Han får medlemmer af symfoniorkester til at føle sig som rockstjerner
Musikken og lydkvaliteten er altid i højsædet på Tønder Festival. Det sørger dygtige lydmænd som Martin Nørbæk for, at publikum mærker til alle koncerter.
Tønder Festival har igennem de sidste 50 år fokuseret på at gøre alle festivalens koncerter til de bedste lydoplevelser, man kan komme i nærheden af med folkemusik.
Onsdag eftermiddag sad Martin Nørbæk mellem lysende knapper og ledninger i det største telt på pladsen med lyttelapperne slået ud.
Han er nemlig lydtekniker på Tønder Festival og den, der skulle sørge for, at publikum kunne nyde Sønderjyllands Symfoniorkester i samspil med norske Bjørn Eidsvåg og hans band onsdag aften.
- Jeg er en lydnørd, så jeg synes, det er ustyrligt spændende, mega sjovt og fantastisk, siger Martin Nørbæk.
Som autodidakt lydmand har han tryllet med musikken på festivalen i nu 24 år, hvor han fra morgen til aften skruer på lydstyrken og griber walkie-talkien:
- Inden jeg har patchet, der har jeg bare min inputbox, og så kigger jeg på, hvor den er patchet hen i min input source.
Det er volapyk for de fleste, men ikke for Martin Nørbæk, der holder styr på intet mindre end 48 mikrofoner på scenen.
Alle instrumenter i orkesteret har nemlig sin egen mikrofon, og det er trompetist Michael Mathiasen ikke vant til.
Når orkestret spiller koncerter, er der typisk kun placeret et par mikrofoner mellem musikerne på scenen.
- Det her er fedt, fordi det føles helt som at optræde som rockstjerner, kunne jeg næsten sige, siger trompetisten.
Han blev overrasket over den gode lyd, og hvordan han nu kunne høre hver eneste detalje.
- Jeg kan lige pludselig kan høre samtlige af mine kollegaer. Og til lydprøven forud for koncerten, kunne jeg især høre vores træblæsere, som blev båret hele vejen ud i kanterne af teltet, siger Michael Mathiasen.
Og det er lige præcis det, der er Martin Nørbæks fornemmeste opgave på Tønder Festival.
- Lyden her er hel unik, fordi det er håndspillet musik. Langt de fleste er akustiske instrumenter, som er enormt følsomme og sarte og kan være svære at gengive. Og det er mit fokus på, siger han.
Helst usynligt arbejde
Det er altså en vigtig opgave at få lyden til at spille. Men faktisk ville Martin Nørbæk helst have, at publikum slet ikke bemærkede hans arbejde.
- Man vil sidde og irriteres, og hvis der er et eller andet, der stikker ud, eller hvis det er for skingert eller for højt. Så har man ikke haft en god oplevelse. Så man skal helst gå herfra med en oplevelse af, at der slet ikke har været et lydanlæg, siger han.
I teltet er der hverken en ledig plads eller utilfreds publikum at finde.
- Man kan næsten høre alle instrumenterne. Det er rigtig godt, siger Torben Holmeå, der besøger festivallen fra Storvorde i Nordjylland.
Også norske Gunnar Rugland, der sidder blandt publikum, klapper glædeligt med.
- Det lyder utrolig fint inde i teltet. fordi det er så dæmpet som et studie, siger Gunner Rugland, der er festivalgæst.