Festival markerer jubilæum med særlig koncert
Det bliver med en lang række velkendte navne på scenen, når Tønder Festival i år markerer sit 50 års jubilæum med en fødselsdagskoncert.
Her vil Poul Krebs, Jacob Dinesen, Jonah Blacksmith, Niels Hausgaard, Rikke Thomsen, Eleanor Shanley og Signe Svendsen være blandt de navne, der hylder den sønderjyske festival.
- Mange af dem har gennem årene været med til at skabe den atmosfære og de musikalske møder, Tønder Festival er kendt for. Og andre er fornemme arvtagere og næste generation af sangskrivere og fortællere i folkroots-traditionerne, lyder det i en pressemeddelelse fra festivalen.
De oplyser desuden, at der vil være fokus på de genrer festivalen normalt præsenterer - ligesom der vil være fortolkninger af sange af blandt andre Deroll Adams, Bruce Guthro og Woody Guthrie.
Tønder Festival finder sted fra onsdag 21. august til lørdag 24. august. Jubilæumskoncerten er torsdag 22. august i festivalens Telt 1.
De spiller til jubilæumskoncerten
Harald Haugaard & Helene Blum
Poul Krebs
Niels Hausgaard
Jacob Dinesen
Allan Taylor
Jonah Blacksmith
Dina Dánialsdóttir fra Northern Assembly
Signe Svendsen
Rikke Thomsen
Kellie Loder
Hans Theessink
Albin Lee Meldau
Mary Gauthier
Jaimee Harris
Tim O´ Brien
Jan Fabricius
Candace Lacina fra The Hello Darlins´
Eleanor Shanley ...
Derudover forventer festivalen flere internationale navne.