Forskere: - Vådere klima vil give flere erosioner og jordskred til gene for blandt andet togtrafikken

Foto: BaneDanmark
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det drivvåde vejr slår den ene rekord efter den anden og giver udfordringer for blandt andet togtrafikken.

Mandag og tirsdag i denne uge har DSB måtte aflyse flere togafgange mellem Fredericia og Aarhus.

Det er sket på grund af et dæmningsskred på strækningen mellem Børkop og Vejle, der har betydet, at kun ét spor på strækningen er brugbart. 

Grus og jord er skredet ned på skinnerne på togstrækningen mellem Horsens og Hovedgård.

Det er de store mængder vand efter mange dage med sne og regn, som laver erosioner med jord, sten og grus, som flyder ned på banelegemerne og standser togtrafikken. 

Banedanmark oplyser i en mail til TV SYD

- Vi oplever i denne tid flere erosionsskader på skråninger og dæmninger, fordi der strømmer mere vand hen over jordoverfladen, og det påvirker jernbanen, hvis der skyller materiale (grus og jord red.) ned på skinnerne. 

I sidste uge var den også gal - denne gang på strækningen mellem Horsens og Hovedgård. Her måtte DSB mandag den 22. januar indstille togdriften på grund af, at overfladevand igen havde trukket sand og grus ned på skinnerne.

Jorderosion på skinnerne mellem Horsens og Hovedgård. Foto: BaneDanmark

Klimaforandringer spøger

Den megen nedbør, som rammer os særligt i efteråret og om vinteren, er noget, vi må forvente, vil ske oftere siger professor på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, Mads Faurskov Knudsen. 

- Vi vil opleve de her problemer langt hyppigere, da vi vil få mere regn i fremtiden på grund af klimaforandringerne. Så sandsynligheden for, det sker igen, vil være større i fremtiden, lyder det fra professoren.

En betragtning, som seniorforsker Kristian Svenning fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og ekspert i landskred, er enig i.

- Vi får mere nedbør, vådere vintre og værre ekstreme stormfloder med erosionshændelser. Alle ingredienserne til at skabe flere landskred er der, udtaler han til DR

Se hvordan banedæmningen er opbygget. Foto: BaneDanmark

Digital overvågning på vej

Hos BaneDanmark er man opmærksomme på problematikken.

- Vi kan ikke helgardere os imod skybrud eller forhindre dæmningsskred, da ingen kan forudse, hvor eller hvornår næste skybrud opstår. Men vi kan forberede os så godt som muligt, og det bedste værktøj er løbende inspektion og vedligeholdelse af anlæggene. 

BaneDanmarks nyeste våben i kampen mod vandmasserne er en digital overvågning af banen, som de installerer i løbet af 2024.

- Så kan vi bedre reagere, når uvejret kommer. Værktøjet giver informationer om vejret på 1200 forskellige punkter på jernbanen, og det gør det lettere at forudse og håndtere voldsomt vejr, lyder det fra den ansvarlige myndighed.  

Her er kønnet på de fire storkeunger - vær med til at give dem navne

Udgivet

DNA-test af fjerprøverne fra de fire storkeunger i Smedager viser, at der er én hun og tre hanner i reden. Du kan her give dit bud på, hvad de skal hedde.

Scroll længere ned for at give dine navnebud.

Jesper Legaard og Hans Skov sætter en GPS på en af stork den ene unge, som viser sig at være en af de tre hanunger. GPS'en blev sat på den 29. juni. Foto: TV SYD og Storkene.dk

Ringmærknings-id på storkeunger i Smedager

Han 3090 0979 + GPS 242838

Han 390 0978

Han 390 0977

Hun 390 3507

Den femte unge, som med en såret vinge i midten af juni blev bragt til vildtplejestation i Erfde i Tyskland, bliver ringmærket og kønsbestemt senere. Den indgår IKKE i navngivningskonkurrencen.

Du kan følge ungerne og forældrene i reden i Smedager døgnet rundt.

Nu skal ungerne have navne, og traditionen tro er det TV SYDs læsere og seere, som er med til at finde navnene.

Storkenavne i Smedager 2012 - 2024:

Navnene i parentes er forældrene til ungerne. Mellem 2011 og 2015 har ungerne ingen navne fået. Alle unger er ringmærkede.

  • 2024 ? (Connie og Thorkild)

  • 2023: Clara og Rune (Connie og Thorkild)

  • 2022: Cort & Vingegaard (Connie & Clyde)

  •  2021: Astra & Zeneca (Connie & Clyde)

  •  2020: Ronja (Bonnie og Clyde)

  •  2019: Anna & Lotte (Annika og Tommy)

  •  2018: Alma, Anton & Line (Annika og Tommy)

  •  2017: Alfred (Annika og Tommy)

  •  2016: Pippi (Annika og Tommy)

  •  2015: To unger (Annika og Tommy)

  •  2014: Tre unger (Annika og Tommy)

  •  2013: To unger, som ikke overlever et regnfuldt forår (Annika og Karlsson)

  •  2012: To unger (Annika og Karlsson)

Udfyld skema med dit bud på navne

Udfyld skemaet nedenfor senest den 10. juli klokken 12.00.

Du skal udfylde det hele, og vi vil meget gerne have din begrundelse for dine navneforslag.

Herefter vælger TV SYD de bedste og mest populære navnekombinationer. De vil efterfølgende blive sendt til SMS-afstemning, hvor alle kan stemme på deres favoritnavne.

Har du ikke et dansk otte-cifret telefonnummer eller et tysk ni-cifret telefonnummer, (du sætter landekode for Tyskland +49 foran nummeret), kan du ikke stemme via skemaet.

Send da i stedet en mail til peel@tvsyd.dk med navn, forslag, begrundelse og mobilnummer. Skriv 'storkenavn' i emnefeltet.

Sidste år hed ungerne Holger og Clara

Du skal give os dit bedste bud på fire navne, og vi vil meget gerne vide, hvorfor netop dé navne. Hvilke navne, du vælger, er helt op til dig.

Tidligere er unger flere gange opkaldt efter romanfigurer i Astrid Lindgrens børnebogsunivers. Sidste år fik Connie og Clydes to unger navne efter de to danske tennisstjerner - Holger Rune og Clara Tauson.

Og året før fik ungerne navne efter de danske Tour de France-helte Jonas Vingegaard og Magnus Cort.

Ungerne i 2021 under coronapandemien fik navnene Astra og Zeneca efter medicinalfirmaet, der lavede coronavacciner.

Tema

Storkene 2024

Med vind i håret trodsede handicappede kvinder højdeskrækken

Udgivet

50 meter oppe i luften og en fremragende udsigt over Esbjerg by. Sådan så fredagen ud for flere brugere på ETAC Rehabiliteringscenter.

To kvinder, der lider af mindre hjerneskader, og som er på rehabiliteringsforløb i Esbjerg, fik vind i håret, da de blev hejst op under skyerne på himlen.

- Hvor er det da vildt, sagde Dorthe Kirstine Starup.

- Ja, det er da helt fantastisk, svarede Line Asbjørn Hansen, mens de kiggede ud over Esbjerg by fra kranen.

Dorthe Kirstine Starup (til venstre i billedet) og Line Asbjørn Hansen (til højre i billedet). Foto: Jeppe Kyvsgaard Frost, TV SYD

Det er centerets støtteforening, ETAC Venner, der står bag arrangementet.

- Der er nogle borgere, som ikke altid har de samme muligheder for at opleve aktiviteter på lige fod med dem, der ikke har udfordringer, siger Erik Sørensen, der er bestyrelsesformand for ETAC Venner.

Og det laver støtteforeningen om på, når de flere gange om året står for at etablere aktiviteter for voksne, der enten har et fysisk eller psykisk handicap.

Erik Sørensen slår fast, at de i støtteforeningen kun ser muligheder i stedet for begrænsninger, når de arrangerer oplevelser for brugerne. Foto: Jeppe Kyvsgaard Frost, TV SYD

Fredag allierede de sig med BMS Kraner, der sponsorerede en kran, der skulle føre brugerne op i en højde, der fik flere til at ryste.

Lige netop det glædede Dorthe Kirstine Starup og Line Asbjørn Hansen sig over, da de med kilden i maven og rystende hænder kom længere og længere op i højden. Det udviklede sig dog hurtigt til grineflip i luften, som de to kvinder havde svært ved at styre.

- Jeg synes, det er en stor oplevelse, siger Line Asbjørn Hansen.

For rehabiliteringscenteret har det en stor betydning, at de har en støtteforening, der sørger for at give deres brugere oplevelser.

- Støtteforeningen betyder rigtig meget især for vores brugere, fordi de kommer til at opleve en helt masse ting, der ligger så tæt på det almene som muligt, siger Syren Mortensen, der er leder af ETAC Rehabiliteringscenter.

Foto: Jeppe Kyvsgaard Frost, TV SYD

Efter kvinderne fik jordforbindelse føltes det for Dorthe Kirstine Starup som om, hendes ben var blevet til gele.

- Øj, hold da op du ryster, siger Line Asbjørn Hansen til Dorthe Kirstine Starup.

På trods af at adrenalinen suste rundt i kroppen på kvinderne, efter alle fire fødder var landet på jorden igen, herskede der ingen tvivl om, at de var begejstret over oplevelsen i højderne.

Brugerne på centeret kan godt forvente at få flere oplevelser med i bagagen fremover.

- Vi vil gerne gøre det mere og mere vildt hver gang, men ligefrem elastikspring, det tror jeg nu ikke, vi lige skal, siger Erik Sørensen mens han smågriner.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com