Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Våd søndag i vente - med risiko for skybrud enkelte steder

Bor man i Sønderborg Kommune, vil det være en rigtig god idé at iføre sig regntøj eller tage paraplyen med, hvis man skal udenfor søndag.

Ifølge DMI er der mellem klokken 8 og 17 risiko for regn og lokale skybrud i kommunen. Nogle steder skal man regne med mellem 25 og 35 millimeter på seks timer.

For resten af landsdelen står den på skyet vejr, mens man også i andre af de østlige kommuner skal forvente perioder med regn. I løbet af eftermiddagen vil der komme en opklaring i vejret fra vest, som også kan give lidt sol.

Temperaturen kommer til at ligge omkring 14 til 16 grader.

Sydvestjysk campingplads er årets favorit

Ribe Camping er kåret som årets danske campingplads 2024.

Det er Dansk Camping Union der står bag prisen, men det er danskerne, der har stemt sig frem til en vinder.

- Det er et kæmpe skulderklar, men det øger også gæsternes forventninger, som vi håber at indfri. Det motiverer os i hvert fald til at blive ved at udvikle og forny campingpladsen, siger Anne Hansen, der siden 2018 har været ejer af Ribe Camping med sin mand Jonas Sørensen.

Brandvæsen til stede ved brand - borgere opfordres til at lukke døre og vinduer

Politi og brandvæsen er tirsdag morgen til stede ved en brand i Pilegade i Horsens.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Her kommer politiet også med en opfordring til folk, der bor i området.

- Grundet en del røg fra branden opfordres borgere i nærområdet til at lukke døre og vinduer samt slukke for ventilation, lyder det i opslaget.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Søren Liisberg oplyser til Horsens Folkeblad, at der er tale om en villa, hvorfra der drives butik.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

88-årig tysker endte i Danmark ved en fejl

En 88-årig mand fra Hamborg skulle søndag besøge sin kone på et plejehjem i samme by, da han i stedet blev fundet i sin bil i Padborg.

Det skriver flere medier - her i blandt JydskeVestkysten og Spiegel Panorama.

Ifølge Spiegel Panorama virkede manden forvirret, da politiet kom i kontakt med ham i et lyskryds i Padborg. Efterfølgende blev han overgivet til tysk politi.

Det vides endnu ikke, hvordan den 88-årige mand kom til at køre 150 kilometer forkert.

De er nu verdensmestre i usædvanlig sport

De er mellem 9 og 50 år og tilsammen udgør de Vejen Garden, der netop er blevet verdensmestre med imponerende høje point.

Teatergæst tæt på brag: - Vi troede, det var demonstranter

Først troede Tony Holmstrøm Larsen, at demonstranter var på spil, men så bragede en gren ned 15 meter fra ham og hans kæreste.

- Det stod om os med støv og blade. Det var et ordentligt brag, fortæller han.

En kvinde blandt publikum ved Varde Sommerspil hørte søndag træet knage og råbte til resten af gæsterne, at de skulle komme væk.

Tony Holmstrøm Larsen fra Hovborg og hans kæreste sad i midtersektionen og tog det stille og roligt, men mærkede, at nogen ville væk i højere fart.

- Min kæreste er dårligt gående og blev skubbet af en mand, der havde travlt med at komme væk. Jeg så en anden kvinde med stok falde, fortæller han.

Der gik cirka 10 minutter, fra kvinden advarede sine medgæster, til grenen faldt ned, vurderer Tony Holmstrøm Larsen.

Tony Holmstrøm Larsen fra Hovborg og hans kæreste Ulla sad i midtersektionen under gårsdagens forestilling.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indbrudsbølge plager boligområde i vejen

Efter en lang række indbrud rykker Den Mobile Politistation ud til de berørte områder i Vejen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget en lang række anmeldelser om tyveri fra personbiler i Vejen. Senest i sidste uge og natten til søndag kom der yderligere 12 anmeldelser.

Indbruddene har særligt fundet sted omkring Bakkegårdsparken, Lærkevej og Grønvangen.

Har man adgang til videoovervågning fra biler eller ejendomme i området, opfordrer politiet til, at man ser det igennem.

Og for yderligere spørgsmål kan man henvende sig til Den Mobile Politistation, der besøger de berørte områder i morgen, tirsdag.

Fly med tre personer kørt af landingsbanen på Endelave

Et mindre fly er kørt af landingsbanen på Endelave. Ingen personer er kommet til skade, men flyet er dog beskadiget i mindre omfang.

Flyet forulykkede kl. 9:39 mandag morgen på Endelave. Flyet fortsatte ifølge Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi lige ud på landingsbanen og endte derfor i et buskads.

Brandfogeden var hurtigt tilstede og konkluderede, at der ikke var brand eller behov for yderligere redning. Vagtchefen fortæller TV SYD, at der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at en strafbar handling ligger bag, men at Havarikommissionen fortsat skal lave en teknisk undersøgelse for at fastlægge årsagen til ulykken. Finder de årsag til det, vil de kunne indstille til videre handling fra politiets side.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com