Han modtog over 300 opkald om dagen, men kunne ikke have forberedt sig på det, der ventede

Video: Troels Sørensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

René Terp er en af de personer, som du kan opleve i en ny TV SYD-serie, hvor vi følger forberedelserne til Tønder Festivals 50 års-jubilæum.

I seks uger spiste han ikke ét eneste måltid hjemme med familien.

Og på opkaldslisten har der været op til 300 opkald på én enkelt dag fra frivillige og leverandører.

Ja, den pladsansvarlige på Tønder Festival, René Terp, har ikke ligget på den lade side i de seks uger op til årets Tønder Festival, der havde 50 års jubilæum i år, og som sluttede 24. august.

- Familien har ikke set mig meget. Men de er afklaret med, at det er sæsonbetonet arbejde. Sidste uge var første gang i en god måneds tid, at jeg fik aftensmad med familien. Jeg har stort set ikke haft en fridag siden uge 29, siger René Terp.

Han havde generalprøve i sin stilling sidste år, og i år ventede så den ultimative prøve til jubilæumsfestivalen, der ikke måtte gå ubemærket hen.

René Terp orienterer sine frivillige under planlægningerne til Tønder Festival 2024. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Du kan møde René Terp og se mere om hans prøvelser i første afsnit af den nye TV SYD-serie 'Tønder Festival - 50 års jubilæum. Den bliver vist i tv lørdag kl. 19.30. Men den kan allerede nu ses på TV SYD PLAY.

TV SYD har fulgt forberedelserne til jubilæumsfestivalen i månederne op til, og det er blevet til fire afsnit i serien.

Men det, der absolut ikke måtte ske, endte med at ske både før og under festivalen.

Tre nye tiltag til jubilæet

For at markere jubilæet iværksatte René Terp tre nye tiltag.

Han er uddannet bygningskonstruktør og har derfor erfaring med at projektere, indhente myndighedstilladelser og koordinere leverandører.

Én af de ting, René Terp fik sat i værk i år var, at få bygget en miniatureby med bygninger, der fortæller en historie om festivalen gennem 50 år.

Tønders vandtårn var ét af de miniaturehuse, der blev bygget. Foto: René Terp, Tønder Festival.

Desuden inddragede René Terp et lille skovareal, som skulle bruges som et rekreativt område.

Som noget nyt havde Tønder Festival i år et skovområde på festivalpladsen. Her går René Terp og afmærker de træer, der skal blive stående. Foto: Troels Sørensen, TV SYD
Sådan endte en del af skovområdet at se ud med både siddepladser og shelters. Foto: René Terp, Tønder Festival.

- Folk syntes, det var et dejligt område. Man kunne trække sig tilbage og lade batterierne lidt op, og det var også det, området var tiltænkt, siger han.

Og festivalens pub, 'Little Dublin', skulle selvfølgelig også have en opfriskning og blev gennemrenoveret. Et arbejde der kun lige blev færdigt til festivalens åbning.

- Den er blevet et hit. Den har været pub de sidste 20 år. I forbindelse med jubilæet sagde vi så, at den skulle have et løft, lyder det fra den fuldtidsansatte René Terp.

I forbindelse med jubilæet renoverede festivalen pubben Little Dublin. Foto: René Terp
I forbindelse med jubilæet renoverede festivalen pubben Little Dublin. Foto: René Terp

Det måtte ikke ske

Fire måneder inden festivalen sagde René Terp til TV SYD, at det værste, der kunne ske, var, at det regnede i august.

For så ville både festivaldagene og arbejdet med at gøre pladsen klar blive udfordrende.

Og det endte med at ske.

For i ugerne op til festivalen gjorde regnen underlaget blødt, og det besværliggjorde arbejdet med at sætte telte og boder op.

Og lørdag klokken 21 åbnede himlen sine porte, og det aggressive skybrud hamrede så hårdt mod teltdugene, at det overdøvede de festivalgæster, der havde søgt ly under dem.

Tønder Festival Video: Preben Stenger

- Den store udfordring var skybruddet lørdag, hvor pladsen stod under vand. Der var flere ting, der gik i stykker, og flere telte stod under vand. Tre kom lettere til skade. Heldigvis var der ikke flere.

Ifølge TV 2 Vejret kom der omkring 20 millimeter regn på kort tid. Festivaldirektøren anslog efterfølgende, at der var faldet mere end 20 millimeter regn på 10 minutter.

Man betegner det ifølge DMI som skybrud, når der falder 15 millimeter regn på 30 minutter eller derunder.

En dreng hygger sig med at hoppe rundt i vandpytterne. Foto: Lærke Møller Pedersen, TV SYD

Selvom regnen stoppede lige så pludseligt, som den var kommet, så var René Terps arbejde med regnen først lige startet for alvor.

- Vi havde travlt om natten med at danne os et overblik over, hvad status var ude i de enkelte stationer. Kunne spillestederne eksempelvis spille videre? Det kunne de store, og så skulle vi træffe en beslutning om fyrværkeriet, der lige blev skubbet en time.

Mistede 700.000 kroner

Dårligt vejr er en festivals værste fjende, der kan lægge en dæmper på ikke kun stemningen men også købelysten.

Tønder Festival 2024 blev ingen undtagelse.

For festivalledelsen anslår, at det kostede 700.000 kroner i tabt omsætning på den lørdag, der ellers plejer at være den helt store aften, hvor pengene sidder løst og fadøllet flyder.

Og på de nye miniaturebygninger var der plakater, der skulle fortælle 50 års festivalhistorie, men det fik regnen også sat en stopper på.

- Plakaterne regnede væk, så historiefortællingen gik tabt på grund af vejret, siger René Terp.

Et andet stort problem var at få gæsterne hjem, fordi jorden var for våd til, at campingvognene kunne komme væk.

Lokale landmænd trådte til med traktorer og hjalp med at trække fri.

Festivalgæster skubber biler fri af mudder.

Nu er mobiltelefonen blevet kold og kræver ikke lige så mange opladninger i løbet af en dag.

- Med de idéer vi havde med jubilæet, så synes jeg, vi er nået godt i mål. Vi har nået de resultater, vi havde ønsket os. Så jeg er rigtig godt tilfreds, siger René Terp.

Men trods modgangen har han ikke tabt pusten, og han ser nu frem til Tønder Festival 2025.

Tema

Tønder Festival 2024

Galleri: Stort arkæologisk fund i Hedensted

Udgravningen har stået på længe, men det er først nu, at Vejle Museerne fortæller om deres usædvanlige fund ved Løsning Søndermark. Foto: Vejle Museerne
Udgivet

Langs motorvej E45 ved Hedensted har Vejle Museerne gravet en meget sjælden skat frem, der vidner og et krigerisk og rigt samfund. Se billederne fra fundet her.

Bilerne suser forbi Løsning Søndermark lige på kanten af E45, hvor der i øjeblikket bliver udviddet. De særligt opmærksomme bilister har fra tid til anden kunne bemærke jublende arkæologerne fra Vejlemuseerne, der efter eget udsagn har haft svært ved at få armene ned. De er nemlig i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

Størrelsen og betydningen kan udtrykkes klart.

- Udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Herunder kan du se billederne fra udgravningen.

Ved udgravningen blev det fundet to edsringe. Et kendt magtsymbol fra jernalderen. Foto: Vejle Museerne
Det er ikke kun våben, der blev fundet, her viser arkæologen et komplet offerkar frem. Foto: Vejle Museerne
Her ses sværd og andre våben. Foto: Vejle Museerne
En stor lanse var blandt de i alt 199 lanser og spyd, der blev fundet. Foto: Vejle Museerne
Her ses ringbrynjen, som betegnes som det største fund ved udgravningen. - Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen. Foto: Vejle Museerne
Her ses flere spyd- og lansehoveder. - Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer arkæolog Dorthe Horn Christensen. Foto: Vejle Museerne
De mange skatte er fundet i forbindelse udvidelsen af E45 ved Hedensted. Her er flere sværd fundet. - Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller arkæolog Elias Witte Thomasen. Foto: Vejle Museerne
Flere sværd og ringbrynjen. Brynjen blev desuden fjernet fra udgravningen med jorden omkring, da den skal graves frem på museet. Foto: Vejle Museerne

Person er fundet død i forbindelse med brand

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Efter brand i en villa på Leos Allé i Tønder lørdag morgen, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi, at en beboer er død.

Alarmen om flammer og røg i villaen kom lidt efter klokken syv, og godt to timer efter oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at beboeren har mistet livet.

De pårørende til den 84-årige mand er blevet underrettet.

Da brandvæsenet kom frem, var ilden ganske voldsom, oplyser politiets vagtchef.

Årsagen til brandens opståen vil først blive klarlagt senere. Opgaven overgår til politiets specialister.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com