Vådt dansk forår har været rekordvarmt
Middeltemperaturen i forårsmånederne i Danmark har i år sat ny rekord.
Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en pressemeddelelse.
Gennemsnitstemperaturen i marts, april og maj i år er på 9,1 grader. Det er 1,8 grader mere end klimanormalen for perioden 1991 til 2020.
Klimanormalen er et referencetal, som bruges til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere til i dag.
Den hidtidige rekord blev sat i 2007. Den nye rekord er 0,1 grad varmere.
Både i marts, april og maj har middeltemperaturen været over gennemsnittet, skriver DMI.
Samtidig er foråret i 2024 også det tredje vådeste foråret, vi har målt i Danmark.