bliver opmærksomme på, at forhøjet kolesterol kan være arveligt betinget og beder deres patienter om at få foretaget en géntest.
- Det er en rigtig god idé, at de praktiserende læger får en reminder fra laboratoriet ved forhøjet kolesterol, så de overvejer, om der kan være en arvelig faktor. Derfor støtter vi Jakob Knolds projekt. Jeg håber rigtig meget på, at andre familier bliver opmærksomme på risikoen, så de ikke kommer i den ulykkelige situation, der ramte os, siger Rikke Aaby.
Test mine drenge
Hendes sønner får i dag kolesteroldæmpende medicin og har kontakt til en diætist. Deres kolesteroltal er fine, og de lever et normalt liv.
Det er indtil videre besluttet, at de ikke skal have CT-scannet deres blodårer.
-Men når jeg ser tilbage på min mands forhistorie, og at han ikke havde symptomer, før han fik en blodprop, så synes jeg, det er vigtigt, at mine sønner bliver CT-scannet. Det kan ikke gå stærkt nok. Måske er forkalkningsprocessen længere fremme, end lægerne forventer, selv om drengene ikke er ældre.
Stem på din favorit
Forskningsprojektet om forhøjet kolesterol er et af fem forskningsprojekter, som du kan stemme på til at vinde dette års udgave af Et Sundere Syddanmark med en førstepræmie på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om fødselsdepressioner.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om obstruktiv søvnapnø.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om patientinddragelse.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om arveligt forhøjet kolesterol.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om leverkoma.
Se de fem forskningsprojekter her
Stil spørgsmål til projektet
Har du spørgsmål til forskningsprojektet? Send dem på sund@tvsyd.dk inden midnat 9. oktober. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, som forsker Jakob Knold vælger at besvare.
Skriv i emnefeltet, hvilket forskningsprojekt dit spørgsmål drejer sig om. Du skal forvente, at der kan gå op til to dage, før svaret lander i din mailbakke.