Forsanger i Lukas Graham deler sit stærkeste minde som gæst på Tønder Festival

Skyerne åbnede sig lige som Lukas Graham gik på scenen. Foto: Josephine Maria Møller, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I år har Tønder Festival 50 års-jubilæum. Forsanger fra Lukas Graham, Lukas Forchhammer, har været fast inventar som både gæst og artist. Festivalen har betydet meget for ham.

Lukas Forchhammer - bedre kendt som forsangeren i bandet Lukas Graham - har spillet på verdens største scener.

Han er slået igennem med sit band i USA, hvor de også har optrådt i tv-shows som 'The Ellen DeGeneres Show', 'James Cordens 'The Late Late Show' og 'Good Morning America' foran millioner af seere.

Alligevel bliver han ved med at vende tilbage til der, hvor det hele startede - den noget mindre Tønder Festival, hvor cirka 10.000 mennesker hvert år kommer for at høre folk, blues og country.

Alle bands, man ser på Tønder Festival, er enormt dygtige

Lukas Forchhammer, forsanger i Lukas Graham

TV SYD har interviewet Lukas Forchhammer i anledning af Tønder Festivals 50 års-jubilæum for at høre, hvad festivalen betyder for ham.

Det var her, han arbejdede i festivalcaféen som 18-årig og udviklede sin smag for især irsk folkemusik i fodsporene på sin irske far, Eugene Graham, der var musikbooker på festivalen.

Selvom det publikumsmæssigt ikke kan måle sig med det, han ellers er vant til, betyder festivalen stadig meget for ham.

- Jeg synes, Tønder Festival er en glimrende repræsentant for de genrer, der er der. Alle bands, man ser på Tønder Festival, er enormt dygtige, siger Lukas Forchhammer.

Han kom på festivalen ti år i træk fra han var 18, til han var 28 år. Desværre kommer han ikke med til jubilæet i år.

- Jeg havde egentlig overtalt Maria Theessink (kunstnerisk leder, red.) til at måtte komme og spille med mit eget orkester og måske lave en lille 'Lukas Graham and friends'-koncert, men min kone er blevet gravid i mellemtiden med vores tredje datter, som kommer til verden en uge efter festivalen. Så jeg tør ikke lige være så langt væk hjemmefra. Det er ærgerligt at gå glip af jubilæet, siger han.

Ikke meget ekstra lir

Når han turnerer med sit band, spiller de hen over et forudindspillet lydspor med andre instrumenter, der giver et større musikbillede.

Men sådan er det ikke i Tønder.

- Der er ikke meget ekstra lir. Dem, du kan se på scenen, det er dem, du kan høre komme ud af højtalerne. Det er bare god, gammeldags, håndspillet musik, siger han.

Selvom Tønder Festival har udviklet sig i en anden retning, så glemmer de ikke deres rødder, siger han.

- Jeg kan godt lide deres omstrukturering, hvor de fokuserer på en type moderne country og americana, som måske appellerer mere til de yngre. Men der bliver stadig booket fede irske og skotske artister. Så bare fordi, man har skiftet hovedfokus, så er der ikke en genre, der er blevet glemt.

Jeg bliver faktisk lidt rørt, mens jeg fortæller den anekdote

Lukas Forchhammer, forsanger i Lukas Graham

Et helt særligt minde

Det var også på Tønder Festival, at han så sin far, Eugene Graham, for sidste gang. Det var i backstage-baren med en fadøl.

Så rejste Lukas Forchhammer til Tyskland, og næste gang han så faren, var på Bispebjerg Hospital, hvor han var død, fortalte musikeren sidste år til Billed Bladet.

Lukas Forchammer har ikke lagt skjul på, at tabet af faderen var et stort slag for ham. Det har også inspireret ham til sangen 'You're Not There'.

Han fortæller, at han er glad for at komme på Tønder Festival med sine søstre, for det minder dem om deres far.

Særligt én aften overrumplede savnet dem. De hørte den irske sangerinde Eleanor Shanley synge sangen 'From Galway to Graceland', og det gik pludselig op for Lukas Forchhammer, at han og hans far altid lyttede til den sang.

- Der fældede vi allesammen en tåre. Så der stod vi og fik sådan et skud barndom. Jeg bliver faktisk lidt rørt, mens jeg fortæller den anekdote. Senere samme aften mødte jeg hende backstage, og så sagde hun: "Du er Eugenes søn". Sådan en oplevelse får man bare ikke på Roskilde, Tinderbox eller Smukfest.

Har du en anbefaling til, hvad man skal prøve på Tønder Festival?

- Jeg synes jo, det er de sønderjyske specialiteter, man skal komme for. Man skal få sig en bakskuld og et solæg og sådan noget.

Campingpladsen på Tønder Festival åbner i dag, lørdag, og selve festivalen varer fra 21/8 til 24/8.

Tema

Tønder Festival 2024

Små skoleelever planter klimaskov - Skal redde drikkevand fra forurening

Nyholm Skov bliver en del af Tønder Festivals område. Foto: Tønder Festival
Udgivet

Mandag skal elever fra en tredjeklasse på Bregnbjergskolen i Vojens hjælpe med at plante en ny klimaskov i Haderslev. Med den, skal drikkevandet, der er truet af forurening, reddes.

Det er ved arealet omkring Kløvervænget i Haderslev, at klimaskoven skal plantes. Det sker samen med Provas Forsyningsservice, der vil have mere skov omkring sine vandboringer.

- Med vores CSR-politik har vi bundet os selv op på, at vi, udover at sikre rent drikkevand til vores kunder, også vil tage ansvar for biodiversiteten på egne arealer, siger Martine Martin, chef for Plan og projekt i Provas.

Hertil har forsyningsvirksomheden indkaldt hjælp fra de unge elever, der kommer og hjælper med at plante de omkring 1.000 kvadratmeter træer og buske. Tanken er, at der skal anlægges stier i området, så også borgerne i Haderslev kan nyde godt af området.

Patientforening rystet over 'negligering af lægefaglig indsigt' i demenssag

Grafik: Lasse Lund Hansen
Af Ritzau
Udgivet

Udfaldet af en straffesag om en dement mand, der blev årsag til en 99-årig kvindes død på et plejehjem, bør få politikerne på Christiansborg til at reagere.

Det mener Alzheimerforeningen, som udtrykker bekymring for konsekvenserne af en dom, som 29. oktober blev afsagt af Retten i Kolding.

I et brev til Folketingets retsudvalg beder patientforeningen partiernes retsordførere om at tage affære.

I sagen blev en dement mand på 74 år dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling, fordi han i december sidste år havde overfaldet kvinden på et plejehjem i Christiansfeld. Volden medførte, at kvinden døde et døgn senere.

Manden var gået forkert og var havnet i den 99-åriges lejlighed. Han troede angiveligt, at kvinden befandt sig i hans lejlighed. Derefter opstod volden.

På grund af sin lidelse skal han ikke straffes.

Men selv om manden ikke har en psykiatrisk diagnose, har retten besluttet at anbringe ham på en psykiatrisk afdeling. Det skyldes en anbefaling fra Retslægerådet. Rådet afgiver sagkyndige udtalelser, som blandt andet bruges i retssager.

- Vi er meget bekymrede over, at Retslægerådet på den måde negligerer den lægefaglige indsigt i demenssygdom og den demensfaglige ekspertise, skriver foreningen.

At han er havnet blandt psykisk syge og formentlig skal blive der resten af sit liv skyldes ifølge Alzheimerforeningen skyldes også kommunen.

- Det er meget udfordrende for retsfølelsen, hvis det kan være den enkelte kommunes prioritering, der er udslagsgivende i straffesager, skriver foreningen.

Ifølge dommen skal den demente betale erstatning til den 99-åriges efterladte på i alt næsten 130.000 kroner. Dertil kommer sagsomkostninger på op mod 100.000 kroner, hvilket dog er blevet indbragt for landsretten.

Også disse regninger virker urimelige, mener Alzheimerforeningen. Særligt i lyset af, at personalet på plejehjemmet ikke reagerede på alarmer, der viste, at han havde forladt sin lejlighed den morgen i december.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com