Ny rapport: Havvandet stiger og tager den sjældne natur med sig
Havvandsstigninger kommer til at koste væsentlig dyrebar natur ved kysterne ifølge ny rapport, men Vadehavet kan rumme en mulig løsning.
Der er udsigt til en vådere og mere naturfattig oplevelse langs de danske kyster. Det viser en ny rapport om havvandsstigningers indflydelse på planter og dyr langs kysterne.
Det er desværre ikke godt nyt.
Torben Ebbensgaard, biolog og projektchef i COWI
Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet og COWI, der har undersøgt, hvordan havets stigning vil påvirke naturen om 50 og 100 år.
Konklusionen er, at en væsentlig del af levestederne for en lang række sjældne dyr og planter vil forsvinde permanent inden 2120 i takt med, at havvandet stiger.
- For det meste taler man om de udfordringer, klimaforandringerne giver for os mennesker, vores byer og infrastruktur. I denne her nye nationale analyse fokuserer vi på, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke naturen og biodiversiteten i vores kystlandskab. Og det er desværre ikke godt nyt, siger Torben Ebbensgaard, biolog og projektchef i COWI og leder af forskningsprojektet, i en pressemeddelelse.
Fanø mister en femtedel
Rapporten kigger på konsekvenserne for natur og dyreliv, og derfor er bebyggede arealer ikke regnet med. Samtidig tager rapporten udgangspunkt i, at beskyttelsen af arealer bag diger osv. fortsat opretholdes til at kunne modstå det stigende hav.
Så meget stiger havet
Forskerne i rapporten har taget udgangspunkt i klimamodellerne fra Det Internationale Klimapanel IPCC
Rapporten er udarbejdet ud fra, at den gennemsnitlige vandstand ved havet vil stige med 48 cm frem til 2070 og med 98 cm frem til 2120.
De klimafremkaldte stigninger i havvandsstanden vil også fortsætte også efter 2120. Det internationale klimapanel IPCC forudser havspejlsstigninger på op til 2-5 meter i løbet af de næste 200-300 år.
Alligevel står Fanø til at miste samlet set 1183 hektar natur, hvilket svarer til en femtedel af hele øens størrelse. Dermed er Fanø nummer seks på listen over de kommuner, der kommer til at tabe størst areal natur til havvandsstigningerne.
12 ud af de 14 Syd- og Sønderjyske kommuner står til at miste natur til havvandsstigningerne. Kun Billund og Vejen kommuner bliver ikke ramt.
Tabt strandeng betyder større CO2-udledning
Det er særligt strandenge, som bliver sjældnere i fremtiden. Ifølge rapporten mister Danmark mindst 52 procent af sine strandenge til de stigende vandmasser. Strandenge er hjemsted for en lang række sjældne fugle, dyr og planter, som vil gå permanent tabt.
Derudover er strandengene med til at optage CO2 og næring, og rapporten peger på, at tabet af strandengene vil betyde en større CO2-udledning og næringsbelastning af de kystnære farvande, hvilket vil gå ud over fisk, dyr og planter i havet.
Vadehavet kan genskabe tabt natur
I rapporten udpeger forskerne 18 steder, hvor der kan skabes nye strandenge, heriblandt Horsens Fjord og Vadehavet.
Ved Vadehavet mener forskerne, at der kan etableres strandenge på nogle af landbrugsjorderne bag ved de høje stormflodsdiger.
Digerne skal dog ikke fjernes totalt, da det ville betyde oversvømmelser af byer og veje, men i stedet peger rapporten på, at en stedvis indrykning af digerne kan hjælpe til at genskabe strandengene og bevare en del af natur og dyrelivet.
