Truet vadehavsfugl skal reddes med kunstige øer
Sortternen er gennem længere tid gået markant tilbage, men et nyt projekt skal sikre den sjældne fugls overlevelse i Danmark.
Engang var sortternen et almindeligt syn ved søer, moser og vandhuller i Jylland, men i dag er fuglen næsten forsvundet i Danmark.
Det skal et nyt projekt lave om på. Fuglen, der i dag næsten udelukkende yngler ved Vadehavet, skal have bedre forhold.
Det er jo helt fantastisk! Nu kan vi virkelig gøre en langt mere grundig indsats for sortternen.
John Frikke, naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet
Søndag aften blev projektet præsenteret som en gave i form af en særligt indsats for den truede danske natur til kronprinsesse Mary i forbindelse med kronprinsessens 50-års fødselsdagsfejring på TV 2.
- Vores præsident, H.K.H. Kronprinsesse Mary, er lige fyldt 50 år. Det fejrer vi med en naturgave til danskerne, der dækker over fire store naturprojekter, der genopretter ødelagte naturområder og hjælper en række sårbare danske dyrearter, skriver Verdensnaturfonden, WWF, i en pressemeddelelse.
Et af projekterne er at udlægge 40 små og 20 store redeflåder, der skal gøre det nemmere for sortternen at ruge i fred. Redeflåderne består af små platforme, der flyder i de moser og søer, hvor sortternen yngler. Flåderne bliver sat ud i de sydøstlige dele af Nationalpark Vadehavet og i Magisterkogen og Hasberg Sø.
- Sortternen er ekstrem sjælden, og det handler simpelthen om dens overlevelse i Danmark, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF i Danmark.
Sjælden fugl
Den nye indsats for sortternen vækker begejstring hos John Frikke, der er naturkonsulent i Nationalpark Vadehavet.
- Det er jo helt fantastisk! Nu kan vi virkelig gøre en langt mere grundig indsats for sortternen, siger han.
Det er et langt, sejt træk.
John Frikke, naturkonsulent, Nationalpark Vadehavet
I 1800-tallet var der i Danmark sortterner i tusindvis. Men nu er der ifølge Miljøstyrelsen kun omkring 30-40 par tilbage.
I 2019 kom sortternen på rødlisten over truede dyrearter i Danmark, og derfor er det også værd at gøre en særlig indsats.
- Sortternen er så sjælden, at den kun yngler tre steder i dag. Før i tiden var sortternen i rigtig mange moser og hedemose i hele Jylland og enkelte steder på Fyn, siger han.
Her er de fire projekter
I alt starter WWF Verdensnaturfonden fire projekter i Danmark i forbindelse med kronprinsesse Marys 50 års fødselsdag.
Redningsflåder til sortternen i Vadehavet
Kunstige redeflåder bliver udsat i Vadehavet for at give sortternen mulighed for at ruge uden at vind, skiftende vandstande og gedder og odde kan blive farlige for dem.
Nye vandhuller til fredede løvfrøer
Den kun fire centimeter stor løvfrø er Danmarks mindste frø og er fredet. Med støtte fra Holch Povlsen Foundation vil WWF opdrætter og genudsætte løvfrøerne i helt nye vandhuller i Geding-Kasted Mose nord for Aarhus.
Unikt landskab og arter
Som den største bidragsyder er A.P. Møller Fonden med til at tinglyse ti hektar skov på Knudshoved Odde til vild natur for al fremtid, og der bliver opdrættet og udsat flere truede sommerfugle- og billearter.
Fiskebørnehave til havets truede fisk
I havnene er levestederne for de helt små fisk forsvundet. I Spodsbjerg havn vil WWF installere såkaldte Biohuts, der giver de små fisk mulighed for at finde føde og gemme sig for deres fjender.
Kilde: Verdensnaturfonden, WWF.
Siden 2015 har man udsat redeflåder i Vadehavet, hvor over halvdelen af Danmarks bestand af sortterner lever, og indtil videre har projektet været en succes med flere ynglende par, fortæller John Frikke.
Som en fuglekasse i haven
Redeflåderne består af en plade, som forsøger at efterligne de åkander, som sortternen laver reder på i naturen.
- Det kan virke kunstigt, men det er ligesom at sætte en fuglekasse op i haven til blåmejsen, og her har vi med en af Danmarks allermest sjældne fugle at gøre, så det gælder om at passe på hver eneste unge, siger John Frikke.
Med det nye projekt har Nationalpark Vadehavet i samarbejde med Naturstyrelsen og Tønder Kommune udviklet nye redeflåder, som bedre kan forhindre rovdyr i at komme til sortternens unger.
- Redeflåderne kan beskytte ungerne mod vind, oversvømmelser og rovdyr, så de unger, der kommer, har større chancer for at overleve, siger John Frikke.
Resultaterne kan først ses om flere år
Der kommer dog ikke til at være flokkevis af sortterner lige med det samme. Sortternen får nemlig kun få unger, og der går flere år, inden de begynder at yngle.
- Det er et langt, sejt træk. Ungerne lever meget længe, men det tager flere år, inden ungerne vender tilbage for at yngle, så der går også lang tid, inden man kan se resultaterne. Til gengæld er de meget stedtro og vender altid tilbage til der, de selv er ruget ud, siger John Frikke.
I alt er der afsat ti millioner kroner til de fire projekter, og i Verdensnaturfonden er man overbevist om, at projekterne kommer til at sætte et aftryk i eftertiden.
Også ved Vadehavet håber John Frikke på, at projektet bliver en langsigtet hjælp til at få sortternen genetableret i Danmark.
- På længere sigt vil vi gerne sørge for nye levesteder ved at udsætte redeflåder og renovere moser og søer til at kunne huse dem, for det er en sårbar situation, når der kun yngles tre steder, siger han.
Projektet forventes at begynde i 2022 og slutte i løbet af 2024.
