Kirkens fyr skal have den sidste olie
Mange kirker og præstegårde varmes op med olie, og det er besværligt at udskifte med grønnere varmekilder. Der kan spares store mængder af CO2 med udskiftningen.
Du har sikkert prøvet at sidde på en bænk i kirken og fryse. Helt ind i knoglerne.
Men Guds Hus kan blive varmere - og grønnere. Sådan bliver det fra årsskiftet i Underup Kirke ved Brædstrup, hvor oliefyret nu udskiftes med elvarme.
Vores præst har haft kolde tæer i kirken
Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Vi har haft 16 grader i kirken og i de rigtigt hårde vintre helt ned til 11 grader. Så har folk jo ikke lyst til at komme i kirke, og det går også ud over medarbejderne. Vores organist har ikke kunnet holde varmen, når han skulle sidde og spille, og vores præst har haft kolde tæer i kirken, siger Helle Tiphede Snedker, som er formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
9900 tons CO2
Nu kommer der varme i sæderne, og samtidig sparer menighedsrådet penge og tjekker ind i klimakampen.
Andre må meget gerne følge Underup Kirkes eksempel ifølge Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder fra Folkekirkens Grønne Omstilling.
- Der står mellem 500 og 600 oliefyr i danske kirker og præstegårde med mere, og der kan spares 9900 tons CO2 om året, hvis man skifter dem alle sammen ud med grønnere energikilder. Samtidig tjener investeringerne sig hjem på længere sigt. Desuden håber vi, at hvis den lokale kirke foretager de ændringer, så kan det inspirere borgerne til at gøre det samme, siger Jesper Rønn Kristiansen.
App giver varmen
Kirken holdes lukket indtil nytår, for skiftet fra olie til el er meget omfattende. Men hvor man hidtil har skullet tænde oliefyret en dag før, hvis der skulle være bryllup eller begravelse i kirken, så bliver det meget mere fleksibelt med el.
Så det lønner sig, også hvis man kigger ind i fremtiden, mener Keld Illemann, som er kirkeværge i Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Graveren vil have en app, hvor hun kan lægge gudstjenester ind. Hun skal bare trykke på nogle knapper, og så kommer der varme på. Udskiftningen betyder jo også, at kirken bliver tørret lidt mere ud, og så holder den forhåbentlig i længere tid, siger Keld Illemann.
Plant en skov
Menighedsrådet vil også gerne være grønnere på andre områder.
- Vi har blandt andet talt om at plante noget skov på vores jord for at spare CO2 og bidrage til biodiversiteten. På vores kirkegårde kan vi plante stauder i stedet for at købe afskårne blomster fra Afrika, og vi kan måske droppe pyntegran, siger Helle Tiphede Snedker.
Grøn omstilling er en forholdsvis ny opgave for menighedsrådene. Det er også et tema op til menighedsrådsvalget tirsdag den 17. september.
Hvis man vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted
Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Jeg tænker da, at hvis man gerne vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted at gøre det, siger Helle Tiphede Snedker.
Børnehave står til at lukke: - Det ender i hat og briller
Småbørnsforældre på Fanø kan ikke få hverdagen til at hænge sammen, hvis Bakskuld Børnehave lukker.
Bakskuld Børnehave i Sønderho på Fanø er truet af lukning. Den står nemlig som et spareforslag på Fanø Kommunes budgetforslaget for 2025.
Forældre frygter derfor, at børnehaven snart lukker.
- Det hænger ikke sammen. Det ender i hat og briller, siger Karen Segall, der er mor til et barn i Bakskuld Børnehave.
Hun kan ikke få hverdagen på Fanø til at gå op, hvis børnehaven bliver lukket. Og hun er ikke den eneste.
Heller ikke Frederik Rydahl Brink, der har haft flere børn i Bakskuld Børnehave, har ro i maven over fremtiden.
- Hvis det lukker, vil det betyde, at der vil blive færre legekammerater til vores børn. Det ville blive et mindre sjovt sted at bo både for børn og voksne, hvis legekammeraterne flytter væk. Det vil være trist, siger han.
Han og familien flyttede til Fanø og tilrettelagde deres liv efter, at der var pasningstilbud til børnene.
- Hvis man pludselig fra statens side ændrer vilkårene for at drive kommune på den her måde, så er vilkårene, som vi flyttede på, fundamentalt ændret. Det kan ikke fungere, siger Frederik Rydahl Brink.
Efter at have læst budgetforslaget står Karen Segall tilbage med en underlig følelse.
- Man får følelsen af, at kommunen bare tænker, at det er lige meget med de her mennesker. Det er ligegyldigt. De må bare finde ud af det selv, siger hun.
Torsdag fra klokken 19 til 21 har kommunen inviteret borgerne på Fanø til en orientering om budgettet i Sundhedshuset i Nordby.