Headspace har stor succes i Grindsted

Headspace i Grindsted har stor succes med at hjælpe unge mennesker mellem 12 og 25 år. Foto: Frederikke Langer, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Billund Kommune har valgt at støtte centeret, der rådgiver unge mennesker, fra denne sommer og resten af 2017.

Headspace er centre, hvor unge mellem 12 og 25 år kan få gratis og anonym rådgivning.

Centrene ligger mest i de store byer i Danmark. Men centeret i Grindsted er en del af den mindste afdeling, Headspace Billund. Det har gjort en forskel i den lille by.

- Jeg kom her for et år siden, fordi jeg havde en masse ting, der var rigtig svære for mig – og jeg vidste ikke, hvem jeg skulle tage fat i. Jeg følte, at jeg stod alene – og manglede nogen at snakke med, siger Trine Hyldgaard til TV SYD.

Hun er 18 år og en af de frivillige på Headspace Billunds afdeling i Grindsted.

Jeg talte med søde og dygtige mennesker, som fik mig til at føle mig tryg. De hjalp mig videre, og gav mig nogle metoder til, hvordan tingene kunne blive lettere for mig.

Trine Hyldgaard, frivillig, Headspace Billund, Grindsted 

- De kommer alle sammen, fordi de har noget, de har brug for at tale om. Noget der fylder i deres hoveder, noget som de er urolige, bekymrede eller usikre over, bekræfter Susanne Mathiesen, der er leder af Headspace Billunds afdeling i Grindsted.

Centeret i Grindsted åbnede i september 2015 som et pilotprojekt. Det seneste år har omkring 180 unge fået hjælp og rådgivning.

- Der er ingen tvivl om, at Headspace i Billund Kommune er en stor succes – og jeg håber rigtig meget, at vi er kommet for at blive, understreger Susanne Mathiesen.

Billund Kommune har foreløbig valgt at holde dørene åbne hos Headspace i Grindsted resten af 2017.

Pilotprojektet med Headspace Billund udløber til sommer. Men Billund Kommune har valgt at finansiere Headspace resten af året. Men hvad så med fremtiden?

- Vi skal have lagt den økonomiske situation på plads. Vi skal med i Billund Kommunes budgetforhandlinger, og så er det kommunen, der skal tage stilling til, om de vil være med til at finansiere.

For de unge brugere er vejledningen hos Headspace en stor hjælp.

- Jeg talte med søde og dygtige mennesker, som fik mig til at føle mig tryg. De hjalp mig videre og gav mig nogle metoder til, hvordan tingene kunne blive lettere for mig, slutter Trine Hyldgaard.

Du kan se programmet "I Godt Selskab - Headspace" herunder - eller på TV SYD+ klokken 22.40. Serien vises fra mandag til torsdag på TV SYD+ klokken 17.30, 19.55 og 22.40.

I Godt Selskab - Headspace

Niels blev hyldet foran 8.500 mennesker: - Det var en kæmpe oplevelse

Niels Bojsen Kjær har været formand i foreningen siden 1992. Foto: Danmarks Idrætsforbund
Udgivet

Lørdag aften modtog Niels Bojsen Kjær en fornem pris og 75.000 kroner for sin mangeårige indsats i Ribe Gymnastik Forening.

Hans kone er frivillig i Ribe Gymnastik Forening. Deres fire børn startede alle som frivillige i klubben - og Niels Bojsen Kjær har selv været aktiv frivillig i den lokale gymnastikforening siden 1989.

Der er ikke noget at sige til, at frivilligheden og gymnastikforeningen fylder meget hos den sydvestjyske familie.

- Det er blevet mit andet hjem og et projekt for hele familien, fortæller han.

Lørdag aften kulminerede Niels Bojsen Kjærs frivillige arbejde i Jyske Bank Arena til DIF og DR's gallashow SPORT 2024, hvor han var blandt tre nominerede til at vinde 'Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig pris'. Da prisen blev præsenteret, blev han kaldt op på scenen for at modtage en hyldest fra de mange tusinde publikummer.

- Det var en kæmpe oplevelse at være med i Herning.

Niels Bojsen Kjær og hans kone har holdet 0.-1.-klasses spring. Foto: Danmarks Idrætsforbund

Formand siden 1992

Niels Bojsen Kjær blev første gang en del af Ribe Gymnastikforening i 1989 og blev tre år senere formand. Det er han fortsat i dag.

- Det, der motiverer mig, er at undervise børn i gymnastik og lære dem noget og se dem glade. Det nyder jeg meget samtidig med at kunne skabe en forening, der går rigtig godt.

I 1992, da Årets Frivillig 2024 kom til formandsposten, husede klubben 400 medlemmer. I dag er 1.800 mennesker en del af gymnastikforeningen, der, udover at have mange hold, også arrangerer opvisninger og lejrture for medlemmerne.

Siden sin indtræden i klubben har hans kone, Karen Kjær, og deres fire børn også tilbragt utallige frivillige timer i Ribe Gymnastik Forening.

- Min kone og jeg har ledet de små børn i mange år, og det fede er, at de frivillige i dag er nogle, vi selv har haft som små børn - det er klassekammerater, venner og så videre. Det smitter, når de er frivillige i vores forening.

I dag er Ribe Gymnastik Forening mere end 1.800 medlemmer. Foto: Danmarks Idrætsforbund

Lørdag aften blev så det helt store højdepunkt for gymnastikformanden fra Ribe.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være med i Herning. Vores venner og familie har været meget begejstret, og rigtig mange var med blandt tilskuerne i går.

Spørger man Niels Bojsen Kjær, om kåringen som Årets Frivillig var stopklodsen efter 35 år i klubben, så lyder svaret:

- Så længe jeg føler, at det er rigtigt, og jeg gør en forskel, så fortsætter jeg. Ingen har endnu sagt, at de vil have en anden, fortæller han med et smil.

Med prisen for årets frivillige følger også 75.000 kroner, hvoraf 50.000 kroner går til foreningen og de resterende 25.000 går til vinderen.

Brand i vaskehal - mand anholdt og påført DNA-dragt

Branden startede på taget af vaskehallen. Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

En mand er anholdt i forbindelse med en brand i en vaskehal ved Esbjerg søndag formiddag.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Branden er opstået ved Shell på Korskrovej uden for Esbjerg, hvor der er gået ild i tagkonstruktionen.

- Vi har truffet en person med sod på sig, og han er ikke fra lokalområdet. Vi er ved at undersøge sagen nærmere, og derfor har vi også påført ham en DNA-dragt til yderligere efterforskning, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Eli Gejsing.

En mand blev tilbageholdt på den tilhørende tankstation. Foto: Presse-fotos.dk

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.