23-årig fyret af Forsvaret på grund af familierelation

Foto: Foto: TV 2
Af Anders Lomholt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Harald Svendsen var godt i gang med en flyvende karriere i Forsvaret, lige indtil han blev fældet af efterretningstjenesten og en onkel i Rusland.

Harald Svendsen er 23 år og bor stadig på sit drengeværelse på den nedlagte skole i landsbyen Rangstrup i Sønderjylland.

Her er han vokset op til lyden af brølende kampfly, der lettede fra Flyvestation Skrydstrup og fløj hen over byens tage.

Siden han var lille, har han fantaseret om selv at være en af dem, der sad i cockpittet og krydsede Jylland på få minutter.

- Det har været min største drøm lige så længe, jeg kan huske, siger Harald Svendsen.

Og faktisk var det så småt på vej til at lykkes.

Harald Svendsen med den uniform, der indtil for nyligt var hans daglige arbejdstøj. Foto: Anders Lomholt / TV 2

Efter værnepligten blev han i 2022 ansat som "mission planner" i Flyvevåbnet og fik ansvar for at planlægge og koordinere flyvninger med F-16-kampfly.

Sidste sommer var han klar til at tage et afgørende skridt op ad karrierestigen. Han blev indstillet til at arbejde med de nye F-35-fly, der kræver Forsvarets højeste sikkerhedsgodkendelse "Yderst hemmeligt".

Men her knækkede filmen. Og nu ligger hans militæruniform foldet sammen i en papkasse.

- Den får jeg nok ikke lejlighed til at bruge igen, som det ser ud lige nu, siger han.

Med ét blev Harald Svendsens drøm stoppet af det, han selv ser som en ubetydelig familierelation.

Harald Svendsen bor sammen med sin far på den nedlagte skole i Rangstrup godt 10 kilometer fra Flyvestation Skrydstrup. Foto: Privatfoto / TV 2

En potentiel spion?

Som ansat i F-35-programmet får man adgang til nogle af den vestlige verdens mest avancerede kampfly, som derfor er omgærdet med stor diskretion.

Intet må slippe ud, når det gælder flyenes tekniske indretning, ammunition, sensorer og radarer.

Væggene på Harald Svendsens værelse er fyldt med emblemer fra hans mange missioner for Flyvevåbnet. Foto: Anders Lomholt / TV 2

Siden begyndelsen af sin ansættelse i Forsvaret har Harald Svendsen haft adgang til hemmelige informationer om F-16 flyene og var derfor udstyret med den næsthøjeste sikkerhedsgodkendelse "Hemmeligt".

Han har også fået en god udtalelse fra sin chef i Flyvevåbnet, der beskriver ham som en, der altid har "udført sine opgaver med omhu og professionalisme".

Ifølge en udtalelse fra en officer på Flyvestation Skrydstrup var Harald Svendsen en værdsat del af Fighter Wing. Foto: TV 2

Harald Svendsen regnede med, at den nye sikkerhedsgodkendelse var en formalitet, som ikke ville give problemer. Og han glædede sig til at skifte til F-35.

- Det er jo der, fremtiden er inden for kampfly. Så for mig var det et vigtigt skridt i min karriere, siger Harald Svendsen. Dengang var det hans plan at søge videre som jagerpilot i løbet af i år.

Men alt ændrede sig, da Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) begyndte at grave i hans familiære forhold.

Jeg havde aldrig troet, at det var muligt at blive anklaget for at være potentiel spion for Danmark

Harald Svendsen

Her stødte de på en bekymrende forbindelse, som Harald Svendsen selv havde fortalt dem om. Det gjorde han også, dengang han i 2022 blev ansat i Forsvaret.

Men nu fik det pludselig store konsekvenser for hans fremtid i Flyvevåbnet. Og i dag er den 23-årige sønderjyde chokeret over det, han har været igennem.

- Jeg havde aldrig troet, at det var muligt at blive anklaget for at være potentiel spion for Danmark. Eller i hvert fald et muligt offer for den russiske efterretningstjeneste. Jeg har jo aldrig gjort noget forkert, siger Harald Svendsen, der også har et andet dansk fornavn.

Det ønsker han dog ikke at stå frem med af frygt for at blive genkendt og udsat for chikane.

Harald Svendsen håbede på, at hans position som "mission planner" kunne blive vejen til en karriere som jagerpilot. Foto: Amalie Karlshøj Radoor / TV 2

Den russiske forbindelse

FE's bekymring blev tydelig, da Harald Svendsen i forbindelse med sin nye sikkerhedsvurdering blev indkaldt til samtale i september 2023 i København.

Han undrede sig over, at der ikke alene mødte en enkelt sagsbehandler op. Endnu en medarbejder sad i lokalet og lyttede med. Og efter hans opfattelse gik de hårdt til ham.

- De spurgte ind til alle mulige intime detaljer i mit personlige liv. Men jeg har ikke noget at skjule, så jeg fortalte dem alt, siger Harald Svendsen.

Han beskrev ikke alene sin opvækst på den nedlagte skole i Sønderjylland. Han fortalte også om sin specielle hobby, hvor han sammen med sin far er i gang med at ombygge nederste etage i barndomshjemmet til et museum med mekaniske dukker og gamle spillemaskiner.

Harald Svendsen viser en af de gamle spillemaskiner, som engang har stået i Tivoli i København. Foto: Morten Storch / TV 2

Så fortalte han om sin familie. Deriblandt om sin mor, der er født i Rusland men kom til Danmark i 1993, er dansk statsborger og har arbejdet mange år i Forsvaret.

Han nævnte også sin morbror, der bor i Moskva, var værnepligtig i sovjethæren fra 1988 til 1990 og derefter ikke har haft med militæret at gøre. I stedet har han været leder af en karateklub og ernæret sig som instruktør.

Harald Svendsens morbror tilbragte sin værnepligt i den tidligere sovjethær. Foto: Privatfoto / TV 2

Harald Svendsen havde derudover ikke meget at fortælle om sin onkel.

- Jeg kender ham stort set ikke. Vi sender beskeder til hinanden på Messenger ved fødselsdage og højtider, men ellers har vi ingen kontakt, siger han.

Jeg gik helt ned med flaget

Harald Svendsen

Harald Svendsen taler ikke selv russisk og har kun været i Rusland en enkelt gang som 17-årig, hvor han også mødte morbroren.

- Jeg ville gerne derover, mens min mormor stadig var i live. Jeg talte ikke meget med min onkel, og i det hele taget har Rusland ikke rigtig fyldt noget i mit liv, siger Harald Svendsen.

Men for FE var netop den familierelation helt afgørende.

Harald Svendsen udleverede billeder til FE af sin Messenger-korrespondance med sin morbror i Moskva. Foto: TV 2

Rystet over afgørelse

I kølvandet på invasionen af Ukraine i februar 2022 har Forsvarets Efterretningstjeneste gentagne gange skruet op for risikovurderingen af Rusland. Det betyder, at FE i dag betragter Rusland som et højrisikoland, hvorfra der er stor risiko for spionage.

Derfor har man i dag en mere restriktiv kurs overfor danskere med forbindelser til Rusland, og det fik Harald Svendsen at føle, da han i februar i år fik svar på anmodningen om en højere sikkerhedsgodkendelse.

Det var et afslag.

- Jeg var rystet. Og helt forvirret over, hvad det betød for min fremtid. Jeg spurgte min chef, men han vidste det heller ikke.

Harald Svendsen fik afslag på sin sikkerhedsgodkendelse, hvorefter han klagede over sagen. Foto: TV 2

Da Harald Svendsen efterfølgende mødte ind på flyvestationen i Skrydstrup, blev han i begyndelsen sat til praktisk arbejde med at rydde op i nogle kontorlokaler. Efter et par dage blev han suspenderet og sendt hjem med løn.

- Jeg gik helt ned med flaget og anede ikke, hvad jeg skulle lave. Jeg spekulerede på, om jeg havde gjort et eller andet forkert, som jeg ikke var klar over. Det endte med, at jeg i en periode gik ned med stress, siger Harald Svendsen.

Harald Svendsen fik for nyligt udleveret en såkaldt "fin uniform" til særlige lejligheder i Flyvevåbnet. Den nåede han aldrig at bruge. Foto: Anders Lomholt / TV 2

Han var nu suspenderet, men håbede fortsat, at det hele var en misforståelse, og at han snart kunne genoptage sin karriere i Flyvevåbnet. Derfor klagede han over afgørelsen. Først til FE og senere til Forsvarsministeriet.

Men Harald Svendsen var ikke den eneste, der blev ramt af den russiske forbindelse.

Mor fyret fra tjeneste

Sideløbende gik Forsvarets Efterretningstjeneste i gang med at undersøge hans mor, Tatyana Svendsen. Hun er narkosesygeplejerske og mødte sin danske mand, Erik Svendsen, på en ferie i Letland i begyndelsen af 1990'erne.

De blev gift, og i 1993 flyttede hun til Danmark, hvor hun fik tre børn og syv år efter også dansk statsborgerskab.

Tatyana Svendsen sammen med sin søn Harald på en ferie til Frankrig i 2002. Foto: Privatfoto / TV 2

I 2010 blev hun ansat som sygeplejerske i Forsvaret og har otte gange været udsendt på internationale missioner.

- Jeg føler mig dansk og er stolt af min tid i Forsvaret. Jeg har behandlet sårede danske soldater, jeg har fået en masse venner i Forsvaret, og jeg satsede på at blive der til min pension, siger hun.

Men også den plan blev skudt ned.

For ti år siden blev Tatyana Svendsen skilt fra sin danske mand og flyttede til København. Hun fortsatte i Forsvaret og var senest udsendt til Letland i 2022, hvor hun også var tolk for de danske soldater.

Tatyana Svendsen var ansat i Forsvaret i 14 år, men arbejder i dag som sygeplejerske i et vikarbureau. Foto: Privatfoto / TV 2

Hun havde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse, men i januar i år fik hun pludselig at vide, at den skulle revurderes.

- På det tidspunkt havde min søn ikke fået svar endnu, og efter mine mange år i Forsvaret regnede jeg med, at det selvfølgelig nok skulle gå igennem, siger Tatyana Svendsen.

I marts kom afgørelsen. Tatyana Svendsen mistede sin sikkerhedsgodkendelse, og måneden efter blev hun fyret.

Igen var det onklen, der var problemet. Tatyana Svendsens bror.

- Jeg er både skuffet og vred. Jeg har jo ikke noget tæt forhold til min bror, siger Tatyana Svendsen og fortsætter:

- Jeg har givet Forsvaret så mange år af mit liv, og så smider de mig bare ud på den måde, siger Tatyana Svendsen, der tidligere har fortalt om sit afslag på sikkerhedsgodkendelse til blandt andet Berlingske.

Tatyana Svendsen kan ikke længere omgås sine gamle kolleger fra Forsvaret. Foto: Privatfoto / TV 2

Afslaget betød også, at hun ikke længere kunne have kontakt til sine venner i Forsvaret. Og en overgang var hun nervøs for, om hun heller ikke mere kunne ses med sin søn.

På det tidspunkt var Harald Svendsen i gang med sin klagesag. Frem til juni i år håbede han stadig på en fremtid som jagerpilot.

Men da han fik svar, var det værre end frygtet.

Bunken af korrespondance vokser, og nu vil Harald Svendsen sagsøge Forsvaret for uberettiget fyring. Foto: Morten Storch / TV 2

Sårbar for afpresning

Harald Svendsen åbnede sit brev fra FE med lige dele nervøsitet og forhåbning.

- Det var hele min fremtid og karriere, der var på spil. Alle mine drømme, siger han.

Da han så overskriften, var han klar over, at det var slut.

"Afslag på og inddragelse af sikkerhedsgodkendelse", stod der.

Det betød ikke alene, at han "ikke kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsniveauet Yderst Hemmeligt". Den betød også, at hans lavere sikkerhedsgodkendelse blev inddraget.

- Så var jeg helt færdig. Nu kan jeg jo ikke engang komme ind på en kaserne eller en flybase uden at blive ledsaget af en vagt, siger Harald Svendsen, der tilføjer, at der også vil være civile job, han ikke kan få.

For Harald Svendsen var afgørelsen fra FE den værst tænkelige. Foto: TV 2

I en gennemgang af sagen fastslog FE ganske vist, at de ikke betvivler hans "faglige kvalifikationer eller hans gode intentioner i forhold til Danmark og det danske forsvar".

Afslaget skyldtes alene Harald Svendsens tilknytning til Rusland. Dels til hans mor, og i særdeleshed til hans morbror i Rusland.

Det er selvfølgelig tragisk for den enkelte, som ikke har nogen onde hensigter

Mikkel Storm Jensen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet

Selvom det er 34 år siden, at morbroren var værnepligtig i den sovjetiske hær, gør det Harald Svendsen sårbar i forhold til afpresning, lyder det i afgørelsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ifølge FE er det ikke muligt at skaffe tilstrækkeligt med oplysninger om familien i Rusland.

- FE finder således, at oplysningerne om dine forbindelser til Rusland, herunder navnlig relationen til din morbror, der tidligere har været aktiv i den russiske hær, gør dig til et særligt oplagt mål for afpresning eller anden påvirkning fra fremmede tjenester.

Billede fra morbrorens tid som værnepligtig. Han har ikke kendskab til de problemer, den periode i hans liv har forårsaget for familien i Danmark. Foto: Privatfoto / TV 2

Harald Svendsen sidder i sin sofa på drengeværelset. Omgivet af bamser og legetøjsbiler fra sin barndom – og alt det, der er kommet til i løbet af tiden i Forsvaret.

Han viser sit armbånds-ur med Flyvevåbnets våbenskjold og sin paradeuniform, som han modtog lige før sagen blev endeligt afgjort. Han prøver han sin skråhue, som stadig er nypresset.

Udenfor stråler sensommersolen. Og for Harald Svendsen er der på alle måder langt fra barndomshjemmet i Rangstrup til forestillingen om, at hans russiske morbror får besøg af så brutale agenter, at det lægger pres på hans danske familie.

Selvom FE tidligere har sikkerhedsgodkendt Harald Svendsen, ser man anderledes på sagen nu, hvor konflikten mellem Rusland og Vesten er forværret. Foto: TV 2

Kan du slet ikke forstå, at der er en frygt for, at du gennem din familie i Rusland kan blive udsat for afpresning?

- Nej, det kan jeg faktisk ikke. Jeg har jo ikke noget med min onkel at gøre. Og jeg har ikke gjort noget forkert. Min loyalitet ligger i Danmark, siger Harald Svendsen og tilføjer:

- Risikoen for at tale over sig og afsløre noget fortroligt gælder vel i mindst lige så høj grad mine kolleger, der måske går i byen en aften og får lidt for meget at drikke, siger Harald Svendsen.

Men FE's restriktive kurs handler om storpolitik og rækker langt ud over hensynet til en 23-årig sønderjydes fremtidsplaner.

Harald Svendsen har besøgt sin morbror en enkelt gang, da han som 17-årig var med sin mor og søskende i Rusland. Foto: Privatfoto / TV 2

Ingen kan modstå russernes metoder

Der findes ikke tilgængelige tal for, hvor mange der mister deres sikkerhedsgodkendelse på grund af familiemedlemmer i udlandet. FE vil ikke oplyse det og vil heller ikke kommentere afgørelsen i forhold til Harald Svendsen og hans mor.

- Vi har ikke mulighed for at gå ind i konkrete personsager, men det er klart, at den sikkerhedspolitiske situation på grund af Ruslands krig i Ukraine betyder, at vi er endnu mere opmærksomme på forbindelser til Rusland, lyder det i et skriftligt svar til TV 2 fra Hans Mølleskov, der er chef for den militære sikkerhedstjeneste i FE.

Harald Svendsen er stadig glad for sit ur med flyvernes våbenskjold, selvom det nu ligger urørt på værelset. Foto: Morten Storch / TV 2

Harald Svendsen har forgæves forsøgt at klage til Forsvarsministeriet gennem sit fagforbund Centralforeningen for Stampersonel. Her lyder det, at stadig flere medlemmer får frataget sikkerhedsgodkendelser.

Det kan også handle om personer med relation til arabiske lande, Iran eller Kina.

Militæranalytiker Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet har selv en fortid i FE og forstår godt, hvis nogen synes, FE's afgørelser virker uretfærdige.

Men han siger også, at det er en nødvendig kurs, når det gælder militære hemmeligheder i en stadig mere usikker verden.

Ifølge militæranalytiker Mikkel Storm Jensen er Ruslands Efterretningstjeneste i de seneste år blevet mere skrupelløs i jagten på efterretninger fra Vesten. Foto: Morten Storch / TV 2

- Det er selvfølgelig tragisk for den enkelte, som ikke har nogen onde hensigter. Men især i forhold til Rusland oplever vi en stadig mere hensynsløs sikkerhedstjeneste, og derfor er FE nødt til at være ekstra forsigtige, siger han.

Ifølge FE's afslag betyder Harald Svendsens forbindelser til Rusland, at han er sårbar i forhold til fremmede efterretningstjenester, som har "både evne og vilje til at udnytte væsentlige personlige sårbarheder med metoder, som ingen forventes at kunne modstå".

Ifølge et klagesvar fra Forsvarsministeriet er der tvivl om Harald Svendsens pålidelighed på grund af hans familiære bånd i Rusland. Foto: TV 2

I sidste uge fik Harald Svendsen sin fyreseddel fra Forsvaret. Eller som det hedder: "Afgørelse om afsked på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse".

Nu satser han på – sammen med sin mor – at søge om erstatning fra Forsvaret. Selvom han føler sig sikker på, at det ikke vil ændre ved den følelse af bitterhed, der sidder i ham.

- Jeg synes, at det har været et vanvittigt forløb. Og jeg vil gerne advare andre, der måske har en onkel et eller andet sted i verden om at passe på, før de søger et job i Forsvaret. FE's vurderinger kan pludselig ændre sig over natten, siger han.

Udenfor drøner kampfly stadig hen over Rangstrup. En lyd som har fået en ny betydning for Harald Svendsen.

- Det er lyden af en drøm, der aldrig blev til noget. Nu tænker jeg bare på, hvem af mine gamle kolleger, der er den heldige og har fået chancen for at sidde deroppe i cockpittet.

Ny minister besøgte redningsstation med gamle redningsfartøjer

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com